HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Nyt hus = Jordvarme, ventilation, solceller...?
Coralreef
Hejsa

Ny her ! Skal til efteråret i gang med at bygge nyt hus, og er derfor ved at overveje teknikken der til. Med en baggrund som elektriker, installatør og ingeniør er jeg ikke teknik forskrækket eller uden indsigt, men har svært ved at finde det rette setup må jeg sige.

Huset bliver ubetinget med jordvarme og genvex/ventilation og overvejer så om det kan svare sig at yderligere smide et par kw solceller på og måske endda solfangere til brugsvand om sommeren...
Og specifikt i forhold til jordvarme og ventilation - bør man sammenkøre dette med noget varme/køleflade osv ?

Syntes faktisk de enkelte producenters hjemmesider er elendige at finde inspiration på, selv ved de stor firmaer hvilket undre mig. Så derfor min tilmelding her - bruger erfaringer er som regel meget bedre Smile.

Huset bliver til 5 personer, A2015-2020 og gulvvarme over alt - areal ikke fastlagt, så dette er alene på helt overordnet plan jeg spørger - hvad bør man vælge ?
 
Chr
Jeg kan bidrage med, hvordan mine anlæg er sat op, og jeg kan sige at jeg er meget tilfreds med det.
Du kan se mit hus mm i min signatur.

Jeg valgte at have systemerne adskilte. Jordvarme for sig og ventilation for sig. Også selvom det var samme mand/firma der leverede begge dele. Jeg ville gøre det samme igen. Det er enkelt og overskueligt og nemt at trimme efter behov.

Jeg kunne godt klare mig med en 6kW VP, men valgte en 8 kW'er. Den har en noget hurtigere varmt vandsforsyning end 6'eren. En anden ting ved den, som jeg er glad for er, at når jeg har været bortrejst og huset har været på feriesænkning, så er det rart, at der er lidt overarm til at løfte temperaturen fra 16º til de daglige 21ºC. Da jeg sidste gang kom hjem var det ca -8º, og der kørte VP'en 14 timer i træk. Med en 6'er havde det taget betydelig længere. Med 5 personer i huset -heraf nogle teens- ville jeg have VV-forsyningen i tankerne og ikke vælge for småt, men heller ikke alt for stort.

Hvis der er mulighed for rigelig slange, så læg bare nogle meter ekstra. Det koster ikke ret meget, når maskinen er ude alligevel. Det med slangelængde er diskuteret meget her på forum, og ikke mindst har nogle af sjællænderne begrænset plads på grunden og kører derfor med lidt korte slanger, men får stadig et godt anlæg. Jeg selv fik lagt ca 50 meter ekstra og glæder mig over, at der ikke har været minus på brine ind på noget tidspunkt.
Jeg har tung gulvvarme (i beton, modsat en trækonstruktion), hvor pumpen kan komme af med en masse varme, hvis der er åbne telestater. Mine telestater er altid helt åbne og så bestemmer VP'en fremløbstemperaturen og dermed varmen i huset udfra udetemperatur. Det fungerer fremragende. Loven (BR) kræver, at hvert rum kan reguleres individuelt. Derfor er det en god ide at sætte en buffertank i parallelt med gulvvarmen. Så er der altid et vist volumen at arbejde med, hvis der er lukket for nogle kredse. Hvor stor en buffer man skal have er der lidt disput om. Jeg selv har 300 liter. Det giver, i runde tal, en forøgelse af drifttiden på ca 20-25 minutter, hvis der ikke er tilstrækkelig mange åbne kredse. Men det vigtige er, at der er noget vand at arbejde med så pumpen kører som den er designet til.

Jeg kiggede og regnede meget på solfangere og kom frem til at det ikke kan betale sig. Vi er to i husstanden og vi bruger ca 3 kr om dagen på at lave varmt vand. Selv med 5 personer kommer du ikke op på 15 kr om dagen. Hvis du optimistisk antager, at solfangere kan dække VV behovet halvdelen af året, så er der sparet i bedste fald 7,5 kr om dagen. Det kan ikke betale en investering på +20.000 kr.

Solceller er med de nye regler om timeafregning, efter min opfattelse, noget man sætter op for at få en god mavefornemmelse eller for at kompensere for svagheder andre steder i designet. Når solen skinner og cellerne laver strøm er der ikke meget brug for strømmen. Produktionen er høj sommer og i dagtimerne, men det er aften og vinter vi tænder lys og har gang i VP'en. Men de giver et plus i energirapporten.

