Jeg har i et stykke tid overvejet at anskaffe mig en Nibe Fighter 1235-10kW, da jeg synes at det virker som en god komplet løsning og så kan den kobles sammen med FLM modulet.
Mit problem er imidlertid at det hus den skal opvarme ikke er færdigbygget men bliver det løbende over den næste årrække, derfor vil varmebehovet naturligvis øges løbende.
Fakta om huset:
//
Grundplan 175kvm, 2 plan
275 m2 opvarmet
Vandbåret gulvvarme overalt
Forberedt for mekanisk ventilation med genvex
Brændeovn i hver ende af huset til hygge
3 Brugere (mål 5-6)
Isolering: 350mm tag, 200mm vægge, 300mm gulv.
Døre og vinduer er alle moderne lavenergi.
//
Til at starte med vil pumpen helt klart være overdimensioneret, men den vil så med tiden komme til at passe bedre og bedre til huset.
Derfor er mit spørgsmål - hvad er risikoen/ ulempen ved at have en overdimensioneret pumpe?
på forhånd tak for hjælpen.
venlig hilsen
Rasmus Eilertsen
Jeg synes helt klart, du skal investere i en inverterpumpe.
Bagdelen ved en for stor pumpe er, at den kommer til at starte og stoppe mange gange, den bliver mindre effektiv, fordi det koster en del at starte pumpen op.
I x15, som jeg selv har, sætter man topydelsen efter huset. Pumpen kan yde fra 4,5 til 17 kW. Men hvis topeffekten i huset er 13 kW, sætter man også pumpens topeffekt til 13, og man har dermed en mindre pumpe. Efterhånden som forbruget ændrer sig, kan du stille om på topeffekten.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.