HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Hvor kraftigt anlæg skal man vælge ?
lars-jacobsen

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=1989&pid=13642#post_13642]pmp skrev:[/url]
Kravet i BR går på, at varmen skal kunne reguleres i de enkelte rum hver for sig. Der er ikke noget krav om, at det skal ske med telestater og være en on/off regulering. Det går fint til olie og gas, og så gør man bare det samme til varmepumpe..


Hvis vi ser bort fra ombygning og renovering og nøjes med at tænke på nybyg, hvordan vil du så leve op til det at kunne regulere individuelt uden en aktiv og tilsluttet ventil/termostat/telestat ?

Har stadig tilgode at se de olie/gasinstallationer, hvor man ligeså ukritisk fjerner de individuelle rumreguleringsmekanismer, uden at få problemer. Siger ikke det ikke kan lade sig gøre at trimme det ind eftrefølgende, men en rumtermostat er rimelig god til at regulere temperaturen i et rum, uanset om den sidder direkte på en ventil, via en telestat eller motorventil. I mine øjne meget bedre end en vejrkompensering indbygget i en styring.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
pjunger
@pmp
Stop for varme, findes vel allerede. Min telestat styring fra Danfoss, med føler i hvert rum. Har en funktion/ udgang der gå høj - når der kaldes på varme fra gulvvarme systemet. Den funktion må da nemt kunne tilsluttes til varmepumpe, således at varmepumpe kan blive bedt om at starte.
Men med trægt gulv varme, mener jeg ikke det giver så meget mening at lade rummes temperatur være styrende, da der gå en time eller to før effekten har slået igennem.

Min solfanger har en solmåler på, der bruges til at styre om solfangerne pumpe skal starte, dette sker i samarbejde med temperaturene i toppen og i bunden af solfangerne, samt baseret på om der er varmekrav fra vandvarmen eller gulvvarme kredsen.
Fungere på den måde at der laves varmevand, sålænge det er muligt og nødvendigt, i dag blive det til 45 grad varmtvand (300 liter) - herefter blev solfanger brugt til at opvarme returvandet fra gulvvarmen, som var omkring 27 grader, da det kom fra gulvvarme kredsen. Solfangerne hævede temperaturen til ca. 33 grader, hvilket medførte at elfyr, slukker sin elpatron, da der ikke er behov for højere temperatur, jvf. aktuel varmekurve. Der sidder en shunt i forbindelse med varmevekslerne mellem gulvvarmen og solfanger som sikre at temperatur på returvandet ikke bliver højere end returvandet + 10 grader, eller over 40 grader.
Elfyret, styrer ikke cirkulationspumpen, det gør solfanger styringen, da jeg så har en bedre kontrol over pumpen.

Solfangerne sørge for opvarmning af poolen, om sommeren. Dette ske automatisk af styringen.

Jeg kan tilsluttet en vindmåler til min solfanger styring, det er et projekt der ligger i skuffen.
Solfanger styringen er fra TA i Østrig og hedder UVR1611.

Så det meste af varme styringen er software baseret. Den eneste grund til at jeg slukker fyret fysisk, er at det ikke har en indgang, hvor jeg kan bede om varme. Dette kan dog løses, men det har jeg endnu ikke fået gjort.
 
pmp
@LarsJacobsen
Hvis det er nybyggeri med tung gulvvarme så gik det på at udelade bufferen, selvom der var telestater på, og de ikke stod helt åbne. Det kræver så et by-pass til en kreds eller to. Eller som i Nibes løsning, gennem en 40 l tank i serie.

On/off regulering er bedre til olie/gas end til varmepumper. Men det er ikke effertivt til at udnytte solindfald og anden gratisvarme, ifølge rapport fra TI - rapporten findes vist nok på Vagn Tanderups hjemmeside.

Derfor håber jeg på en fremtid hvor computeren i varmepumpen overtager styringen - så kan den lære hvordan de enkelte rum har det - og regulere flowet efter det. Uden buffer.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
pmp
@pjunger
Det skal bare sikres, at vp ikke starter, hvis der ikke er flow nok.
Der skal nok kun en enkel kreds til at få den i høj, så hvis det ikke er nok med en enkel kreds åben må du have et by-pass uden om en telestat.
Det finder du ud af.

Med varmepumpen direkte på gulvkredsene og åbne telestater får du den bedste økonomi.

Men er en L/V noget for dig ? den er jo bedst, når din solvarme også er det.

