I forbindelse med nybygget hus, var planen at vi skulle have installeret en Vølund F1255 3-12.
Da den pt. er i restordre, har vi fået tilbudt en F1255 4-16 til samme pris.
I de fleste situationer her i livet vil valget være nemt: Større/bedre til samme pris = god deal.
Men med en jordvarmepumpe, hvor energieffektivitet jo er den altoverskyggende faktor, så vil den større varmepumpe jo ikke nødvendigvis være en god ting.
Omvendt så er forskellen på det laveste niveau (3 og 4) jo minimal, og forskellen på max effekten er væsentligt større.
Kan der siges noget generelt om valget mellem de to VP'er?
Og hvis ikke, hvilke oplysninger fra min side er væsentlige, for at der er nogen der kan komme med indspark?
De oplysninger jeg umiddelbart kan komme på er væsentlige:
Varmepumpen skal opvarme et hus på samlet 300 m2. Heraf er de ca. 200m2 nybygget, højtisoleret 0-energihus, og de resterende 100m2 er fra 2009 (med udemærket isolering, på papiret, men håndværksmæssigt er der så meget der er udført elendigt i huset, at jeg er i tvivl om hvor godt isoleret og tæt det reelt set er).
Det nye hus opvarmes med gulvvarme støbt i betondækket i stueetagen (120m2) og også gulvvarme på 1. salen (ca. 80m2).
Det gamle hus opvarmes med radioatorer.
Umiddelbart ville jeg takke ja til den større varmepumpe. Den er jo frekvensstyret og tilpasser effekten til behovet. Den højere maksimale effekt vil alt andet lige betyde, at den større varmepumpen ikke skal have hjælp af el-patronen så ofte som den mindre varmepumpe, du har bestilt.
Jeg har selv en frekvensstyret varmepumpe, som muligvis også er større end nødvendigt i forhold til husets varmebehov.
Den får praktisk taget aldrig hjælp af el-patronen, og når det en sjælden gang sker, så kun få minutter på laveste trin. Vist mest på grund af at styringen ikke er helt optimal.
Men jeg er ikke fagmand på nogen måde, så jeg håber nogen af dem vil bekræfte eller afkræfte min opfattelse.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
Tak for svaret. Min tanke går også på, som du også skriver, at den højere max effekt kan være god at have, og når minimumseffekten er næsten ens, så vil energispild pga. højere minimumseffekt jo ikke være så højt.
Tak for svaret. Min tanke går også på, som du også skriver, at den højere max effekt kan være god at have, og når minimumseffekten er næsten ens, så vil energispild pga. højere minimumseffekt jo ikke være så højt.
Hej Jonas
Jeg har selv en Vølund 1255-16
I foråret og efteråret, hvor pumpen ikke kan køre konstant, fordi varmebehovet ikke er såstort, så starter min pumpe mellem 6 og 7 gange i døgnet.
Det er jo ingen ting.
Så anskaf du roligt 16kW pumpen.
Vølund pumpen kan sende data til Nibeuplink.com,
Så jeg har tilsluttet min pumpe til nettet og den sender data til nibeuplink.
Det er MEGET godt fordi så kan jeg se detaljerede grafer for ALLE de parameter, som pumpen registrer. Det hjælper meget til en god forståelse af driften.
Jeg har reguleret på parameteren GM=gradminut, således at pumpen først starter når GM er -350, standard er vist at pumpen starter ved GM= -100.
Min indstilling betyder at fremløb må være lidt koldere end beregnet i lidt længere tid end standard, men det er ikke noget komfort problem.
Hvis det har din interesse at se data fra min pumpe, så gør følgende:
1) tilmeld dig som bruger på Nibeuplink.com
2) send mig en mail "tage snabel a stavsdal.dk" og jeg giver dig adgang til mine data.
Hilsen Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme
Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
...og når minimumseffekten er næsten ens, så vil energispild pga. højere minimumseffekt jo ikke være så højt.
Jeg tror ikke der er energispild ved mimimumseffekten. Men der vil være flere stop og starter i lunt vejr, hvor varmepumpen selv ved minimumseffekt producerer mere varme end nødvendigt for at holde huset varmt.
