HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Buffertank til gulvvarme
DennisJ
Hej,

Jeg er blevet anbefalet at sætte en Bosch 65l buffertank mellem min kommende Bosch luft/vand varmepumpe og vores gulvvarme kredsløb.

Jeg er blevet oplyst en pris omkring 8.000.- det syntes jeg lyder lidt voldsomt, findes der andre buffertanke med 4 tilkoblinger til en billigere pris?

Dennis
 
PeterKunz
Hej Peter

Ja, det gør der da så absolut.
Jeg har netop i dag købt en 6 år gammel varmtvandsbeholder på 63 liter, som jeg har tænkt mig at bruge som buffer til min varmepumpe.

Den kostede 500 kroner og er til centralvarme.

Hvis en buffertank er for dyr, vil den aldrig kunne betale sig hjem, så en brugt vvb er absolut et alternativ.

Du kan også prøve at spørge en lokal smed, hvad han skal ha for at bukke en plade, svejse den sammen og skrue nogle gevind i. Så kan du selv isolere den. Min nabo fik lavet en på 900 liter af vores smed for 4000 kroner.

Vh peter kunz
Redigeret af PeterKunz d. 25-08-2008 22:45
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
airman
Hvorfor ikke købe IVT Optima leveret med FR200AW combiholderen. Der er indbygget buffer i!

 
Admin
Hejsa

flere mærker har model med indbygget buffer.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
DennisJ
Grunden til at valget er faldet på Bosch er at den kan købes i sverige for ca 45.000.- danske kroner og så vidt jeg ved koster et tilsvarende IVT anlæg en del mere.
 
PeterKunz
Hvis du søger varmtvandsbeholder på guloggratis.dk, dukker der en masse op, både nye og gamle.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
DennisJ
Ja, det kan jeg se, men har de fleste af dem ikke kun 2 tilslutninger, en ind og en ud, der skal være 4 så shunt og varmepumpe har seperat adgang til bufferen.
 
PeterKunz
Har du både gulvvarme og radiatorer?
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
DennisJ
Nej, men som jeg har forstået det skal varmepumpe og gulvvarme anlægget have egen tilkobling til bufferen for optimal ydelse
Nybagt ejer af Bosch EHP 6 AW/CC 160
 
allankj1
Hej

Har du gulvvarme i beton tvivler jeg da på at en buffertank er nødvendigt. Har du "let" gulvvarme er det sikkert en fordel.

Selv har jeg jordvarme og gulvvarme i beton. Selv efter 2 timers kørsel er returvandet på mit gulv kun steget 3,8 grader så jeg har ikke en masse små driftstider men nogle få lange starter på pumpen som er optimale.

Peter Kunz kan sikkert fortælle en del mere om det.

Mvh

Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
DennisJ
Jeg har vel omkr. 18m2 i beton og 65m2 i trægulv, så det er primært let gulvvarme.


Nybagt ejer af Bosch EHP 6 AW/CC 160
 
PeterKunz
Har du kun gulvvarme er der ingen grund til at shunte! Du kører bare varmen direkte i gulvet, hvis ellers dit gulvvarme er lavet korrekt. Pil shunt og termostater af, afbalancér gulvene og lad varmepumpen styre temperaturen.

Bufferen (varmtvandsbeholderen (50-100 liter) sætter du som første radiator. Dvs. fra varmepumpen over i bufferen og videre ud i gulvene. Fremløbsføleren (T1) sætter du på røret umiddelbart efter bufferen.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
DennisJ
ok, tak for svarene, så blev jeg lidt mere forvirret ;o)

Så har jeg lige et par spørgsmål mere.
1. Kan varmepumpen så trække gulvvarmen rundt i huset, eller skal der cirkulationspumpe på?
2. hvis svaret er cirkulationspumpe, hvad styrer så den cirk.pumpe så den ikke bare pumper løs 24/7?
3. skal hele husets temperatur så styres af en termostat? hvis ja, er den så en del af styringen til varmepumpen?

med hensyn til buffer kan jeg jo så bare bruge den metro el 110 liter der midlirtidigt fungerer som vandvarmer indtil varmepumpen kommer i drift.

har fundet manualerne på den svenske bosch hjemmeside, så er der lidt godnatlæsning.

Nybagt ejer af Bosch EHP 6 AW/CC 160
 
PeterKunz
Altså hvis du har en 110 liter vandvarmer er det jo helt perfekt som buffer!Pfft

1. Varmepumpen kan sagtens trække gulvvarmen rundt.
2. -
3. Hele husets temperatur styres bedst af varmepumpen. Hvis du har et rum, du vil have køligere, sænker du bare flowet i det rum. (Der skulle gerne sidde en skrue til at dæmpe flowet med på hver gulvslangeretur). Det kræver lidt manuelt arbejde at indstille systemet, men det giver den bedste udnyttelse af varmepumpen.

