HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Solpaneler og arbejdsløshed
Chr
Hvis man rammes af arbejdsløshed og er selvstændig kan a-kassen modregne i understøttelsen. Det er udgangspunktet, som fik mig til at kigge på, hvordan man står, hvis man har et solcelleanlæg.
Jeg har fået følgende svar sendt fra min a-kasse. Det er en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Citat start:
Vindmøller og solcelleanlæg

Et øget fokus på bæredygtig grøn energi rejser tillige spørgsmål i relation til arbejdsløshedsforsikringens regler, når et medlem opsætter solcelleanlæg eller en vindmølle på sin grund.

Her har Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg afgjort en sag (ikke offentliggjort) vedrørende en stor vindmølle, som var ejet af en landmand. A-kassen havde overfor ankestyrelsen anført, at den eneste administrative funktion landmanden havde med vindmøllen, var at modtage penge.

I sagen var opgaverne ved møllen udover at modtage betaling for strømmen beskrevet således, at

• modtage alarmopkald fra vindmøllen, hvis det elektroniske system i møllen konstaterede fejl

• kontakte Vestas for eftersyn/reparation ved alarmopkald

• foretage administrative opgaver omkring møllen
• foretage afregning af moms og øvrige udgifter, som havde med møllen at gøre

• aflevere kassekladde og bilag til revisor, som herefter havde bogført alle bilag, og

• have kontakt til told, skat og revisor ved regnskabsafslutningen

Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg fandt, at der i relation til møllen var tale om formueforvaltning.

Af afgørelsen kan det udledes, at det ikke anses som personligt arbejde, når der alene er tale om funktioner, som kan sidestilles med tilsvarende opgaver, som er gældende ved formueforvaltning.

Analogt hertil bør man således først anses for at drive selvstændig virksomhed med salg af el fra et solcelleanlæg, når der udføres personligt arbejde med driften af anlægget. Det kan der være tale om, hvis man fx selv deltager i arbejdet med at opbygge, reparere og foretage den løbende vedligeholdelse af solcelleanlægget med det formål, at opnå økonomisk udbytte ved salg af el, men hvis ”arbejdet” alene består i at aflæse elmåler med henblik på afregning af salg og rekvirere teknikere eller andre til at vedligeholde anlægget, vil der ikke være tale om at anse forholdet som selvstændig virksomhed i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven, men derimod formueforvaltning.
Citat slut.

Med andre ord er det formueforvaltning, som ikke giver anledning til modregning, hvis anlægget bare sidder på taget og laver strøm, og man kun fører regnskab og tilkalder teknikker, hvis der er behov for dette.

Nyttig viden, hvis man skulle komme i situationen.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
allankj1
Godt og informativt indlæg.

Takker
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 23

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,036,103 Unikke besøg
XHTML CSS