Gulvvarme - støbes eller flydende?
|
Ulla |
Lagt på d. 02-09-2013 16:52
|
Begynder
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 09/08/2013 13:29
|
Hej.
Vi har nu haft 2 stk jordvarmeanlægsfagmænd/vvs'ere ude at se vores hus, hvor vi hverken har gulvvarme eller jordvarmepumpe, men kraftigt overvejer at investere i begge dele.
Den første fagmand fortalte, at det ville være super smart at lægge gulvarme som en form for flydende gulv. Dette ville være det bedste og det billigste.
Den næste fortalte, at det kun kunne betale sig at støbe gulvvarmen i gulvet.
Opkald til en livline gav nr 2 ret - støbning var åbenbart ENESTE fornufige løsning, og det folie, man bruger ved løsning nr 1 er åbenbart giftigt ??
Vi ved selv INTET om den slags....
Hvad siger I?
Det bør vel lige tilføjes, at gulvet pt er beton og stort set uden isoling, så den skal nedlægges ved samme lejlighed. |
|
|
|
kla |
Lagt på d. 02-09-2013 17:21
|
Ved meget
Antal indlæg: 466
Tilmeldt: 10/07/2006 23:26
|
Hvis i under alle omstændigheder river gulve op for at isolere, ville jeg anbefale nedstøbte slanger i beton, hvis i lægger isolering under strøer kan man bruge varmefordelingsplader, og nej de er ikke giftige.
betondæk giver en varmepumpe en stor masse at arbejde med, det giver gode drifttider på varmepumpen, men lidt langsom regulering, varmefordelingsplader giver hurtig gulvvarme, behøver større buffertank. og hvis der er trægulve kan det give knirkestøj.
håber at det gav mening ?
Karsten Larsen.
www.tjorneholm.dk
|
|
|
|
Fighter 1145 |
Lagt på d. 02-09-2013 19:13
|
Begynder
Antal indlæg: 85
Tilmeldt: 16/01/2013 08:09
|
Hej Ulla
Hvis gulvet alligevel skal brækkes op, vil jeg klart vælge følgende løsning:
Isoler gulvet med gulvisolering (gerne op til 45 cm.)
læg rionet som er hævet nogle cm. over isoleringen (skinner til formålet kan købes.
Læg gulvvarmeslanger i hvert rum for sig. Isoler dem til og fra rum, så de kun opvarmer selve rummet. Begynd med at kører fremløbet langs de kolde ydervægge og herefter hårnålemønster, hvor slangerne har en afstand på ca. 30 cm.
Støb nu beton ovenpå slangerne så gulvet er klar til trægulv eller lignende. Overvej lige hvor langt nede du skal have slangerne, idet det er afgørende for varme-reaktionstiden, buffervirkning m.v.
Jeg har anvendt løsningen i vores nye hus i både stueetagen og på 1. sal. På 1. sal var støbningen dog ret upræcis og det var derfor nødvendigt at på lagt et lag flydespartel på toppen. Jeg tjekkede alle løsninger, inden det endelige valg. Jeg endte med at få firmaet Gulvtrim til at lægge flydespartel i samtlige rum på 1. sal. (ca. 5 cm.).
Prisen (alt incl.) svarede ca. til det som det ville koste mig at købe flydespartel i sække. De var hos mig i ca. 2 timer og så havde de lagt perfekte gulve. De var fuldstændig lige og det var faktisk den bedste hånværkeroplevelse som jeg har haft. Det var en ren fornøjelse at lægge trægulv på et helt lige og perfekt underlag.
Håber du kan bruge ovenstående |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 03-09-2013 11:08
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
I gamle huse synes jeg klart bedst om indstøbt gulvvarme. Fantastisk komfort, men frygtelig langsom til at regulere. Varmepumpen ææælskerr at køre på sådan noget.
