HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Anlæg til nyt lavenergihus
Kiesbo
Så er der en ny rookie på sitet der har brug hjælp.

Jeg er ved at projektere et nyt lavenergi familiehus på 180-200 m2.
Huset skal opfylde BR2015. Jeg overvejer dog yderligere at opgradere klimaskærmen til BR2020.
De 3 forskellige byggefirmaer jeg har på banen til at afgive tilbud foreslår forskellige løsninger.

Et firma foreslår Nilan Compact P GEO – altså en samlet enhed med varmegenvindingsanlægget integreret.
Et andet firmaer foreslår den ”konventionelle” løsning med et Vølund F 1245 6 KW
Det sidste firma foreslår et anlæg – som jeg desværre ikke fik navnet på – hvor der er termisk køling.

Hvis jeg starter med Nilan Compact P GEO, så lyder det for en lægmand som mig som rigtig smart ide. En samlet pladsbesparende passivhuscertificeret løsning med behovsstyring mellem 2 og 6 KW. Men når jeg spørger mig omkring bliver der rynket lidt på næsen. Hvad er det ved dette anlæg som fagfolk ikke kan så godt med?

Vølund F1245 6 KW kan jeg se bliver nævnt ofte på nettet som et godt og stabilt anlæg. Jeg bemærker dog, at det ikke er behovsstyret eller frekvensreguleret som jeg forstår Vølund kalder det. Jeg kan se at Vølund også har en model F1255 som kan frekvensreguleres mellem ca 4 og 16 kw.
Hvorfor anbefaler man ikke F1255 som er frekvensreguleret. Er det fordi det er markant dyrere i indkøb og drift, eller er det bare over-kill at få et anlæg der kan op til 16 kW i et lavenergihus?

Anlæg med Termisk køling. Igen som lægmand lyder det da ufatteligt smart at bruge anlægget til køling i sommerperiode. Virker det? Og kan det betales for menneskepenge?

Håber I kan bære over med mig, hvis jeg har fået nogle af de basale begreber ”galt i halsen” ;-)
 
Chr
jeg bor selv i et nybygget 2015 hus. Jeg valgte efter grundige overvejelser at have (jord-)varmen for sig og ventilation for sig. Jeg ville gøre det samme igen, også med de erfaringer jeg har nu, for det spiller bare.

En frekvensstyret (behovstyret) varmepumpe ser fristende ud på papiret, men den er dyrere i indkøb og har en dyr frekvensomformer, som kan gå i stykker og koster kassen at skifte. Effektiviteten er ikke væsentlig højere end på en on/off, der er indreguleret rigtigt

Til et hus som det du planlægger kan du måske nøjes med en 6 kW, om end en 8'er vil have noget mere magt over tingene. Der er ikke nogen væsentlig prisforskel på en 6'er og en 8'er At sætte en 16kW pumpe i er noget over-kill. Du får den ikke til at kører ordentligt.

Med hensyn til, om du skal gå helt op i 2020 isolering, så vil jeg anbefale et regne grundigt på det. Der koster ca 7,5 kvm af indendørsarealet, eller du skal gøre hytten større. Besparelsen i varmebehov er meget begrænset, og med en kvm-pris på 120500 kr skal denne lille besparelse forrente og afskrive ca 90.000 kr. Jeg kom frem til at det ikke kan betale sig.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Kiesbo
Takker for svar.

-Jeg spørger måske lidt naivt, men er forskellen mellem adskilt og integreret jordvarme og ventilation ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt det præcise samme antal komponenter er puttet ind i et eller to kabinetter? Hvis vi tager udgangspunkt i Nilan Compact P GEO, hvordan adskiller kvaliteten i jordvarmedelen sig så fra eksempelvis Vølund F1245? Bunder fagfolkenes "rynken på næsen" af Nilan Compact i reelle erfaringer/bekymringer, eller er det et "religionsspørgsmål"

-Hvis man smider en 8 kW på F1245 i stedet for en 6 kW. Vil det ikke så automatisk betyder et større energiforbrug i on-mode og generelt flere on/offs = mere slid?

-Er der i branchen en generel anbefaling jordvarmeanlæg til BR2015 huse?

