HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Størrelse på LV varmepumpe i gammel villa
Maxipug
Så har jeg modtaget beregninger fra 2 udsendte fra Bosch.
De er begge enige om en 300L buffertank, den ene mener at en AW13 passer og den anden en AW17

jeg har vedhæftet beregningerne og modtager gerne kommentarer Smile
 
Maxipug
Så skulle filerne gerne være med ?
Maxipug tilknyttede følgende billede:filer:
20151026133401295.pdf [1.47MB / 1286 Downloads]
20151026133340947.pdf [1.09MB / 1274 Downloads]
 
LarsMA
35 graders fremløb ved DUT
Det bliver vist lidt koldt med radiatorer
Jordvarme - Thermia Diplomat Duo Optimum G3 8 KW, 110 l buffer, Carlo Cavazzi bimåler EM23-DIN
350 m slange, alm jord.
Hus: Oprindeligt 1970 med 158 m2 og 81 m2 kælder. Olieforbrug 2300 liter + ½ palle træbriketter. Total om/tilbygget i 2013/14: 223 m2 +81 m2 kælder. Nye vinduer, 350 mm papiruld på loft, facade og sokkelisoleret med 100 mm Grå EPS. Nilan Comfort CT300 varmegenindvinding.
Forbrug 2015: 5564 kwh
Forbrug 2016: 6040 kwh
Forbrug 2017: 6003 kwh
 
hamselv
Ja, den ene regner åbenbart selv det dimensionerende varmetab og vælger manuelt hvilken varmepumpe du skal have. Han forudsætter du skal op på 50° fremløb ved DUT. Hvordan han kommer til varmetabet vides ikke.

Den anden bruger 3000 liter olie som udgangspunkt i stedet for de 2200 du oplyste. Han glemmer elvandvarmeren og træet. Han forudsætter Salamanderen kan holde en årseffektfaktor på 70% hvilket måske er lidt optimistisk. Han vælger også varmepumpen manuelt. Han vælger max 35° fremløb ved DUT.

17'eren er noget for vild og vil kræve noget af din elinstallation. 13'eren kan være et valg, men er lidt ringere på SCOP'en. 9'eren er faktisk bedre og selvom der skal lidt elpatron til, giver den faktisk det fineste resultat.

Variablerne er faktisk virkningsgrad på kedel og brændeovn, og hvor godt bliver huset efter endt restaurering.

Havde en kunde engang der havde et BAXI pillefyr. Forbruget antydede han skulle have 24-26 kW VP. Han havde forelsket sig i en X15, der absolut max kunne yde 17 kW og iflg anbefalingerne ikke burde bruges i huse med varmetab over 15 kW ved DUT. Han valgte X15'eren og konstaterede tørt: "Kommer det til at knibe, isolerer vi bare til det passer". Det viste sig at BAXI'en simpelthen havde kørt for ringe, og X15'eren kunne lige nøjagtigt klare opgaven, Dvs regnede vi tilbage fra VP'ens forbrug, drifttid, logninger osv, fik vi en kraftig indikation af at BAXI kedlen havde været katastrofal ringe. Kunden havde så selv en mistanke til at hans egne manglende evner som fyrmester måske havde en del af skylden.

Har de begge husket at love dig behandlet vand på installationen og fuldstændig udskylning af dit varmeanlæg? Bare nysgerrig!

Er selv begejstret tilhænger af buffertanke, men har kun ringe erfaring i anvendelse af trinløse varmepumper. Har altid foretrukket den simplere on/off løsning, da disse har været simplere og haft mere betalbare reservedele. Men Bosch service-folkene er ret begejstrede for de nye, og de burde være ret vidende om hvad der er godt eller skidt. Skulle jeg selv have mig en LV'er, er jeg så røve-konservativ, så jeg nok købte en AWO, uanet at den er udgået. Den er stadig hos nogle grossister, og lyd- og servicemæssigt det fineste jeg nogensinde har set. Satte en op i foråret der afløste en meget gammel NILAN. Kunden valgte AWO pga afstanden til skel. Og AWOén var uhørlig i skel. Så det blev rigtig fint. Men AWO har lidt ringere SCOP end den ny.
 
KNVarme
Dette er hurtige betragtninger uden at jeg har set på de beregninger du har delt. Der forekommer afrundinger hvor jeg går med livrem og seler. Altså der bliver ikke trukket fra i størrelsen på VP pga. afrundinger ;-)

2200 liter olie ~ 22000 kw
Salamander virkningsgrad 70% af 22000 kw = 15400 kw.

10 rummeter løvtræ á ca. 500 kg træ/rummeter og ca 4,1 kw/kg ved 18% vandindhold og giver 10*500*4,1= 20500 kw

Forestiller mig det er en nyere brændeovn med god virkningsgrad på ... bom bom ... 80% ?
80% af 20500 = 16400 kw

Samlet varmebehov for dette er 31800.