Men de lidt flere stop betyder intet for din varmepumpe, tror jeg. Alene på grund af afrimningerne har min luft til vand-varmepumpe langt flere stop end din jord til vand varmepumpe.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
En akkumuleringsbeholder/Buffer vil hjælpe mod alt for mange "pjatkørsler". sats på en størrelse så du rammer ca. 300 liter totalt.
Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
En akkumuleringsbeholder/Buffer vil hjælpe mod alt for mange "pjatkørsler". sats på en størrelse så du rammer ca. 300 liter totalt.
Hej Daffy
Jeg er ikke enig i din betragtning omkring buffertank.
Mit anlæg kører uden, og fremløb styres alene af varmebærerpumpen.
Hvis du har en buffertank, skal du også have en ekstra cirkulations pumpe, i hvert fald, hvis den kobles parallelt på systemet. Ved at nøjes med en cirkulations pumpe, så sparer du vel omkring 25Watt, svarende til 0,6kWh pr døgn.
Som skrevet i mit tidligere indlæg i denne tråd, så har jeg i overgangs perioden 7 kørsler om dagen, hvilket jeg IKKE vil betegne som mange pjatkørsler
På baggrund af mine erfarringer, så synes jeg ikke at en buffertank er nødvendig på en frekvensstyrret Vølund pumpe.
Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme
Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
En akkumuleringsbeholder/Buffer vil hjælpe mod alt for mange "pjatkørsler". sats på en størrelse så du rammer ca. 300 liter totalt.
Hej Daffy
Jeg er ikke enig i din betragtning omkring buffertank.
Mit anlæg kører uden, og fremløb styres alene af varmebærerpumpen.
Hvis du har en buffertank, skal du også have en ekstra cirkulations pumpe, i hvert fald, hvis den kobles parallelt på systemet. Ved at nøjes med en cirkulations pumpe, så sparer du vel omkring 25Watt, svarende til 0,6kWh pr døgn.
Som skrevet i mit tidligere indlæg i denne tråd, så har jeg i overgangs perioden 7 kørsler om dagen, hvilket jeg IKKE vil betegne som mange pjatkørsler
På baggrund af mine erfarringer, så synes jeg ikke at en buffertank er nødvendig på en frekvensstyrret Vølund pumpe.
Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme
Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
Jamen det er så i orden. Jeg skriver ud af den erfaring, som min Svenske ven, der installerer rigtig mange varmepumper arbejder efter.
Hvis du placerer akkumuleringsbeholderen som den 1. radiator, kræver det ikke en ekstra cirkulations pumpe.
Jeg skriver det også da trådstarters hus er rimeligt velisoleret,
Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
En akkumuleringsbeholder/Buffer vil hjælpe mod alt for mange "pjatkørsler". sats på en størrelse så du rammer ca. 300 liter totalt.
Umiddelbart vil jeg mene, at en buffertank kun er relevant i forbindelse med en on/off varmepumpe, der jo kører med fuld effekt, når den kører.
En frekvensstyret varmepumpe derimod kører i princippet hele tiden og tilpasser varmeproduktionen til husets varmebehov og holder stort set samme temperatur i radiatorerne hele tiden.
Man kan vel godt sige, at radiatorerne fungerer som den frekvensstyrede varmepumpes ekstra buffertank.
Ydermere sænker varmepumpen fremløbshastigheden i radiatorerne markant i de minutter, hvor den producerer varmt brugsvand, så radiatorerne ikke når at blive (særlig) kolde.
Undtagelsen er i sommerhalvåret, hvor selv den laveste frekvens producerer for meget varme i forhold til behovet, hvorfor den i princippet opfører sig som en on/off varmepumpe.
I mit anlæg er der vand nok i indedelen til at holde varmepumpen ubeskæftiget med flere timer mellem kørslerne.
Varmepumpen starter også blidt op og kører langsomt op i effekt, hvilket jeg går ud fra betyder, at starter og stop slider væsentligt mindre på den, end hvis den starter lige på og hårdt med et brag.