Chr: 2020 Isoleringen kan idag løse med en smallere klasse 31 batt uden at muren samlet set bliver tykkere. Medfører en merpris på ca. kr. 20.000. Hvorvidt det kan betale sig skal man selvfølgelig stadig regne på.
 
allankj1
Tror slet ikke jordvarme kan betale sig i forhold til gas i et nyt 2015 hus. Tvivler på at merinvesteringen kan betale sig da du sikkert skal smide over 100.000 kr mere for jordvarmen kontra gas (og forrente de ekstra 100.000 kr) og besparelsen pr. år er måske kun 3.000 kr. Derudover kommer at der er lovpligtigt eftersyn på jordvarmen hvert år mens der ikke er krav om eftersyn på gasfyret (siger dog ikke at man ikke engang i mellem skal få tjekket gasfyret)

Så man skal nok ikke invester i jordvarme for pengepungens skyld (på et nyt hus) men for at være grøn.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Kiesbo

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2157&pid=15259#post_15259]allankj1 skrev:[/url]

Tror slet ikke jordvarme kan betale sig i forhold til gas i et nyt 2015 hus. Tvivler på at merinvesteringen kan betale sig da du sikkert skal smide over 100.000 kr mere for jordvarmen kontra gas (og forrente de ekstra 100.000 kr) og besparelsen pr. år er måske kun 3.000 kr. Derudover kommer at der er lovpligtigt eftersyn på jordvarmen hvert år mens der ikke er krav om eftersyn på gasfyret (siger dog ikke at man ikke engang i mellem skal få tjekket gasfyret)

Så man skal nok ikke invester i jordvarme for pengepungens skyld (på et nyt hus) men for at være grøn.


Naturgas er ikke en mulighed mere i nybyggeri:
http://www.ejendomsforeningen.dk/index.dsp?page=2452
 
allankj1
Var jeg ikke klar over men forbuddet gælder vel ikke under denne forudsætning:

Forbuddet mod olie- og naturgasfyr i nybyggeri blev politisk vedtaget i energiaftalen fra marts 2012 og indført i bygningsreglementet 1. januar i år. Forbuddet gælder dog ikke i områder, som kommuner før den dato havde udlagt til naturgasforsyning - og kommunalbestyrelsen har mulighed for at give dispensation, hvis grunden eller bygningen af en eller anden grund ikke egner sig til at blive opvarmet med andre kilder end olie eller naturgas.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Kiesbo
OK.

Hvad med Nilan Compact P GEO. Har nogen herinde noget at sige om det anlæg?
 
Kiesbo
Nu har jeg fundet navnet på anlægget med køling. Det er Comfobox fra Zehnder:

http://www.airconnection.dk/files/manager/pdf_filer/comfobox_09_low.pdf?viewer=true

Er der nogen som har kendskab til Zehnders produkter og hvorvidt frikølingen faktisk virker?
 
hamselv
Jow jow. Køling på gulvslangerne. Så er man da sikret at gulvet er ubehageligt koldt at gå på. Men fugten fjerner man ikke. Ikke noget jeg ville bryde mig om.
 
Kiesbo
Et køligt gulv under en hedebølge lyder da i mine ører som en behagelig ting. Mht fugten så klares den da af ventilationen, ik sandt?
 
hamselv
Hvis det er din opfattelse af komfort er det jo det du skal gøre. Men har man med termisk comfort at gøre (hvilket jeg så har haft i +30 år), så er der visse læresætning der er gældende. Den ene er, at fødderne helst skal være varmere end hovedet. Derfor kan vi godt lide gulvvarme. Den anden er at den relative fugtighed ikke skal være for høj. Derfor bruger man fidusen med maximalt fugtafslag på køl på bygget ventilation, ifald man ikke kan fjerne varmen - altså har for lille luftmængde og derfor må acceptere at temperaturen bliver for høj. Køler du tørt, altså uden kondensering (og det gør du med køling fra vandrette jordslanger - de er ikke kolde nok, til at slå vand af luften i tilstrækkelig omfang), så vil man opleve at måske nedsætte temperaturen i huset en lille smule, men absolut fugtighed er som udenfor. Altså relativt højere end udenfor. Så umiddelbart stiger din relative fugt indenfor, og kroppens eget kølesystem sættes ud af drift (din sved fordamper langsommere eller ikke). Så du opnår en luftkvalitet a la kældre og sikringsrum. En af de kraftigste understregninger på dette, kan jeg huske vi så på Horsens Hus. Vi installerede køl på to ventilationsanlæg der var alt for små, mht køleydelse. Altså de havde ikke magt til at fjerne den kollossale varmeudvikling der var fra glas, lys mennesker og maskiner. Vi designede så bevidst med lidt lav fordampningstemperatur for at få max fugtafslag. En sommer slukkede pedellen fejlagtigt for de to kølemaskiner da VUC gik på ferie. Så skal lige hilse og sige at telefonen glødede.