Laves bedst ved at brække det gamle op. Udgrave. Lægge 20cm styropor. Lave en god kantisolering. Lægge 20cm styropor mere. Klipse gulvslangerne til styroporen. Udlægge rionet ovenpå (jernet hjælper med varmefordelingen). Udstøber ovenpå dette med flydebeton. Sliber gulvet, eller udlægger et lag selvnivillerende gulvspartel.
De lette konstruktioner koster mere i varmefordlingsplader mm, men er så til gengæld langt hurtigere til at regulere. Det er mere egnet i nyere og velsiolerede hus, hvor solindfald er mere betydende.
Har selv det første. Og det er intet mindre end dejligt om vinteren....
I overgangsperioderne kan der opstå lidt overhedning i ny og næ, når der er høj sol, og ingen særlig temperatur.
|
|
|
|
Ulla |
Lagt på d. 04-09-2013 10:41
|
Begynder
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 09/08/2013 13:29
|
Mange tak for de konstuktive svar )
Ham selv>> Nu kæder du umiddelbart lysindfald og nye huse sammen. Vi forestiller os at få ovenlys, har en meget solvendt grund og det potentielt kommende gulvvarmede rum ligger klods op ad en 39 m2 udestue.... Ville disse fakta ændre på din anbefaling?
Hilsen fra Ulla |
|
|
|
Ulla |
Lagt på d. 04-09-2013 10:46
|
Begynder
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 09/08/2013 13:29
|
Hmmm - har vist ikke helt styr på de der smileys....
Fighter>> Jeg ville super gerne overveje, hvor langt nede jeg skal have lagt slangerne... men jeg synes ikke rigtig, at jeg har forudsætningerne for det. Hvis du har god erfaring med din slangedybde i stueetagen, ville jeg da meget gerne høre om den ?
/Ulla |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 04-09-2013 15:09
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
Se synes jeg måske at det lette gulv kunne være en fordel. Altså isolering beton gulvslanger i varmefordelerplader trægulv øverst.
|
|
|
|
woebbe jordvarme siden 1985 |
Lagt på d. 09-09-2013 19:16
|
Ved meget
Antal indlæg: 800
Tilmeldt: 17/05/2009 01:16
|
jeg har i mit hus gulvvarme i stueetagen og trægulve med varmefordelingsplader på min 1 sal.
min mange årige erfaring med de 2 gulvvarme typer er det samme som hamselv så fint har beskrevet. jeg vil dog lige tilføje at der skal noget højere fremløbstemperatur til hvis man vælger løsningen med trægulv med varmefordelingsplader frem for gulvarme indstøbt i beton.
personligt ville jeg vælge gulvvarme indstøbt i beton og nyde den supergode komfort, de dejligt lange drifttider på varmepumpen samt den lave fremløbstemperatur som er ligmed billigere drift. disse forhold syntes jeg langt opvejer den ulempe at betongulvet er langsomt til at kompensere for temperaturudsving.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 grader varmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinter
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh
|
|
|
|
Ulla |
Lagt på d. 09-09-2013 19:21
|
Begynder
Antal indlæg: 7
Tilmeldt: 09/08/2013 13:29
|
Hej Woebbe - tak for dit svar - men vil du stadig mene betonstøbning frem for varmefordelingsplader ud fra de informationer, jeg beskrev med den megen sol på huset (ovenlysvinduer, udestue mm) ? Forstod det som at ham selv ændrede mening ud fra de oplysninger nemlig.
