En kold vinterdag, hvor temp i solpanelet er 10°C og brine ind er -5°C. Vandet fra solpanelet løber så igennem veksleren, blive afkølet til ca. 0°C og herefter ind i din VVB. Det vil afkøle vandet i din VVB, som du samtidig bruger energi på at opvarme
Du vil også få mindre effekt ud af solpanelet, idet "returvandet" vil være varme end, hvis det kom direkte fra veksleren.
lige præcis dette gad jeg også godt at have, for jeg tror der er MEGET at hente ved at varme din brine op.
Men som nimu skriver, så skal du da ikke køre fra veksleren til VVB, men retur i panelet, for du skal jo kun i VVB hvis det er varmt nok til at varme vandet op.
Det er en lidt forenklet tegning.
Varmtvandsbeholderen på tegningen er udelukkende for solvarme. Jeg har en anden vvb til varmtvand, som varmes af x15, eller når der er varme nok i sol-vvb.
Da solvarmen giver mest ved lave temperaturer, sker der, formodentlig, ikke det store ved at køle sol-vvb lidt. Hvis der er lidt varme i bunden af sol-vvb, vil denne varme solvæsken lidt op inden den går tilbage i panelet, som så ikke skal varme den helt så meget, før der returneres til varmeveksleren. Er der omvendt samme temp i bunden af solvvb, sker der ikke noget. Når der ikke længere varmes på jord-brinen, vil bunden af sol-vvb være lav, hvilket er godt, fordi det giver start ved lav temperatur.
Man kunne også føre det udenom, men det kræver ekstra styring, og gør det således mere bekosteligt.
Der er det ved det, at der er de kalorier, der er. Selv om x15 har en cop på 4, så ganger den ikke det op, man smider i brinen.
Tværtimod smider x15 noget af energien væk i form af tab i maskineriet. Putter man fx 100 kalorier i x15 fra jordbrinen, så er det måske kun de 70, der kommer ud som varme i radiatorerne. X15 tager altså flere kalorier ind fra jorden, end den leverer (det er dette, der hedder effektiviteten.)
Således også med sol-kalorierne. Fordelen ved at varme på brinen (i forhold til varmebæreren) er, at det foregår ved lave temperaturer. Solvarmepumpen kan, som nimu skriver, allerede begynde at køre ved 10 gr. i panelet. Og det er her, varmepumpen er genial, fordi den kan hæve kalorier hentet i lave temperaturer til høje temperaturer for en billig penge.
Jeg skulle nok have sat hele systemet med begge vvb'er på tegningen, men det fylder lidt meget.Redigeret af PeterKunz d. 27-10-2008 20:01
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Det ændrer selvfølgelig lidt, at det ikke er beholderen for varmt brugsvand.
Det er dog stadig vigtigt at få lavest mulige temperatur frem til solpanelet, idet en lavere fremløbstemperetur vil øge solpanelets effektivt.
Jeg ville komme med et alternativt principdiagram hvis jeg kunne få skidtet til at virke (upload af billeder)
Det er rigtigt at du skal bruge en ventil mere hvis du skal styre flowet til beholderen, men det kunne klares med en on/off styring, så meget mere kompliceret bliver det vel ikke? Hvilken styring havde du tænkt dig at bruge?
Redigeret af nimu d. 28-10-2008 09:24
Jeg tænkte jeg lige ville knytte en kommentar til min fine tegning
Princip:
Hvis T1 er højere end T3 ledes vandet fra solpanelet igennem varmepumpen. Dog må T4 ikke overstige 20°C (kræver modulerende motor på trevejsventilen (MV1))
Hvis T1 er højere end T2.2 åbner ventilen (MV2) så vandet kan ledes igennem VVB hvis ikke det hele bruges i varmepumpen.
Pumpen i ”solpanelkredsen” slukkes hvis MV1 = 1 åben (vandet ledes ikke fra solpanel, til varmepumpe og MV2 er lukket. Pumpen bør være konstanttryksreguleret eller proportionaltryksreguleret, for at minimere dens energiforbug, da den afsættelige ydelse vil svinge betydeligt.
God tegning og løsning!
Der er lige den hage ved det, at de to væsker ikke må blandes, da det er glykol/vand i solen og sprit/vand i jorden. Det skal altså gennem en veksler.
Kender du til en styring, der kan bruges til din løsning?
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Man kan bruge glykol i jordbrinen, men man bruger sprit nu. Jeg har sprit i min og har ikke tænkt mig at skifte den ud, da det for det første koster en del penge og spritten er mere miljøvenlig.
Det går nok ikke at lukke sprit op i en solfanger, der kan bliver over 100 grader varm..