Husker jeg rigtigt, har en en servicemontør sagt, at om så min varmepumpe startede 100 gange i døgnet, burde slitagen ikke bekymre mig.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
I foråret efteråret, der syntes jeg bestemt at det føles som om at min buffer hjælper ;o)
husk at kører man radiator med termostat(hus med meget uens forbrug i rummene,evt+ kælder)
så har pumpen ikke adgang til vandet i radiatorerne som er lukket ned
i forår efterår, sætter jeg antallet af grader temp må svinge op til tre(begge veje)
når pumpen så laver varmere vand end der reelt er brug for , lagres det i bufferen = lange driftstider , og få starter
laves der brugsvand, så falder fremløb temp ikke synderligt pga af bufferen
når vi i i de samme overgangs tider, rammer så lave temperaturer,at der skal afrimes, ja så igen, er der godt med energi lagret i bufferen til afrimning, også selv om den seføli lige skal lave brugsvand efter en afrimning, den brugsvans produktion , kalder så igen på en afrimning
så afrimning+ brugsvandproduktion+ afrimning , i al den tid sutter radiatorerne pat på bufferen ;o)
Har man tung gulvarme, så er det jo også en buffer , det er jo ikke kun vandet i gulvarme slangerne der skal tælles med, men de 0.1 kubikmeter beton pr m2 bolig med gulvvarme
har man bare en stue på 44m2 , så er det det 4,4 m3 beton = over 12 ton beton
i min sidder tilskuds varmen(e patron) i bufferen, så selv HVIS pumpen helt står af, har jeg stadig E backup
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
....husk at kører man radiator med termostat(hus med meget uens forbrug i rummene,evt+ kælder) så har pumpen ikke adgang til vandet i radiatorerne som er lukket ned
i forår efterår
Det er rigtigt, men i rummene med de kolde radiatorer er der jo heller ikke behov for en buffer-virkning. I rummene, hvor radiatorerne er varme, fungerer radiatorerne jo som buffer, mens varmepumpen holder pause med opvarmning af radiatorvandet.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
Nej, det er ikke størrelsen det kommer an på (mht varmepumper). Kan en 12er dække dit behov er det en 12er du skal have.
Du kan ikke umiddelbart forvente samme åcop hvis du vælger en 16er. Jeg har godt nok ikke undersøgt det i detaljer, men cop er ikke den samme ved alle frekvenser, og du må forvente Nibe har regnet på det, så den vp der passer med max., også vil arbejde ved optimal frekvens i en større del af driftstiden.
Desuden er det lettere at få en optimal drift med den lille.
En buffer er bare en udgift.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
....husk at kører man radiator med termostat(hus med meget uens forbrug i rummene,evt+ kælder) så har pumpen ikke adgang til vandet i radiatorerne som er lukket ned
i forår efterår
Det er rigtigt, men i rummene med de kolde radiatorer er der jo heller ikke behov for en buffer-virkning. I rummene, hvor radiatorerne er varme, fungerer radiatorerne jo som buffer, mens varmepumpen holder pause med opvarmning af radiatorvandet.