Ventilationen er lavet med veldimensionerende kanaler/rør, gode hætter og så videre, så der er meget lille trykfald. Der er lyddæmpere på alle rum så der ikke er lydovergang mellem rummene. Det giver et meget lavt elforbrug og et lydløst anlæg. Med det dags/ugeprogram jeg har sat op bruger jeg ca 240kWh om året på ventilation. Det er en målt værdi. Jeg har emhætten sat på Genvex'en, og det fungerer fremragende. Her skal man dog være obs på, at man skal havee en emhætte, der egner sig til den mindre luftmængde end en stand alone emhætte har. Der er masser af tråde om emnet her i forum, og der er også en tråd om, hvordan mit er lavet.

Hvilket mærke man skal vælge sig er svært at sige. Alle de store anerkendte mærker laver gode anlæg. Hold dig på afstand af "kina-pumper" og billigt fra byggemarkedet. Det er trods alt noget der skal spille i mange år. Det er væsentligt at du finder en god leverandør/installatør, der kan sit kram. Du kan her på forum læse en del tråde om, hvordan nogle anlæg nærmest er fejljusteret med alt for stort forbrug til følge. her på forum har vi nogle skrappe gutter, der kan hjælpe med at optimere trim og justeringer, så det bliver bedst muligt, men det er jo grundliggende noget installatøren skulle have gjort. På mit eget anlæg er der kun foretaget minimale justeringer efter det blev sat i drift, så det kan lade sig gøre, når det er en rigtig VP-mand der laver tingene, og ikke bare den lokale rørbukker.

Min egen erfaring er -og nu risikerer jeg at få smæk over snuden- at der er for mange cowboys i både varmepumpe-, ventilationsbranchen og byggeriet i det hele taget. Så man skal se sig godt for og være kritisk.

Spørg endelig ind, hvis der er noget du vil vide.

God fornøjelse med byggeriet.

Chr
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Coralreef
Hvilket fantastisk svar - tak fordi du tog dig tid til at skrive alt det Smile !

Jeg er også klart mest til adskilte systemer, da man oftest oplever størst virkningsgrader mm. ved sådanne - og såvel driften som evt udskiftning er nemmere.
Og mine betragtninger på solvarme er cirka de samme, hertil den øgede kompleksitet på det samlede system.
I forhold til el så bliver det dog nok nødvendigt med et par kw, da det er udslagsgivende for A2020 beregningen og dermed min mulighed for at slippe for fjernvarme(det skal jeg ellers jf. lokalplan hvis jeg bygger A2015). Og hvem ved, måske Tesla Powerwall en dag kommer til menneskepenge.

Vores hus bliver med vandbåren gulvvarme i terrændæk(beton) også, og tak for info omkring rør længde det vil jeg undersøge nærmere.

Nå men til lidt uddybende spørgsmål:
- Har du en varmeflade i ventilationen, så du via jordvarmen kan køre varme ind den vej også ?
- Hvilke fabrikater har du(jordvarme + ventilation).

Jeg har set på en lang række mærker, og syntes godt nok der er forskelle på SCOP/COP værdier, hvilke pumper der benyttes og meget andet. Så her skal jeg lige have brugt noget mere tid, og i øvrigt ja - have fundet mig nogle potentielle installatører til opgaven.
 
hamselv
Det står i bunden! Christian har en IVT varmepumpe (i dag hedder de Bosch), og et Genvex Energy II ventilationsanlæg. Og nej der er ingen varmeflade på, men anvendt armaturer af god gedigen fabrikat (Halton). Men varmeflade kan sagtens monteres, men det giver kun dårligt mening.
 
Chr
I et moderne hus som det du er ved at bygge er fremløbstemperaturen så lav, at du ikke får ret meget ekstra varme ind med ventilationsluften ved, at der sættes en varmeflade på. Genvexen genvinder godt 80% af energien i udsugningsluften, så der er forvarmet helt godt allerede. Læg dertil, at det er en fordyrende og komplicerende dims at sætte på. Derfor fravalgte jeg den.