Hvis det var en fortryllende ide tror jeg altså vi havde været der. Ydelserne de opgir i databladet er ikke noget jeg kan genkende som værende muligt. Er lidt bange for at dette her produkt ender som Sabetoflex'es. Det ser så noget mere gennemført ud, men er plaget af brug af plastik i ventilationsanlægget.

Funktionelle anlæg der faktisk virker, laver man med grundvandsboringer. Problemet er så at der skal bruges ret massivt store køleflader, hvilket så sætter en pind i hjulet på den SEL du skal overholde. At gulvet er koldt giver dig måske en umiddelbart glæde, men stopper når gigtfornemmelserne begynder. At du kontinuerlig kan køle med de angivne effekter på slanger der ligger i 90cm er utopi.

Så min mening er: Der er en lang række no go's i det der. Men derfor kan ventilationsdelen og vp'en jo være fin nok (om end jeg personligt helst vil have ventilationsanlæg med en brandmæssig integritet som angivet i DS normerne).
 
hamselv
Men prøv da om de kan oplyse dig ved hvilke konditioner tallene er kommet frem. Det er jo meget interessant at vide hvilke udeparametre der er anvendt. Hvilke brinetemperaturer der er anvendt osv.

PS forvarmning af udeluften med brinen er så en eminent ide! Så det er ikke fordi jeg sidder og vælter mig i alt det negative.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Så lige jeres spændende debat....

Kan man virkelig køle med gulvvarmeslangerne???? Som jeg ser det vil det da give stor risiko for kondensering og dermed fugt omkring gulvvarmelangerne og øge risikoen for råd og svamp, især hvis der er trægulve.

Et koldt gulv på en varm sommerdag vil være mega usundt at gå på.

Et interesant spørgsmål vedr et 2020 hus kunne også være hvor meget dyrer det vil være at el opvarme det hele i forhold til feks jordvrme.

Ren el har en meget lav installations udgift og ingen vedligeholdelse, jordvarme koster en l del at installere og der er løbende udgifter om kan blive høje hvis man er uheldig.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Chr
Ren el er ikke en mulighed.
For at overholde 2020 skal man, så vidt jeg husker, under 20 kWh pr år. For 2015 er kravet 30+(1000/opvarmet areal).

Forskellige energiformer skal ganges med en faktor, el har (igen efter hukommelsen) en faktor på 2,5 mens fjernvarme har en faktor på 0,6.

Kravene gælder den energi der, populært sagt, skal ind på over skellet.
En varmepumpe med en COP på 4,6 kommer så ned på ca 0,55, og er dermed bedre end fjernvarme, solceller og solfangere er "gratis"
Hvis man skal opfylde kravene skal man med andre ord hinde noget vedvarende energi, enten i form af solenergi, jordvarme etc.

Mit eget hus, som er kl 2015, kunne komme ned i kl 2020 hvis jeg satte solceller på taget. Havde jeg fravalgt jordvarmen og brugt naturgas (som var alternativet) ville det have været et almindeligt BR10 hus. Hvis jeg kunne have fået fjernvarme, så ville det stadig kunne opfylde 2015.
Nu var det et mål for mig at komme i 2015, for så kunne jeg slippe for kollektiv varmeforsyning, og dermed naturgassen. Putin skal ikke bestemme om jeg kan få varmt bad! Hvilket minder mig om, at man må reducere sit beregnede varmtvandsforbrug, hvis der er sparebrusere.