Når pumpen laver vand der er VARMERE end nødvendigt
så lukker radiatorerne OGSÅ ned i de varme rum som kræver energi,
Radiatorerne, drosler bare mængden af vand de bruger
DERFOR kan pumpen ikke bruge den fulde mængde vand i radiatorerne
PÅ de tidspunkter, hvor man kan styre temperaturen i boligen med fremløbs temperatur , der kan du godt undvære en buffer
DER leveres der kun den mængde energi, som er nødvendig
og er den mængde HØJ nok, til at pumpen på laveste trin, kan opfylde det, ja så kan den køre max tid
Så i overgangs tiderne lader man temperaturen stige , og efterhånden kalder radiatorerne på mindre og mindre vand,MEN den samme energi , den energi kan bare leveres med mindre og mindre vand
Da pumpen helst vil lave lavtemperatur vand , er det bedst at lagre energi i en stor mængde vand af lav temperatur, end samme mængde energi i en lille mængde vand af højere temperatur
Cyklussen i mine radiatorer i overgangs tiderne er
Indløb lav lige før en start , radiatorene har suttet pat på bufferen, men flovet er højt
og afgang radiatorer er tæt på indløbs temperatur
nok /passende energi leveres til rummet , bufferen er næsten nede på minimum tilladte temperatur
nu starter pumpen
straks leveres der vand der meget varmere end bufferen , radiorørene kan ikke nå at lukke ned
De får en bøvs meget varmt vand
Termostaterne reagerer langsomt , men som de skal
efterhånden som fremløb stiger , drosler termostaterne flowet
flowet stiger til gengæld i bufferen
Bufferen lades op
DET alt imens pumpen kører på minimum
MEN minimum er ikke lidt nok
Så bufferen lades
på et tidspunkt stopper pumpen
og radiatorerne sutter igen pat på bufferen
man kan IKKE gemme energien i radiatorerne , ellers ville de blive for varme og for kolde
MAN KAN GODT gemme energien i tung gulvvarme
Betonen vil dybt nede svinge i temperatur
men ved gulvet er det glattet /bufferet ud til en jævn temperatur
Men tilbage til mine radiatorer, lige så snart huset kalder på mere energi en pumpens minimum
Ja så kan man undvære bufferen
Men jeg ville nødigt undvære den i September oktober november marts april
og de solrige dage i December jan feb
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
I forbindelse med nybygget hus, var planen at vi skulle have installeret en Vølund F1255 3-12.
Da den pt. er i restordre, har vi fået tilbudt en F1255 4-16 til samme pris.
I de fleste situationer her i livet vil valget være nemt: Større/bedre til samme pris = god deal.
Men med en jordvarmepumpe, hvor energieffektivitet jo er den altoverskyggende faktor, så vil den større varmepumpe jo ikke nødvendigvis være en god ting.
Omvendt så er forskellen på det laveste niveau (3 og 4) jo minimal, og forskellen på max effekten er væsentligt større.
Kan der siges noget generelt om valget mellem de to VP'er?
Og hvis ikke, hvilke oplysninger fra min side er væsentlige, for at der er nogen der kan komme med indspark?
De oplysninger jeg umiddelbart kan komme på er væsentlige:
Varmepumpen skal opvarme et hus på samlet 300 m2. Heraf er de ca. 200m2 nybygget, højtisoleret 0-energihus, og de resterende 100m2 er fra 2009 (med udemærket isolering, på papiret, men håndværksmæssigt er der så meget der er udført elendigt i huset, at jeg er i tvivl om hvor godt isoleret og tæt det reelt set er).
Det nye hus opvarmes med gulvvarme støbt i betondækket i stueetagen (120m2) og også gulvvarme på 1. salen (ca. 80m2).
Det gamle hus opvarmes med radioatorer.
Vi har fået nedpløjet 800 m jordvarmeslange.
Hvordan ser det ud med de radiatorer der er i den gamle bygning?
Du skal jo reelt varme to huse op med den samme varmepumpe,det ene hus kalder på højere fremløb end det andet ,,er der styr på det ?
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
...Når pumpen laver vand der er VARMERE end nødvendigt
så lukker radiatorerne OGSÅ ned i de varme rum...
Min frekvensstyrede varmepumpe laver praktisk taget ikke varmere vand til radiatorerne end nødvendig. Men den gjorde varmepumpen faktisk, da jeg fik den - og det irriterede mig voldsomt. Især fordi leverandøren ikke vidste, hvordan jeg kunne undgå det.
Til sidst fandt jeg selv ud af, at man kan indstille varmepumpen, så den stopper, når den faktiske fremløbstemperatur overstiger den indstillede fremløbstemperatur. Varmepumpen var indstillet til at stoppe ved 10 graders overtemperatur.
Jeg startede med at ændre det, så varmepumpen stoppede ved 2 graders overtemperatur. Senere har jeg eksperimenteret mig frem til, at stop ved 5 graders overtemperatur er den bedste indstilling for min varmepumpe i forhold parametrene i mit hus.
Det bliver for langhåret at komme ind på parametrene, men eksempelvis skal indstilling af gradminuttal og varmekurve spille optimalt sammen.