COP og SCOP er naturligvis ikke ligegyldige, men omvendt er det ikke det du skal lægge mest vægt på. Mit hus har i de sidste 12 måneder fået tilført ca 5900 kWh fra varmepumpen til gulvvarmen. Det svarer til ca 720 timers drift på kompressoren (dette er kun varme, ikke varmt vand). En lille forskel i COP gør absolut ikke nogen forskel på elregningen, der er værd at rende efter. Er COP på 4,8 i stedet for 5,0, så koster det ca 50 kWh ekstra strøm om året for mit vedkommende. Der kan komme langt større ekstraforbrug ved dårligt trim og justering etc. Jeg ville lægge mere vægt på en erfaren og kompetent installatør, så det bliver lavet rigtigt fra begyndelsen, og som jeg kan få kvalificeret telefonsuppert hos, hvis der er noget der skulle svigte.

Det skal bemærkes, at jeg har et meget lavt energiforbrug, dels fordi jeg er bortrejst ca 180 dage om året, og huset så er sænket fra 21º til 16ºC, jeg har en VP der er toptrimmet, og dels fordi jeg slukker lyset mm efter mig. Samlet elforbrug i de sidste 12 måneder er kun 3300 kWh til lys, varme, ventilation mm.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Varmeihuset
Hvis du skal ha solceller
så få dem der kan køles med vand
det gir en bedre ydelse, og det gir varme til brinen også om sommeren , så lagres der varme i jorden
ved ikke hvor meget det drejer sig om, men da du siger du er tvunget, er det værd at overveje

og så spørg dem med viden her om du skal lave plads til en extra stor buffer, i stedet for den bette der typisk er med i standard setuppet

eller evt bare en der kan køre parallelt med anlægget

hvis huset endnu ikke er tegnet færdig, så er det nu du skal finde alle guldkornene og få dem med på tegnebrættet
 
Chr
Vandkølede solceller er i mine øjne en unødvendigt kompliceret måde at gøre tingene på. Det er bekosteligt at lave vandcirkulation til panelerne, og det er dims-dams der kan gå i stykker og kræver pasning/tilsyn. Den varme der lægges i jorden forsvinder igen inden efterårets komme og vinterens behov, så du får ikke gavn af den, andet end om sommeren, hvor brinen allerede er godt varm og behovet pumpen nærmest ikke kører. Handler det om brinetemperatur, så er det bedre at lægge lidt mere slange i jorden.
Den ekstra ydelse fra kølede paneler kan du få ved at sætte et ekstra panel eller to op eller forbedre luftcirkulationen under konventionelle paneler. Billigere og mere driftsikkert. Ikke mindst, når solcellerne primært har til formål at pynte i energirammeberegningen.

Jeg er, som du nok fornemmer, tilhænger af at lave robuste og driftsikre løsninger. Man kan lave mange sjove ting såsom energifanger, sammenkobling af diverse styringer, solfangere, brineheater på taget og så videre. Der kan måske hentes et par kWh på elregningen her og der, men med det lave forbrug der er i nye huse, så kan det ikke betale investeringen hjem, og meget af det er ting der kan gå i stykker og koster mange penge at reparere.
De her fine frekvensstyrede varmepumper er, efter min opfattelse, også unødig komplicerede. Dyrere i indkøb og med en dyr frekvensomformer, der kan gå i stykker. Jeg tvivler på, at ekstrainvesteringen kan tjenes hjem, og skal der skiftes en frekvensomformer -sikkert til 6-8.000 kr, så er gevinsten hensides din og varmepumpens levetid! Med mindre man da af en eller anden grund har et betydeligt anderledes forbrugsmønster end det gængse.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Chr
Hvor i landet skal du bygge?

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Coralreef
Tak for de mange svar igen...

Solceller kunne jeg aldrig finde på at købe med den kompleksitet(vandkøling), det tvivler jeg stærkt på kan være rentabelt ?
Og ift. varmeflade i ventilation så ok.

Som nævnt, så er min baggrund fagligt velfunderet, og jeg kunne aldrig finde på at købe et Kina anlæg, eller vælge den lokale installatør til opgaven. Både VP og ventilation vil jeg have anerkendte mærker, og god vejledning undervejs. Ventilation installere jeg dog selv, mens hele VP delen skal laves af en ekspert.

Huset er slet ikke tegnet færdig endnu, men der kommer alle muligheder for plads til udstyret(stor garage anlæg, stort værksted, bryggers/grovkøkken - der er plads!). Men med A2015-20 isoleringskrav, så får vi også lavt forbrug, ubetinget. Hele huset bliver desuden med IHC installation, så alt standby forbrug kvæles den vej(det har vi allerede i nuværende hus og det er bare super godt).