Jeg har selv tænkt på en anden mulig kopling, som jeg lægger ud lidt senere.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Her en anden løsning, som bliver forholdsvis billig for mig:
Den Arcon-styring jeg allerede har, styrer soltanken som sædvanlig.
En ny, simpel styring, styrer opvarmning af jordbrinen, som kører gennem en gammel Vaillant 63L vvb, som jeg har i forvejen.
Solbrinen kører gennem centralvarme sneglen i Vaillant-beholderen. Dette sparer mig for indkøb af en pladevarmeveksler.
Den nye styring styrer en ekstra cirkulationspumpe, som jeg kan skaffe brugt, meget billigt. Den omdrejningsstyres af den nye styring, som kunne være TA ESR21D: [url]http://www.varmtvandfrasolen.dk/produkter/produkter.htm#styr[/url]
Et relæ slukker for den nye styring, når jordbrinen bliver mere end 20 grader, og tænder igen, når den når under 20 (med en vis hysterese).
Den nye styring vil starte før Arcon-styringen, så brine-opvarmning er prioriteret. I den lune sæson, vil brinevandet være forvarmet til en starttemperatur på 20 grader. Den nye styring sikrer, at solvarmen kører ved lave temperaturer, når det kan lade sig gøre.
PS. Lavtemperaturkørsel af solvarme sænker tabet af energi til omgivelserne.
Skriv endelig, hvis I kan se, at jeg har overset noget!
Lige sådan havde jeg også tænkt på at lave et "forsøg" men har holdt lidt igen pga økonomien i det. Nu ved jeg godt du har solfangerne mm men tror du der er økonomi i at køre systemerne helt sammen?
Jeg har også en ekstra VVB på 80 eller 100l men mangler soltanken og fangeren men der er jo efter hånden ved at være nogle forholdsvis billige sæt på markedet - men duer de? Ja og så lige en styring eller 2 af de simple!
Din soltank - forvarmer den vandet til din beholder i X15 eller hvordan?
Mangler der ikke en kontraventil eller to på solbrinen?
Glæder mig til at høre nærmere og du sættet projektet i gang.
Vølund/Nibe Fighter 1220-6 driftsat 11/2006, 240m 40mm slange, 100L buffertank, 179m² med gulvvarme færdigbygget 2007, gennemsnitstemp på ca. 21° i alle rum. 1/7-2010 7m2 solvarme installeret. NU total 0- Energi hus, inkl. Alt.
20/10-2011 6kWp (7,8) solcelleanlæg installeret.
Nu ved jeg godt du har solfangerne mm men tror du der er økonomi i at køre systemerne helt sammen?
Altså jeg tror fortsat ikke på økonomien i at installere solvarme og jordvarme helt forfra. Solvarmen kan måske nok tjene sig hjem, men jeg tror, det tager hele anlæggets levetid. Måske er der noget ekstra at hente i den kopling, jeg laver nu. Det får jeg jo snart at vide.
Citer
Jeg har også en ekstra VVB på 80 eller 100l men mangler soltanken og fangeren men der er jo efter hånden ved at være nogle forholdsvis billige sæt på markedet - men duer de?
Det kommer an på, hvilke du mener.
Der er jo flere muligheder for at få billig solvarme.
Du kan bygge en Batec fra [url]http://www.varmtvandfrasolen.dk/produkter/produkter.htm#solfanger-byg[/url]
Du kan også bygge en helt fra bunden selv.
Fire stykker vandfast krydsfinér laver rammen.
En vandfast krydsfinerplade som bagplade.
Isolering 50-80 mm lægges i bunden.
Varmefordlingsplader med kobberrør males sorte og lægges ovenpå isoleringen.
Kobberrørene forbindes med u-er eller en manifold lavet af kobberrør og T-er.
En studs med gevind ud af kassen og derfra rør ned i varmerummet.
Evt et jernfrit glas eller polycarbonatplade lægges over kassen.
Og vupti har du billig solvarme.
Ikke så effektiv som de dyre, men den skal nok lave god varme.
Se fx her: [url]http://www.youtube.com/watch?v=nZ3xLOGTs2I[/url]
Citer
Ja og så lige en styring eller 2 af de simple!
Jeg overvejer en styring, der kan vælge mellem to beholdere (en til soltank og en til brineforvarmningstank), omdrejningsregulering af cirkulationspumpe, og en termostat, der kan starte en pumpe, når det er rigtig varmt og sol, som køler solpanelet med brine, der så varmer jorden op.
Citer
Din soltank - forvarmer den vandet til din beholder i X15 eller hvordan?
Som det er nu, forvarmer soltanken varmtvand, som så trækkes over i en separat IVT-vvb.
Citer
Mangler der ikke en kontraventil eller to på solbrinen?
