Jeg overvejer til nybyggeri at få installeret Genvex 3i1. Det består af GES Energy1 ventilation , Vanvex 285 til varmt vand og GE4W jordvarmeanlæg.
Jeg har plads til 300 m slanger med 1 m i mellem og har et varmebehov på 0,8-1,3 MWh/md i fyringssæsonen. Det er sandjord med grundvand stående omkring 1,5m nede. Vi skal havde vandbåren gulvvarme i hele huset som supplering/rum regulering af genveks systemet. Og jeg har umiddelbart ikke fundet andet der giver mening end jordvarme da det største behov er i Dec-Jan.
Er det overhovedet muligt at hente den energi op af 300m2 sandjord?
Reelt ville jeg godt havde et skræddersyet system men hvor finder man en der kan lave det?
Med 10KWp solceller og 10 KWh batterilager kunne det være rart med et system der kunne kører sammen så der skal købes så lidt el som muligt.
Jeg skal havde solceller på hele den sydvendte tagflade og synes også det kunne være oplagt at suge den varme luft væk fra bagsiden og ind i en varmepumpe. Hvis det ikke giver noget om vinteren kunne man havde en et vinterindtag ala Genvex Airwex, der kunne laves billigt da det ikke skal bruges til ventilation.....
Pyha der mange ting at tage stilling til i et husprojekt, og varmesystemet er nok et af de punkter konen bliver mest utålmodig over hvis det ikke er total i orden;-)
GES Energy 1 kender jeg. Fin lille maskine, men har ikke bypass. Så man skal trylle et sommerkryds i om sommeren. Den har ikke tilstrækkelig med kræfter til at jeg turde sætte en emhætte på. Er emhætten god er griseri i kanalerne normalt intet problem. Men der skal mere luft til en Genvex'en har. Kombinerer du med Vanvex'en får du yderligere noget at slges med på afkastsiden. Vanvex'erne er i og for sig ok, men jeg foretrækker noget større hurtighed på det varmevand. Men det er jo en smagssag. Mende små brugsvands VP'er er ikke rigtig min kop te. Jordvarmedelen kender jeg ikke, men selvfølgelig afhængig af huset kan det være godt nok. Du kan bedre situtation ved at nedgrave ned i de vandførende lag.
Skulle jeg bygge på den grund, ville jeg nedgrave min 200 + 200 meter. Altså to lag. Bruge en lidt større pumpe og så have brugsvandet med i den. Havde jeg fladt tag og ingen tagrum ville GES'en være valget. Men jeg ville gå op i en 2'er hvis emhætten skal på. Under alle omstændigheder er aluveksler klogest hvis emhætten skal på. Husk nu at få lavet rense adgang, eller lavet det så man kan få koste igennem på sugesiden.
Passende god buffer på jordvarmen, sådan man kan køre når der er strøm fra solen og ligge stille om natten.
Med hensyn til emhætten, så er der et par tråde her på sitet, hvor vi har det oppe at vende. Søg på emhætte, så finder du dem.
Jeg har selv et nybygget hus med emhætten sluttet til ventilationssystemet, og jeg er stadig begejstret for det. Det fungerer rigtig godt, når bare man husker at putte emhættefilteret i opvaskeren med jævne mellemrum ( 2-4 uger afhængig af brugsmønster).
Hvis du vælger at lave et anlæg som mit, så lad være med at vælge et brystsvagt aggregat med minimale rørdimensioner. Et veldimensioneret anlæg spare en del strøm i forhold til et klejnt dimensioneret. Jeg har målt elforbruget på mit anlæg over en måned, og det bruger 20 kWh pr måned. Det svarer til, ca. 500 kr pr år for ventilation med det ugeprogram jeg har sat ind og brug af emhætte. SEL er godt 1/3 under BR-kravet. En vigtig sidegevinst er, at anlægget er næsten lydløst.
Med hensyn til 3i1 anlæg, så er jeg ikke begejstret for dem. Jeg havde selv en masse overvejelser i forbindelse med mit byggeri og endte med at det er langt det nemmeste at have tingene adskilt. Ventilation for sig og varmeproduktion for sig.
Ventilationsvarmepumperne er jeg slet ikke begejstrede for. Det er jo i grunden ikke andet end en separat luft/vand varmepumpe til varmt vand. Det den sparer er minimalt i forhold til investeringen.
Om vinteren hentes stort set al varme fra udsugningsluften i et ballanceret ventilationsanlæg. Der er ikke meget mere at hente der inden tilisningsproblemerne vil blive dominerende. Om sommeren kan den lave en masse, men det kan din varmepumpe/jordvarme jo også. Vi har vist alle en brinetemperatur, der er over 15ºC lige nu. Sammen med det relativt lille forbrug der går på at varme vand til brusebad er jordvarmepumpen, som du jo skal have alligevel, en meget billig leverandør af varmt vand. Og jordvarmepumpen har varmtvandsfunktionen indbygget allerede.
Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.