HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Det årlige lovpligtige eftersyn
Fighter 1145
Hej

I forbindelse med det årlige lovpligtige eftersyn har jeg fået en ekstraregning på lækagesøgning. Er der nogen der kan forklare hvad lækagesøgning helt præcist går ud på ? Er det inde eller ude, og hvorfor er det ekstra i forhold til det lovpligtige eftersyn når det ikke er noget jeg har bestilt ?
 
detniels
Hvilken forklaring har du fået af ham/hende der udførte servicet?
 
woebbe jordvarme siden 1985
Jeg vil tro at den der har udført det lovpligtige eftersyn på dit anlæg, har trykprøvet din brinekreds og konstateret at brinekredsen ikke kan holde trykket.
Efterfølgende har vedkommende så forsøgt at finde utætheden og afhjulpet den.

Utætheden kan feks være i forbindelse med defekt expantionsbeholder, manuelle og automatiske udluftere, diverse påfyldnings haner osv.

Jeg har af og til oplevet at feks messinghaner til påfyldning på brinekredsen står og siver meget meget lidt fordi de ikke mere er til at lukke helt tæt, derfor bruger jeg altid påfyldningshanen lige under brinepumpen inde i modulet, den er nemlig af plastic og kan lukkes tæt hver gang.

Men ring til den der har lavet eftersynet og spørg hvad det er der menes med lækagesøgningen og hvad der evt er udskiftet.
Hvad måtte du betale for lækagesøgningen???
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Fighter 1145
pr. e-mail aftalte jeg 1.687,50 kr. incl. moms for det årlige lovpligtige eftersyn. Jeg blev naturligvis informeret om at eventuelle materialer ville koste ekstra.

Han var her præcist 60 min. og målte frostsikringen på brinen, (som var ok, tryk også ok) og satte et elektrisk måleapparat på ledningerne. På fakturaen er der anført at mit anlæg er i fin stand og driften ok. Der var intet materialeforbrug. Fakturabeløbet lød på 1.832,50 kr. incl. moms. heraf lækagesøgning 28,00 kr. incl. moms. Selve rapporten som skulle medsendes måtte jeg også rykke for 2 gange. Nu har jeg fået tilsendt den for 2014 (altså den fra sidste år) og fået tilrettet fakturabeløbet så det næsten passer, bortset fra lækagesøgningen, som jeg fortsat ikke forstår. Jeg ved, at det nu kun er et lille beløb, som afviger fra det aftalte, men jeg vil vide hvad ydelsen består af, og hvordan den er blevet initieret.

Jeg tror Woebbes teori er korrekt, men så ville prisen jo nok være højere.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Ja 28 kr for at lækagesøge det lyder forkert og alt for billigt hvis det skulle relatere til den tid der er brugt for at finde en utæthed.

Jeg tror snarere de 28 kr er relateret til servicemandens afskrivning / slidtage på det manometer han har brugt til at checke trykket i brinekredsen med. Alså lidt ligesom når man kører bilen på værksted og mekanikeren sætter en computer i bilens stik og aflæser evt fejlkoder, der bliver man ofte opkrævet 300kr som jo blot er et gebyr.

Men hvis du har fået oplyst en fast pris for dit eftersyn på varmepumpen og der ikke er udført andet ja så er det også kun den pris du skal betale.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Fighter 1145
Enig, og der blev intet andet udført. Trykket aflæste han på det fastmonterede manometer. Nå, men jeg håber at jeg i det mindste modtager 2015-rapporten som blev udarbejdet.
 
Ladegaard
Hej
Vigtigst af alt når der snakkes om den lovpligtige del af et årligt serviceeftersyn er det at miljøovervågningens funktion i form af pressostat eller niveauvagt afprøves.
Ligeledes skal det afprøves at højtrykspressostaten udkobler ved det angivne tryk.

Vær opmærksom på dette rent faktisk finder sted :-)

Alt det andet( kontrol af frostsikring, rensning af snavssamlere, gennemgang af parametre og kontrol af overhedning....osv) er naturligvis særdeles fornuftig at få gennemgået, men det er mere service og driftsmæssigt og ikke lovpligtigt.

Lækagesøgning af kølemiddelkredsen kunne der måske være tale om?? Med sniffer eller sæbevand, det ville ikke koste alverden, hvis montøren havde en mistanke noget var galt på denne side.
Smile

Mvh Ladegaard
 
Fighter 1145
Så fik jeg svar på mit spørgsmål ang. lækagesøgning (nedenstående):

Lækagesøgning er en del af eftersynet, dertil bruges materialer i forbindelse med dette.

Nu var jeg tilstede under hele forløbet, og hvis servicemanden har foretaget en lækagesøgning har det været i tavshed, og med øjnene som eneste materiale. Hvis dette havde været en del af eftersynet, ville det vel også fremgå af rapporten, hvilket det ikke gør.

Nu er det blevet en principsag, jeg gider simpelthen ikke spilde tid og penge på noget som jeg hverken har bestilt eller fået udført.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Hmm det er også en tåbelig måde at svare dig på, hvis han virkelig har foretaget en lækagesøgning hvorfor skriver de så ikke specifikt til dig hvad det er han har lækagesøgt og specifikt hvad det er for materialer der er brugt på det.

En korrespondance som den der skaber kun mistillid og utilfredshed.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 32

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,038,493 Unikke besøg
XHTML CSS