Tror jordvarme vi være bedre. Kan du ikke komme omkring huset i bare den ene side ?

Hvad var dit daglige forbrug her i starten af december. Dit årsforbrug er jo lavt p.g.a. solvarmen, så det er forbruget på de kolde dage der skal regnes på.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
woebbe jordvarme siden 1985
@pjunger
Lige en tilføjelse til pmps forslag om jordvarme og slange rundt om huset, du kan jo lægge jordvarmeslangerne i 2 lag, dvs du laver 1 rende 2 meter dyb i bunden lægger du den ene slange længde, lægger 1 meter jord oven over den og lægger derefter den anden slangelængde.

Jeg har det meste af mine jordvarmeslanger liggende sådan og det virker fint.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Daffy
En mulighed er også at lægge slangerne i løkker.
Google "slinky Loops" så ser du hvordan det kan laves.
Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
 
pjunger
@pmp
Forbruget i
december 2011 - 1.814 kwh - 374 graddage
januar 2012 - 2.120 kwh - 445 graddage
februar 2012 - 2.142 kwh - 492 graddage
marts 2012 - 834 kwh - 324 graddage
december 2012 - 2.282 kwh- 497 graddage

Graddagene er lokalt målt - så der mindre afvigelser fra de officiel.
Jeg er kommet frem til at jeg har et behov på ca. 13-14.000 kwh uden solvarmens hjælp.

Omkring jordvarme - så kigger jeg på det.
Har siden i tirsdag, kontaktede fem firmaer, via deres kontakt formularer på deres hjemmesider, og har bedt om konsulent besøg og tilbud - IKKE en er vendt tilbage !!
Det må gå godt i den branche.
 
pjunger
@daffy
Tak for indspark
Har du nogen erfaring med "Slinky Loops" ?

@woebbe
Jeg bemærkede godt at du havde slanger i to lag. Jeg vil kigge videre på det.
 
pmp
Det er ikke godt med gennemsnitsforbrug over en hel måned, når du har solvarme. Solen er aldrig en jævn varmekilde.
Der viser dit forbrug pr. graddag også - der er mellem 2,5 og 5 kwh pr. graddag i de måneder du skriver om.

Har du ikke døgnforbruget, så gå i gang nu. Det skal jo helst være nu, hvor solen ikke yder så meget. Ellers kan du jo lukke helt for solen i nogle dage.

Ved beregning af jordslangelængde og areal skal der tages hensyn til både varmepumpeeffekt og årsforbrug.
Både woebbes og daffys forslag er gode - der er noget at arbejde videre med
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
pjunger
@pmp
Ups - overså at du skrev dags forbrug. Jeg har målinger for alle dage siden juni 2011. Det sker helt automatisk. Jeg har også data der viser om det er med eller uden tilskud fra solfangerne. Jeg har også data der viser hvormeget solfangerne har bidraget med.
Jeg har data der fortæller hvad fyret har brugt time for time, samt hvor meget der evt. er kommet af bidrag fra solfangerne.
Hvis jeg i december tager det højste forbrug jeg har haft på en time, uden at solfangerne bidrog, så er det 5.364 watt. Og her var ude temperaturen -11 grader.
Som jeg læser dette, så skal jeg have en pumpe luft eller jord, der kan yde mindst 6 kwh ved -20 grader.
Hvis jeg vil undgå at bruge elpatron. Så begynder Luft/vand pumperne at skulle være meget kraftige - faktisk skal jeg op på en 10 kwh, hvis vi taler Vølund, den kan næsten klar det.

Så begynder jord/vand at blive interessant, da jeg her kan klar mig med en med 6-8 kwh.

Har nu målt areal op, kiggede på regler og talt med kommunen. Ved at lægge "slinky Loops" med 1 meters afstand, kan jeg "nemt" ligge tre baner af en længde på lidt over 22 meter. Afhængig af afstanden mellem hver loop, som jeg kan læse kan være helt ned til 30 cm. - Vil dette give ca 64 loops af 3,14 meter og 3 af disse - i alt vil det blive op til 600 meter slange.

Alternativ standard, i to lag med en afstand på 60 cm, vil jeg kunne få 7 rækker á 22 meter, i to lag - i alt ca. 300 meter slang.

Så det burde være muligt at få de op til omkring 500 meter slange ned.