I forhold til buffertank, så er dette også noget jeg lige skal have dyrket.

Jeg deler ikke bekymringen ift. frekvensomformere, om end jeg ikke er nået så langt i min søgning på anlæg at jeg kan sige yderligere der om.

Hvis vi skal nævne navne, hvem er der så af interessante producenter ?

Ventilation:
- Genvex
- Nilan

Jordvarme:
- Danfoss
- Bosch
- Klimadan ?
 
hamselv
Markedet er stort, og mange sælges under forskellige navne.

Ventilation er i dag mestendels med masser af kunsstoffer, flamingo og plastic. Det må man så godt i et enfamilieshus, men tanken om så ringe brandmodstandsevne dette har huer mig ikke. Genvex Energy'erne er stadig med solid meget stor aluveksler. Så vidt huskes har Swegons Gold anlæg også aluveksler - det dog rotorgenvinder (totalt no go, hvis emhætten skal på). Ellers har du Exhausto, Salda (det samme), Danfoss, Dantherm (det samme), Fresh, Nilan osv osv. Og en masse små lejlighedsanlæg. Vil selv vælge Genvex'en hvis det var mig. Den har godt nok et lidt slatten betjeningspanel, men bruger fladen er god og overskuelig og om lidt kan du tilgå den fra din smartphone med et bette interface. Og foretrækker så aldeles mit ventilation er lavet af metal.
På varmepumperne har du også masser af aktører, hvor en del navne dækker over det samme:
Bibe/Vølund/Metrotherm
Bosch/IVT/Carrier/Junkers
Thermia/Danfoss/Klimadan
DVI
SVK
Nilan
Gastech
Vaillant
og mange flere
Vil selv foretrække en af de tre store svenskere (en af de 10, på de tre øverste linier). Du vil opleve store forskelle på hvor godt vejledninger er skrevet. Der er lidt forskel i pumpestørrelser. Der er lidt forskel i lyd. Min oplevelse er at Vølund'en har en flot brugerflade. Velfungerende log-system. Der mangler et par følere synes jeg. Svært at få justereret ordentlig. Thermia'ens brugerflade er også fin. Superlav lydniveau, vel klejne pumper. Ikke så mange justeringsmuligheder. Bosch er jeg opvokset med, mange muligheder i styringen. Ingen log eller brugbar adgang via pc. Pumpestærk. Temmelig servicevenlig.

Og ellers afhænger tingene af hvordan det bliver skruet sammen, isoleret, omhyggeligheden ved slangeskylningen osv osv. Og selvfølgelig montørens evne til at jagte de sidste decimaler. Og uanset det vist kun er Bosch koncernen der forlanger behandlet vand anvendt, så brug det uanset hvad du vælger. Vi oplever at griseri og kedelsten er et stigende problem.
 
Coralreef
Tak for svar - igen igen !

Jeg er selv tilhænger af Genvex, men det skyldes mest min elektriker tid hvor jeg satte en del op, så er måske farvet ift andre mærker som er på markedet - og kommet på markedet siden jeg var inden for nybyg i start 00erne !

Jeg syntes det ser ud til at Vølund har nogle interessante IT mæssige kvaliteter, som forhåbent kan sikre en god regulering mm. Men eller kunne Bosch også være mig et bud...

Nu har vi nogle gode måneder at løbe på, så tror jeg vil ud og finde mig en dygtig installatør, som kan bistå med erfaring og vejledning det sidste stykke.

Er der nogen anbefalinger der, i det østjyske høre jeg gerne der om også !
 
Coralreef
Så begynder der at være tegninger af huset, og jeg går nok ind i noget ~250m2 opvarmet areal, med tung gulvvarme i samtlige rum.

Vølund hælder jeg mest til lige nu, måske med turbocollector slanger, og overvejelser omkring buffertank gøres.

Jeg regner med at hægte VP på min IHC, det samme med alle gulvvarme telestater, og bruge det til at sikre der er kapacitet når punpen køre. Altså åbne for nogle rum, selv om de måske er sat til en temp der gør de ikke kalder på varme. Om dette fjerner buffer tank behøvet ved jeg ikke helt endnu...
Selve driften af VP skal dog ske med den styring der medføler + Nibeuplink.
Alle rum får både rumføler og gulvføler(ind i IHC), så jeg nemt kan styre varmen ind i de forskellige rum.