Det er med andre ord ikke nogen let sag at finde ud af, hvilken energiklasse ens hus ender i.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Chr
Med hensyn til køling, så ville jeg ikke lave kolde gulve. Jeg ville i stedet, som jeg selv har valgt, lave et par ovenlysvinduer med motorstyring. Når huset er overophedet og de åbens skaber skorstenseffekten godt træk, og sammen med en åben dør eller et åbent vindue i den anden ene af huset giver det god køling.

Emner et oppe at vende i denne trad:
http://heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2121&highlight=skorsten&pid=14883#post_14883

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
RSB
@ Kiesbo
Jeg har omtalte Nilan anlæg og er utrolig glad for det.

Det fungerer som 2 separate enheder med hver deres styring.
JVP6 vario kører direkte på gulvvarmen uden pladsoptagende buffertanke og andet udstyr.
Den er meget støjsvag (min kører næsten altid mellem 10 og 20% effekt, aldrig mere end 30%), hvilket jeg mener er et stort plus hvis anlægget skal stå indendøre.
Høj virkningsgrad fordi JVP aldrig kører mere end 25-35 gr. fremløb.
COP for JVP ligger på 5+- med de temperaturer jeg køre med. (opgivet til lidt over 5 ved 0 gr./25gr./3kW)
Min brine kommer dog sjældent under 5gr. på fremløbet til anlægget hvilket burde hæve COP en smugle.

Høj virkningsgrad på luft-vand VP i ventilationen (til varmt vand, sidder på krydsvekslerens afkast ), pga. høj gennemsnitlig temperatur på varmevekslerens afkast side set på årsbasis og det faktum at man næsten bruger lige meget varmt vand året rundt.
85% af året ligger fordampertemperaturen mellem 5 og 25 gr.
Desværre har Nilan ikke test resultater for COP ved forskellige temperaturer

Nilan anvender polystyren varmeveksler som har en temperatur virkningsgrad på 95%, hvilket er højere end tilsvarende alu-varmevekselerer.

Mit anlæg er også udstyret med kølefunktion på ventilationen.
Ventilationen kan også under varmtvandproduktion køle indblæsningsluften på VP'ens kolde side og samtidig affugte den. Det giver utrolig behageligt klima på de varme sommerdage.
Selv om luften kun køles op til ca 5gr. føles den kolde tørre luft som en stor forskel.

Du er velkommen til at ringe, hvis du ønsker flere informationer.. send PM med nummer og jeg ringer gerne.
Nilan JVP 6 Vairo, Nilan Compact P (VP18 compact) ventilation m. geninv. 3 skråboret jordstrenge á 40m.
124 m2 1-plans hus fra '57. total renoveret, gulvvarme, første år med jordvarme forbrug 1500 kWh kun i varme.
Før jordvarme og renovering 30.000 kr. i olie for varme + varmt vand.
Nu med 6 kW solcelleanlæg. Smile
 
RSB
... for øvrigt

Jeg vil mene JVP 6 er rigeligt til et 180-200m2 nybygget hus efter BR.15 er 20
Husk på alle 6 kW kan dedikeres til varme, fordi ventilationen laver det varme vand og også kan producere op til 3kW varme i indblæsningsluften via luft-luft varmepumpen.
Nilan JVP 6 Vairo, Nilan Compact P (VP18 compact) ventilation m. geninv. 3 skråboret jordstrenge á 40m.
124 m2 1-plans hus fra '57. total renoveret, gulvvarme, første år med jordvarme forbrug 1500 kWh kun i varme.
Før jordvarme og renovering 30.000 kr. i olie for varme + varmt vand.
Nu med 6 kW solcelleanlæg. Smile
 
RSB
Liiige en ting mere...

Som Hamselv skriver, så er filteret i ventilationen meget ringe.
Jeg har modificeret mit anlæg til at tage F7 filtre, men overvejer at få en filterkasse med bedre filtre foran indsugningen.
Nilan JVP 6 Vairo, Nilan Compact P (VP18 compact) ventilation m. geninv. 3 skråboret jordstrenge á 40m.
124 m2 1-plans hus fra '57. total renoveret, gulvvarme, første år med jordvarme forbrug 1500 kWh kun i varme.
Før jordvarme og renovering 30.000 kr. i olie for varme + varmt vand.
Nu med 6 kW solcelleanlæg. Smile
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 27

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,035,956 Unikke besøg
XHTML CSS