Har tænkt på om et "slinky Loops" ikke kan stå lodret, det ville give plads til en række ekstra række, og derved kunne loppene lægges med to pr. meter istedet for 3.
 
pjunger
Glemte lige - de godt 5 kw, som fyret brugte, var målt på 5 min intervaller ikke højere. Fyret er sat til maks at kunne leverer 9 kw. Det kan yde helt op til 13 kw.
 
woebbe jordvarme siden 1985
@plunger

Husk at det ikke kun drejer sig om mange meter slange, det er lige så vigtigt at slangen fordeles over tilstrækkeligt areal.

Få derfor den varmepumpeleverandør du vælger til grundigt at efterchecke om du nu også har tilstrækkeligt med areal til rådighed.

2 lagsløsningen er god, men jeg tror ikke det bliver godt med k un 60 cm mellem slangerne hverken vertikalt eller horisontalt.

Hvis det viser sig at du ikke har areal nok kunne du også overveje kombinationen af jordslanger og energifanger, jeg ved at vølund har lavet det. Eller evt kombinere jordslanger med urhøjs solfanger som er specielt lavet til vølund f1245, du kantine den på urhøj.dk. Den er ret smart men koster.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
hamselv
Check lige de gamle beregningsregler, herunder også VPO's metodikker for beregning. Umiddelbart kan du ikke bare bruge slinky loops og andet smart, hvis ikke overflade arealet er til stede. Så skal der ihverttilfælde være særdeles meget vand i en meters dybde, eller megen vandvandring.

Men en seriøs VP leverandør kan nemt beregne det - også med sonder. Sidstnævnte dog almindeligvis uspiselig dyrt.
 
allankj1
Hvorfor ikke luft/vand.??? Billigere i anlægspris og velegnet hvor der ikke er så meget plads.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Klart Allan. Men der er en række fordele ved jordvarmen der naturligvis gør man skal beregne om det er muligt. Men er der for lidt grund, ville jeg nu også pege på LV'er fremfor at begynde at eksperimentere med brønde og besynderlige kollektorer.
 
allankj1
Ja men de fordele er vel også dyrt betalt. Nu ved jeg ikke hvor lang tid en udedel holder og hvad den koster at skifte om x antal år.

I øvrigt må luft/vand have en stor fordel pt. når ikke det er koldere uden for.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Er der overhovedet nogen fordele ved at bruge slinkyloop,

som jeg ser det må jorden blive temmelig udpint især hvis der ikke er areal nok til stede. Gravearbejdet må også blive meget dyrt hvis man laver slinkyloop vandret og laver men dem lodret må der være risiko for at luft vil kunne sætte sig i toppen af loopne og have svært ved at komme ud.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
hamselv
Har svært ved set nogen fordele overhovedet ved slinky loops. Formentlig derfor det ikke bruges i norden. Har aldrig hørt om de er brugt i dk. IVT havde deres egen variant med de lodret monterede paneler. Men ulempen ved dem er tilfrysning og derfor skulle disse kombineres med varmeoverførsel fra f.eks udsugning. Den går så ikke længere med de krav der idag er til ventilation. Har hørt man har forsøgt sig, vistnok i England med at nedgrave dem vandret, men kan ikke se andet end det bare er som slange + det er fordyrende + det må være uheldigt med alle de samliger i jorden. Grossisterne kom også med nogle fine spiraler til nedgravning i dybden. Igen har jeg nemmere ved at se ulemper end fordele. DVI har reklameret for deres energibrønd, som jeg gætter på er omtrent så god som sonder +/- afhængig af tilstedeværelsen af vand. Ulempen er uden tvivl prisen. Gutterne i Hedensted vil til at genoplive solbrønden, som så igen ligner gammel vin på nye flasker.

Men det kan være Skyum/Kilstoft og undertegnede skal pudse vores sidste brainstorm af, og nedgrave en til opgaven fabrikeret faskine, bare for at se om det var et alternativ til at reducere slangelængder. Vi har også snakket om at smide tanke ned og så hjælpe dem med en solfanger. Men igen er det jo bare et varmelager på kendt facon. Og alt andet lige skal du smide energi efter at få solvarmen derned, da selvcirkulation ikke virker "den forkerte vej".

Og kigger du dig omkring lider mange af de gode ideer af, at man vil blæse og havde mel i munden. Se Saboteflex. Man vil køle med vandrette jordslanger (det kan man så ikke når det er sommer - og slet ikke når de samme slanger skal virke som varmelager for solvarme). Man kombinerer så sol og jordvarme, og dette virker, men at love noget på kølesiden samtidig, virker helt galt. Det har så heller ikke virket hvor vi har set anlæggene.