Spørgsmål - Grunden skråner godt, og jeg kommer til at have et par meters højde forskel fra udgangspunkt hus, og ned hvor slangerne kommer til at vende. Er det en problemstilling for VP ?
 
tagestavsdal

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2654&pid=20173#post_20173]Coralreef skrev:[/url]

Spørgsmål - Grunden skråner godt, og jeg kommer til at have et par meters højde forskel fra udgangspunkt hus, og ned hvor slangerne kommer til at vende. Er det en problemstilling for VP ?


Hej Corelreef

Hos mig er der en højde forskel på mellem 2 og 3 meter fra samlebrønd og til laveste ende hvor slangerne vender, Det er intet problem.
Jeg tror heller ikke at en større højdeforskel vil være et problem, da det jo er et lukket system du cirkulerer væske i.
Når du fjerner væske i toppen af den ene slange, så vil tyngdekraften på væsken i den anden ende få denne del til at "falde" ned og derved trykke væske op i den del du suger på.
Det er jo også muligt at lave bjergvarme med varmepumperne, det gør man mere i SVerige end vi gør her i Danmark, og da er der nok en noget/meget større højdeforskel på pumpe og laveste ende af rørene.

Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme

Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
 
hamselv
Ligger slangen på en skrånende grund, kan man gøre sig selv den tjeneste at lægge den på tværs, for at lette luftvandringen opad. Men igen - en time med det rigtige skylleanlæg og der er ikke luft længere. Så slangen nederst er bare det bedste, og nedlægger du slangen som beskrevet er den selvudluftende. Lægger du den op ned op ned op ned, er livet sværere. Men igen. Det rigtige skylleanlæg er ligeglad og fjerne effektivt luftboblerne. Det tager lidt tid, men virker.
 
Coralreef
Tak for svar, det er jo super !
 
Coralreef
Tror godt det kunne gå hen og blive en Vølund F1245-8, eventuelt i en PC udgave, sammen med en ~100L buffer.
Vølund anbefaler ~350m slange i en streng(Ø40), til mine ~240m2 opvarmet boligareal med god isolering(A2020).

Ventilation bliver i så fald ERS10 400 fra Vølund, så kan jeg styre den via VP samt Nibeuplink på begge dele...

Er det helt skævt ? Var ved at se på F1255 men kan ikke se behovet i et nyt velisoleret hus ?
 
Coralreef

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2654&pid=20185#post_20185]Coralreef skrev:[/url]

Tror godt det kunne gå hen og blive en Vølund F1245-8, eventuelt i en PC udgave, sammen med en ~100L buffer.
Vølund anbefaler ~350m slange i en streng(Ø40), til mine ~240m2 opvarmet boligareal med god isolering(A2020).

Ventilation bliver i så fald ERS10 400 fra Vølund, så kan jeg styre den via VP samt Nibeuplink på begge dele...

Er det helt skævt ? Var ved at se på F1255 men kan ikke se behovet i et nyt velisoleret hus ?


1255 tanken er jeg gået fra igen - men hvad så ellers, der må da være nogen som vil kloge sig på ovenstående valg og ideer Smile !!!
 
pmp
En F1245 er et rigtigt dejligt stykke legetøj.

Har du lyst til at lege med den, og virkelig få den til at spille 112%, så skal du mindst få installeret den medfølgende indeføler (selvom Vølund siger nej) - og evt. tilbygge noget egen ekstra styring. Gør du det skal du ikke bruge 100 L bufferen til noget.

Er du tilfreds med noget der virker, så kan du bruge din 100 L buffer og en ekstern pumpe.

Valget er ren religion - og op til dig selv.
Er du til teknik eller er du en med mange tommelfingre ?

Ventilation ved jeg ikke noget om.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
Coralreef
Havde nu tænkt mig ta montere indeføler, om end jeg undre mig over at de skriver den alene har til funktion at vise temperatur i huset(det rum den sidder i...)?

Men ellers er jeg ikke helt med på det du skriver med yderligere styring mm. ?

100L buffer kom sig også af husets 5 beboere samt et enkelt badekar.

Teknik eller tommelfingre - helt klart teknik !
 
Coralreef
Jeg regner endvidere med at lade huset simulere via BSim(http://sbi.dk/bsim/Pages/Start.aspx ) ift. varmeindfald/vinduer, sollys mm.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 21

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,032,632 Unikke besøg
XHTML CSS