/Ulla |
|
|
|
woebbe jordvarme siden 1985 |
Lagt på d. 09-09-2013 23:51
|
Ved meget
Antal indlæg: 800
Tilmeldt: 17/05/2009 01:16
|
det tror jeg også han gjorde, omend lidt tøvende.
det er meget svært at sige helt 100 % hvad der er rigtigt da der jo er de nævnte fordele og ulemper ved begge måder at lægge gulvvarmen på.
jeg har i min stue (ca 60m2) en godt 6 meter lang vinduesfacade(vinduesglas fra gulv til loft) som vender stik sydlig retning, her får jeg masser af solindfald ind.
i marts og april mærker jeg nogle gange problemet med at min gulvvarme som er indstøbt i beton er langsomt reagerende, hvilket kan bevirke at der bliver for varmt i stuen, problemet er dog blevet noget mindre efter at jeg koplede rumfølerstyring i stuen sammen med udefølerstyringen så skruer varmepumpen øjeblikkelig ned for varmen når temperaturen i stuen stiger. det lyder måske lidt kompliceret men det er pærenemt hvis du køber en vølund fighter 1245, den har nemlig bla de muligheder at kombinere rumfølerstyring og udefølerstyring.
en anden ting man skal være opmærksom på er hvor langt nede i betonen man udlægger slangerne, jo længere ned jo bedre buffer men jo mere trægt bliver hele gulvarmesystemet også. den klovn af en vvs der lagde mit gulvarme lagde slangerne så langt nede at der er 10 cm beton over og det er noget skidt. jeg ville i dit tilfælde bede om at få lagt gulvvarmeslangerne så højt oppe i betonen som muligt (men naturligvis inden for de anvisninger producenterne giver)det vil give den mindst træge gulvvarmemen stadig med alle de tidligere nævnte fordele.
personligt ville jeg ikke lade den " efter min opfattelse" lille ulempe med træghed være afgørende for mit valg.
med udestue og ovenlysvinduer skal du iøvrigt sikre dig at gulvvarmesystemet/gulvet kan levere/afgive de kwh varme der skal bruges for at opvarme rummet til feks 23 grader en iskold blæsende vinternat med 25 graders frost, det spørgsmål er faktisk mere vigtigt end "frygten" for lidt for meget varme i de 2 forårsmåneder.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 grader varmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinter
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh
|
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 10-09-2013 11:48
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
Den er lidt so oder so.
Reguleringsteknisk er det lette gulv bedst. Mine gamle knogler og min gigt holder mest af indstøbt. Min varmepumpe er lidt ligeglad, da den har 500 liter buffer at køre på, men det gør ikke ligefrem tingene værre at jeg har indstøbt gulvvarme, tværtom
|
|
|
|
CRK |
Lagt på d. 15-09-2013 09:45
|
Begynder
Antal indlæg: 14
Tilmeldt: 26/02/2009 19:09
|
Lidt om gulvvarme og trægulve.
I nogle rum, eksempelvis vinterstuer og orangerier med store vinduespartier placeret mod syd, kan det i visse tilfælde være en fordel med et let gulv der forholdsvis hurtigt tilpasser sig varmen fra solindfaldet.
En løsning jeg selv har brugt fungerer helt efter hensigten. Oven på isoleringen er placeret 21 mm gulvplader i krydsfiner i forbandt og fuldlimet. Herefter yderligere 21 mm krydsfiner i baner med afstand passende til standard varmefordelingsplader i aluminium.
Til sidst er trægulvet friselagt og fastgjort med proppede skruer. Mellem varmeslangerne og gulvet er udlagt gulvpap.
Konstruktionen har tre klare fordele:
1: Totalt er tykkelsen ca. 60 mm som er meget stabil for møbler men samtidig blødt at færdes på. Det betyder at selv tunge genstande som flygler står stabilt.
2: Konstruktionen er velegnet til brede plankegulve uden svindproblemer. Særligt i bevaringsværdige huse hvor gulvet er en markant detalje, er man ikke henvist til dagens udvalg i nærmeste byggemarked. Taler vi om bredder på 8” eller mere, bliver udvalget meget begrænset samtidig med at prisen stiger voldsomt. Ved at købe direkte fra savværket er der stort set frit valg i både sort og opskæringer til en overkommelig pris.
Lægning af plankegulve kræver særlige hensyn som falder uden for dette forums tema. Derfor vil jeg nøjes med at henvise til Træbranchens Oplysningsråd for yderligere detaljer.