Desværre dræbes mange af de fine ideer af at de kastes på markedet med for mange lovord i halen og for lidt afprøvning (og sommetider i alt for ringe teknisk standard).

Tag nu som eksempel vores gamle 495TWIN. Sætter man sig ned og analyserer lidt på dette, svider det, at der bruges en gammeldags scirocco ventilator. Pumper er også gammel ikke-a-mærkede. Fast høj kondensering ødelægger virkningsgraden. Princippet med udsugning uden passiv genvinding till erstatningsluft vælter fuldkommen dit varmebudget. Apparatet havde været fint i 70'erne og 80'erne, men burde have været udryddet i nullerne. Er så væk nu, men konstruktion kan ikke siges at være heldig. Men i salgsbrochuren er det jo fantastisk med både ventilation og jordvarme kombineret. Men opbygningen ikke i tråd med de intensioner der skal overholdes idag. Og sådan kan du finde apparater og opbygninger inden for alle fabrikater, der ikke burde have set dagens lys.

Problemerne er nemme at opremse:

Det er nemt at lave billig varme, når det er varmt.
Det er kostbart at gemme denne til vi har noget at bruge den til.
Det samme gælder med køl, det er nemt og billigt når det er koldt. Men vi kan kun dårligt gemme det.

Skægt at opfindelser der opererer med tilstandsændringer ikke anvendes i lager beholdere. Tag f. eks en tank på 1000 liter. Hvis du istedet for vand kan finde noget der opfører sig som glaubersalt, smelter du dette ved 70° med din solfanger og gemmer så 10 gange så meget energi som i vand der er hævet til 70°. Men saltet er tærende, så den er ikke så god. Og prisen duer sikkert slet ikke. Overvejede faktisk at bruge en tank med paraffin. Synes jeg kan huske at smeltevarmen ville være det ottedobbelte af varmeindholdet i vand. Men så har vi et problem med brandbarhed, og ingen har vel lyst til at opbevare 1000 liter napalm i huset.

Så kan vi kigge på jordkøling/forvarmning af VE luft. Jamen det duer, men ingen - INGEN har målt deres SEL. For så gik den ikke. Du skal dimensionere fuldkommen åndsvagt stort for at SEL ikke skal vælte. Om sommeren har du så også et grimt problem med dannelse af skimmel og mangel på kondesering af vand i tilstrækkelige mængder. Altså jordens temperatur er for høj til at skabe andet end tør køling. Dvs det duer sådan la la - ser fint ud på termometret, men er langfra så effektiv som hvis du du kølede med lavere overfladetemperaturer og fik en regulær affugtning.

Skal man bygge stort, er mange ting nemmere. Så kan du tillade dig at smide overskudsvarmen i slangerne fra vandkøle kondensatorer, når du køler vinrummet og din ventilationsluft. Men du er nødt til at have en kølemaskine imellem, med mindre du har en boring på 80 - 100 meter.
 
Chr
@Hamselv.
Faseskiftende varmelagre kan laves til stort set alle temperaturer.
Med blanding af forskellige typer af voks og parafin kan smeltetemperaturen justeres til den temperatur man har brug for.

Materialet skal lægges i bolde eller lodrette rør i varmetanken.

Jeg legede lidt med det for to-tre år siden, men der var ikke rigtig nogen, der synes det var en god ide, dengang. Men da kendte jeg jo heller ikke dig.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
hamselv
Nej, lol. Rodede med det for 15-20 år siden, og kan skam fint gennemskue metodikken. Man eksperimenterede dengang med små cylindre koblet i bilen kølekreds, og det blev udråbt til den helt store revolution, indtil man rendte i de første haverier på motorerne. I bilerne anvendte man åbenbart et salt af en art. Og under artiske forhold havde man masser af varme selv efter flere dages stilstand i rygende frost. Vi legede endda med ideen om at indbygge en 100 liter tank i Hiacen jeg havde dengang, med henblik på overførsel af varmen til huset, når man kom hjem. Ideen idag er mindre god, da moderne bilmotorer har bedre termisk virkningsgrad end dengang. Men den er da sjov. Men tænk lige tanken: 1000 kg 75° parafin ud på gulvet......brandfaren!!! Kan sådan en brand overhovedet slukke. Lortet eksploderer vel nærmest hvis du prøver med vand. Højtryks vandtåge måske.

Tror det skal graves ned udenfor, hvis man gør det.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 19

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,036,573 Unikke besøg
XHTML CSS