Kort fortalt - jeg undgår markante overtemperaturer, fordi fremløbspumpen drosler fremløbet i radiatorerne ned til 15 pct., når varmepumpen stopper - eller producerer varmt brugsvand. Derfor holder radiatorerne længe nok på det varme vand og bliver ikke kolde nok til at det ødelægger komforten.
Jeg har samtidig begrænset fremløbspumpens ydelse til 70 pct. af den maksimale ydelse. Det er nok til at radiatorerne er fyldt med varmt vand fra top til bund og afgiver maksimal varme til rummet.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
Du kan ikke umiddelbart forvente samme åcop hvis du vælger en 16er... ...cop er ikke den samme ved alle frekvenser... ...så den vp der passer med max., også vil arbejde ved optimal frekvens i en større del af driftstiden.
Min frekvensstyrede varmepumpe arbejder ved laveste frekvens ved temperaturer over 6-7 grader, midt i frekvensområdet omkring frysepunktet og formentlig for fuld kraft fra 10 grader og opefter.
Formentlig! For varmepumpen har siden november 2013 kun én nat oplevet 9 graders frost som laveste udetemperatur. Det klarede den uden hjælp fra elpatronen, selv om vores tunge gulvvarme sugede lidt ekstra varme.
Hvor i frekvensområdet ligger årsCOP'en højest og lavest - sådan som en tommelfingerregel. Og hvor stor er forskellen?
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
Du skal jo reelt varme to huse op med den samme varmepumpe,det ene hus kalder på højere fremløb end det andet ,,er der styr på det ?
Umiddelbart ville jeg tro, at man ved at lade samme varmepumpe forsyne de to huse med varme, eliminerer den økonomiske fordel ved gulvvarme, fordi radiatorernes behov for en højere fremløbstemperatur i det ene hus bestemmer, hvor varmt vand varmepumpen skal producere til gulvvarmen i det andet hus.
Så i stedet for én varmepumpe, skulle de to huse måske have hver sin meget mindre varmepumpe? Bare en tanke - og sikkert en tosset én af slagsen.
Vi har både radiatorer og tung gulvvarme i vores hus (se nedenfor). På grund af gode erfaringer fra et tidligere hus med almindelige radiatortermostater til at styre gulvvarmen, har vi også almindelige radiatortermostater i forgang, baggang og badeværelse.
Det fungerer rigtig fint sammen med varmepumpen at termostaterne lukke for fremløbet, når luften er for varm, og åbner når den er for kold. Men varmepumpen er på hårdt arbejde ved pludselige skift fra mildt og stille vejr. Så suger gulvene virkelig varme til sig, fordi fremløbstemperaturen stiger markant af hensyn til rummene med radiatorer.
Men de kan sagtens følge med til at opretholde en behagelig temperatur i rummene, måske fordi de er lidt varmere, men ikke ubehagelige, at gå på i koldt vejr.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering. Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
...Når pumpen laver vand der er VARMERE end nødvendigt
så lukker radiatorerne OGSÅ ned i de varme rum...
Min frekvensstyrede varmepumpe laver praktisk taget ikke varmere vand til radiatorerne end nødvendig. Men den gjorde varmepumpen faktisk, da jeg fik den - og det irriterede mig voldsomt. Især fordi leverandøren ikke vidste, hvordan jeg kunne undgå det.
Til sidst fandt jeg selv ud af, at man kan indstille varmepumpen, så den stopper, når den faktiske fremløbstemperatur overstiger den indstillede fremløbstemperatur. Varmepumpen var indstillet til at stoppe ved 10 graders overtemperatur.
Jeg startede med at ændre det, så varmepumpen stoppede ved 2 graders overtemperatur. Senere har jeg eksperimenteret mig frem til, at stop ved 5 graders overtemperatur er den bedste indstilling for min varmepumpe i forhold parametrene i mit hus.
Det bliver for langhåret at komme ind på parametrene, men eksempelvis skal indstilling af gradminuttal og varmekurve spille optimalt sammen.