Jo, jeg har ikke sat ventiler med mere på. Det er blot princippet, jeg forsøger at beskrive.
Jeg har nu sat to rør af på min brine ind, så inden længe kører jeg brinen gennem den 63 L beholder, og så håndkører jeg noget varme fra solvarmen ned i den, så jeg kan se, hvad der sker med cop, når jeg hæver temperaturen på brinen, inden jeg laver den helt færdige konstruktion.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Jeg har indrettet det sådan, at jeg kan eksperimentere med at varme brinen op på anden måde end med solen for at kunne se, hvad der sker, når man hæver temperaturen.
Og det er helt tydeligt, at cop forhøjes med stigende brinetemperatur.
Jeg tror, det bedste er, at sende solvarmen direkte til varmesystemet. Men fordelen med brinen er, at den altid vil være kold, og derfor kan solen varme på den selv om panelet kun er 15 - 20 grader.
Jeg vender tilbage, når den endelige installation er lavet.
Men det bliver en styring, der prioriterer brinen først og siden en 250 liter soltank. Styringen er med hastighedsregulering af cirkulationspumperne, og der sidder én til hhv brinen og soltanken, så der kan varmes på begge systemer samtidigt, hvis muligt.
Derudover regner jeg med, at der bliver en termostat, der starter brine-pumpen ved visse temperaturer, sådan at solen ikke bare 'over-varmer' indendøre, men at overskuddet sendes ud i jorden.
Systemet er forholdsvis enkelt: en ny styring, en brugt varmtvandsbeholder (med centralvarme-veksler) til brinen og to brugte cirkulationspumper. Dertil nogle rør og fittings.
Jeg har desuden investeret i et ekstra solpanel, der giver mere varme ved lave temperaturer...
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Fint anlæg du har der -nytænkning indenfor området !
Men er det en ekstra kreds du har lavet ?
Sådan at varmepumpen altid får det varmeste brine ? Eller løber brinen fra jorden altid igennem din brine"opvarmer" ?
Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
Brinen må ikke blive mere end 20 grader, ellers slår varmepumpen X15 fra.
Brinen løber altid gennem brine-opvarmeren (en brugt Vaillant CH70 varmtvandsbeholder med centralvarmesnegl), men blandes med brine, der løber direkte igennem. (Se tegningen).
Det betyder, at jeg kan tillade, at brinetanken kommer op på ca. 35 grader, sådan at der er et større lager at tage af, når solen ikke skinner.
Styringen bliver en Resol BS plus, der kan prioritere to forskellige tanke (brinetank og soltank). Desuden kan man stille max temperatur (fx brinetank 35 gr., soltank 60 gr.). Og man kan snildt vende om på prioritering mellem brinetank og soltank.
Derudover har jeg tænkt at bygge lidt om på mit system, sådan at soltanken anvendes som buffertank for varmepumpen.
Dette gør, at solvarmen først og fremmest bruges til varme og dernæst til varmtvand.
Mellem soltank og varmtvandsbeholder kommer der en differenstermostat, sådan at når soltanken er mere end 6 gr. varmere end varmtvandsbeholderen sendes der varme til denne fra solvarmen.
Alt i alt ender det altså med:
1. Når der er lidt sol, varmes brinen.
2. Når der er mere sol, varmes brinen og buffer til varmesystemet.
3. Når der er meget sol, varmes brinen, bufferen og der laves varmtvand.
I tilfælde af overskud af solvarme, sker der følgende:
1. Først skabes der en overvarme i huset, da dette er den bedste måde at lagre overskud af sol.
2. Hvis overvarmen overstiger en bestemt temperatur (så huset ikke bliver for varmt om sommeren), startes brinepumpen af en termostat, sådan at resten af solvarmen gemmes i jorden.
Er din brinebeholder 70l el ? i så tilfælde vil den hurtigt blive afkølet hvis den kun opvarmes til 35 grader og din brine vil jo stort set kun virke i dagtimerne sådan som jeg lige ser det...
Tror du ikke det ville være mere hensigtsmessigt at lade solvarmen opvarme din solbeholder på 250l til så meget den nu kan i løbet af dagen, og så montere en varmeveksler som temperer din brine til de max 20 grader hvis der er varme i beholderen???
Hvordan vil regnestykket se ud hvis det er varmepumpen selv som opvarmer brinen fra feks 4grader til de 20grader dette vil selvfølgelig koste lidt el men investeringen er jo meget lille da der bare skal bruges en varmeveksler en termostat og lidt fittings og en anden positiv ting at det stortset intet fylder og der er mindre at veligeholde..
hvis copén hæves til 5 el 7 ville det så ikke kunne betale sig???