Svindproblemer kan også reduceres betragteligt ved at anvende kalkpuds på indvendige vægge i stedet for de sædvanlige gipsplader. Kalk er uovertruffen som buffer for rumfugtighed, så bastardmørtel er bandlyst. Husk bare at også slutbehandling som tapet og maling skal være diffusionsåben.
3: Konstruktionen er helt knirkefri selv ved pludselige temperaturskift. Da hvert gulvbræt er skruet fast på underlaget, kan man anvende brædder uden fer og not. Det betyder stor valgfrihed for dekorative mønstre og lægningsformer tilpasset husets stil for en duelig gør-det-selv person til en overkommelig pris.
Den tekniske tilpasning for VP med buffertank, styring etc. vil jeg overlade til Hamselv og andre specilaister at give den optimale løsning på. |
|
|
|
helskov |
Lagt på d. 23-01-2014 20:31
|
Begynder
Antal indlæg: 34
Tilmeldt: 20/08/2012 23:24
|
Har lige lavet et værelse med flydende gulvvarme. Det blev gjort i dette rum pga vi ønskede at kunne regulerer hurtigt da det er et rum hvor man sover. Der ønsker man en højere temp om dagen og en lavere om natten. Samt værelset har et stort sydvendt vinduesparti som solen bager godt ind af.
Men flydende er IKKE billigt!
Mange tømrer ved desværre ikke bedre og giver en pris på isolering i styrke 80! Dette er ikke nok. Det skal være styrke 250 til et gulv med klimaplader og varmefordelingsplader. Og så er prisen pludselig en helt anden.
Vi indkøbte alene i isolering, klimaplader, slanger, Varmefordelingsplader for 15000kr for 16kvm. Isoleringen var klart den tungeste post med 300kr/m2. Jeg vil vove den påstand at et støbt gulv kan gøres billigere.
Vores gulv er udført således nedefra.
Afretningslag
300mm styrke 250 jackon isolering
Fugtspærre
21mm klimaplader. Dem med spor til slanger.
Varmeforelingsplader
Gulvpap
12mm spånplade med fer & not
9 mm laminat. Billig bilig gulv da min datter på 4 har værelset.
Ved et min 21mm trægulv kan de 12mm spånplader undværes.
Woebbe skriver der skal højere fremløbstemperatur til gulvvarme med varmeforelingsplader. Jeg er uenig. Vi har samme fremløbs over det hele da vi ingen telestater har. Og alle gulve har ens temperatur inden for 0.5gr. |
|
|
|
woebbe jordvarme siden 1985 |
Lagt på d. 26-01-2014 02:07
|
Ved meget
Antal indlæg: 800
Tilmeldt: 17/05/2009 01:16
|
Ja de priser du nævner lyder meget højt i forhold til antallet af m2. Hvad er støbt gulv vil koste ved jeg ikke, men jeg tror det er billiger selvom isoleringskravet vel ef det samme.
Vedr fremløbstemperatur så var mit udgangspunkt gulv med varmefrdelingsplader med 22mm gulvspunplader over.
I mit eget hus er der med samme fremløbstemperatur forskel i gulvtemperaturen på trægulvene og betongulvene. Fra wirsbo har jeg også en beregning der viser at der skal omkring 7 grader højere fremløbstemperatur til i trægulvene for at holde samme rumtemperatur som i betongulvene. Helt så meget som wirsbo skriver syntes jeg nu ikke der er hos mig, men forskel er der og det må nok tilskrives den forskel der er i betons bedre evne til at lede varme i forhold til træ.
Naturligvis vil varmen lettere trænge gennem et tyndt trægulv frem for et tykt.
Korrekt indregulering af de enkelte kredse har også betydning.
Det kunne også være interesant at høre hvordan andre, som har både trægulve med varmefrdelingsplader og gulvvarme støbt i beton, oplever det.......
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 grader varmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinter
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh
|
|
|