Kort fortalt - jeg undgår markante overtemperaturer, fordi fremløbspumpen drosler fremløbet i radiatorerne ned til 15 pct., når varmepumpen stopper - eller producerer varmt brugsvand. Derfor holder radiatorerne længe nok på det varme vand og bliver ikke kolde nok til at det ødelægger komforten.
Jeg har samtidig begrænset fremløbspumpens ydelse til 70 pct. af den maksimale ydelse. Det er nok til at radiatorerne er fyldt med varmt vand fra top til bund og afgiver maksimal varme til rummet.
Nu skriver du jo selv at du lader den gå fem grader over, det betyder jo så at den leverer fem grader varmere vand end nødvendigt ;o)
at du så lader radiatorerne blive varmere end nødvendigt, er jo netop nødvendigt da du ikke har buffer
gennemsnitligt afgiver radiatorerne så nok til en fornemmet temperatur der er ok
det var jo netop det jeg skrev ville ske uden buffer
Da varmebehovet er lavt i overgangs tiderne , mærker man det måske ikke (temperaturmæssig)
men det koster pga flere starter
Ang år cop
jeg skal ikke kunne sige hvilken frekvens der er bedst
MEN kan sige at starter koster
de første mange minutter efter en start, der bruger pumpen strøm, men laver ikke særligt meget varme ;o(
så jo færre start stop, jo færre minutter ved lav ydelse for alm strømforbrug = dårlig momentan cop
Jeg har energimåler på min, og det er tydeligt at se at den IKKE levere det samme pr strømforbrug den første tid efter en nystart
bufferen virker jo i begge ender, temperaturen falder jo ikke så hurtigt
hos mig afgir radiatorerne det samme hele tiden (ca)
udsvinget foregår i bufferen
hos dig forgår det i radiatorerne i de rum du befinder dig i
Min laveste buffer temperatur , er nok til at radiatorerne kan følge med , alt andet kniber de lidt ,og bufferen lades
alt imens afgir radiatorerne den samme energi, bare med mindre og mindre vand
når pumpen stopper, bruger radiatorerne bare mere og mere vand fra bufferen
når varmebehovet er der, så åbner termostaterne bare helt
kommer der så en solrig dag, så lukker de helt i de ramte rum
i går var radiatorerne i stuen kolde, helt lukket ned alligevel steg temperaturen til 2 grader over det jeg havde bedt om , og det endda med døren åben til gangen,hvor der stod en ventilator tændt , gangen blev så også varmere , med kold radiator
Nå lige til op og andre
alt det her er mest til os med gamle huse ;o) der er alt en nødløsning ;o)
med tung gulvvarme og moderne isolering, er regne stykket et helt andet
der skal du lytte til dem der kender de helt små detaljer
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Du skal jo reelt varme to huse op med den samme varmepumpe,det ene hus kalder på højere fremløb end det andet ,,er der styr på det ?
Umiddelbart ville jeg tro, at man ved at lade samme varmepumpe forsyne de to huse med varme, eliminerer den økonomiske fordel ved gulvvarme, fordi radiatorernes behov for en højere fremløbstemperatur i det ene hus bestemmer, hvor varmt vand varmepumpen skal producere til gulvvarmen i det andet hus.
Så i stedet for én varmepumpe, skulle de to huse måske have hver sin meget mindre varmepumpe? Bare en tanke - og sikkert en tosset én af slagsen.
Det er ikke nødvendigvis en tosset ide, Hvis vi forventede at det gamle hus skulle beholde radiatorerne for evigt.
Det er planen at der på sigt skal lægges gulvvarme i det gamle hus også, når vi når til renoveringen af det.
Derfor går vi lidt på kompromis med løsningen til at starte med, fordi alternativet er at vi skal skifte varmepumpen om forholdsvist kort tid.
I følge vores VVS'er skulle det godt kunne lade sig gøre med radiatorerne i det "gamle" hus og vores tanke går på at sigte mest efter den optimale fremløbstemperatur i forhold til gulvvarmen, da vi godt kan leve med at det gamle hus ikke bliver opvarmet lige så meget som normalt.
Derfor valgte vi denne løsning.
Om det er den bedste løsning, må vi jo vente og se når det hele kommer i brug.