Jo større varmeflade din varmepumpe kan levere varmen på, desto lavere fremløbstemperatur behøver du. Og da varmepumper kører med størst udnyttelse ved lavest mulige fremløb, kan det virkelig godt betale sig.

Men det er vigtigt, at dine kredse er afbalancerede. Hvilket vil sige, at returløbstemperaturen er den samme på alle kredse. (Dette kan måles med et termometer á la: [url]http://www.varmepumpsforum.com/catalog/product_info.php?cPath=24&products_id=50[/url].

Ved hjælp af varmekurven på styringen bestemmer du, at temperaturen ikke overstiger det, som gulvene kan holde til.

En shunt blander jo kølet vand i varmt vand, fordi det varme vand er for varmt. Ligesom når du vasker hænder. Men det er jo åndssvagt, hvis varmepumpen har lavet for varmt vand, når nu en af dens kvaliteter er, at den kan lave præcis den temperatur, der er brug for i forhold til udetemperaturen. (Det, der hedder flydende kondensering: når udetemperaturen falder, øges temperaturen i radiatorvandet).

Varmepumpen bør aldrig lave radiatorvandet varmere, end der er brug for, og der bør derfor aldrig være brug for at shunte vandet.

Dér, hvor shuntning kan være nødvendig, er, hvis man har nogle rum med for lidt radiator, hvorfor der skal laves høj temperatur til disse rum, og måske for høj til gulvene, hvorfor gulvene skal shuntes.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
allankj1
Hej igen

Det vil sige at under dit trægulv er der ikke beton men varmefordelingsplader. Bare så vi er helt enige.

Mvh

Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
DennisJ
Det er korrekt, der ligger alu fordelingsplader med riller til Pex rørene under mit trægulv, som består af 22mm gulvspån og Timberman lamelplanker i eg. under det hele er der 220mm Styrolit.

Som det er idag sidder shunten og blander returvandet fra gulvvarmen med det varme vand fra oliefyret(som netop er fjernet)

hvorfor er det vigtigt at returvandet har samme temperatur? det kommer jo igennem fordelern og bliver blandet sammen inden det ryger retur til vp.
Nybagt ejer af Bosch EHP 6 AW/CC 160
 
allankj1
Det er vigtigt fordi har du et lille rum med få meter slange vil vandet hurtigere løbe gennem dette gulv end det vil i det rum med meget slange.

Pumpen styrer efter temperatueren på returvandet og ved at det varme vand lynhurtigt kommer gennem det lille rum vil det være med til at hæve temperaturen på returvandet og derfor vil pumpen slukke før end vandet også er nået gennem rummet med de lange slanger.

Ved at køre med fuld flow i det store rum og skrue ned for flowet i de mindre rum får man bedre reguleret ind således at returvandet fra alle rum er nogenlunde ens.

Håber det giver menning.

Mvh

Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
DennisJ
Det giver perfekt mening, tak.

Dennis
Nybagt ejer af Bosch EHP 6 AW/CC 160
 
DennisJ
Så er anlægget sat på plads, og der kommer blikkenslager imorgen og tilslutter vand.
Den montør jeg har snakket med om opsætning og justering anbefaler at man splitter varmen så bufferen sidder parallelt med gulvvarme strengen. dvs. at der skal bruges cirkulationspumpe til gulvvarmen. fordelen skulle være at pumpen ikke skulle have så mange starter.

Men hvis man nu følger PeterKunz rød tidligere sparer man jo en cirkulationspumpe, spørgsmålet er så hvad der er bedst i længden?

Og hvis man kører igennem bufferen og så videre i gulvet, hvad vej skal vandet igenne bufferen, ind i Toppen(varm) og ud i bunden(kold)?

håber min formulering giver mening ;o)

Dennis
Nybagt ejer af Bosch EHP 6 AW/CC 160
 
PeterKunz
Der er mange, der sætter bufferen på som første radiator. Det er en enkel løsning, der kun kræver en cirkulationspumpe, som du skriver.

Husk, at en cirkulationspumpe godt kan bruge 30-40 watt i timen, så det løber alligevel op i løbet af året. (30 watt er ca. 500 kroner om året). Det vil sige 10.000 kroner i anlæggets forventede levetid.

På mit eget anlæg reducerede min 63 liters buffer ca. 17 starter i døgnet til 13 starter, - hvilket naturligvis svinger efter sæsonen. Det er altså ikke en MEGET stor forskel, man opnår. Jeg har på fornemmelsen, at cop er en anelse bedre med bufferen. Noget i retning af 4,2 uden buffer og 4,3 med buffer, men jeg har ikke målt nøjagtigt på det.

Har du prøvet at regne ud, hvor meget vand, der er i dit system?
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 20

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,038,697 Unikke besøg
XHTML CSS