Man siger at man bruger ca. 15% af det årlige forbrug i den koldeste måned. Jeg regner med 17% for ikke at underdimensionere VP.
0,17*31800 kw = 5406kw i januar måned.
Der er 31 dage á 24 timer i januar måned hvilket giver 5406/31 dage = 174,4 kw fordelt på 24 timer (174,4/24) = 7,3 kw.

Dertil lægges så det varmebrugsvand og det sætter jeg til 1 kw oven i.

Ud fra ovenstående betragtning skal du bruge en VP på 8,3 kw :-)

Der findes også en generel vurderingmetode til ældre huse (60'erne og frem) hvis man ikke kender forbruget i huset fordi man lige har overtaget det.
150 kw pr. m2 hus pr år...

150kw *250 m2 = 37500 kw pr år.
17% i januar = 37500*0,17 = 6375
Fordelt på 31 dage á 24 timer = 6375/(31*24) = 8,56 kw og så lige en kw oveni til det varme vand... 9,6 kw

Så i min optik vil ingen af de tilsendte foreslag til varmepumper blive for små Cool Nogensinde. Smile
Advarsel: Jeg installerer og forhandler og rådgiver om varmepumper. Men mine meninger er mine egne.
 
tagestavsdal

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2451&pid=18600#post_18600]KNVarme skrev:[/url]

Man siger at man bruger ca. 15% af det årlige forbrug i den koldeste måned. Jeg regner med 17% for ikke at underdimensionere VP.
0,17*31800 kw = 5406kw i januar måned.
Der er 31 dage á 24 timer i januar måned hvilket giver 5406/31 dage = 174,4 kw fordelt på 24 timer (174,4/24) = 7,3 kw.



Min kommentar:
umiddelbart synes jeg at der er en mulighed for fejl i dine overvejelser.
Det er ok at antage at 17% af energiforbruget går til opvarmning i den koldeste måned.
Den koldeste måned har en middeltemperatur på 0 grader
se http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/
men så går det da ikke at udregne den nødvendige effekt udfra dette, så kan du i gennemsnit dække varmebehovet hele måneden, men du kan jo sagtens oplever dage hvor middeltemperatur er noget/meget lavere, så hvis/når du får 5 dage med minus 5-6 grader, så er din gennemsnits effekt ikke tilstrækkelig.

Her kan pumpen ikke varme op

Det var så ment bare min overvejelse

Hilsen Tage
 
KNVarme
Hej Tage.
Det er faktisk helt korrekt det du skriver. Men de få dage hvor den ikke kan følge med tændes tilskudsvarmen kortvarigt indtil man opnår temperaturen.
Det er langt billigere at bruge foreksempel 600 kroner om året på tilskudsvarme og så i øvrigt have en varmepumpe der har gode lange driftstider i de kolde måneder, end det er at installere en kæmpe stor pumpe der starter/stopper hele tiden. Det er start/stop der slår en varmepumpe ihjel til sidst og det er start/stop der ødelægger den SCOP værdi som forbrugeren oplever i virkeligheden. Der kan altså både give lavere anskaffelses omkostninger til anlægget og give bedre driftsøkonomi at have en varmepumpe der er "lige til øllet" på trods af at man så bruger lidt "elstav" en gang imellem.
Jeg ved godt det lyder lidt underligt for tilskudsvarmen har da kun en COP på 1. Men sådan er det altså.
Og når "lige til øllet" anlægget så holder i flere år end model overkill så ser den økonomiske side af sagen endnu bedre ud for det "lille" anlæg!
I øvrigt rigtig godt set :-)
Advarsel: Jeg installerer og forhandler og rådgiver om varmepumper. Men mine meninger er mine egne.
 
Maxipug
Jeg er blevet tilbudt en helt ny Bosch Compress 6000 AW 17, som der er en af beregningerne der anbefaler, til 50.000 kr. inkl indedelen med varmtvandsbeholder. det er så uden installation, men i forhold til de priser jeg har fået kan det vist kun betale sig at sige ja, men er det skudt helt over og vil den tage livet af sig selv med mange start stop hele tiden ? jeg har læst i manualen at kompressoreffekt kan stilles fra 30-100 % så hvis man nu stiller den ned på f.eks. max 60% og så tilføjer en buffertank på 300 liter, så der er lidt at køre på, vil det så ikke kunne lade sig gøre indenfor rimelighedens grænse ? de 70.000 jeg nok ca sparer kan der jo købes noget strøm for Smile
 
KNVarme
Den er sikkert fin. Men hvis du bor i byen så tag lige og få lov til at tage ud og høre en Bosch først. Til at begynde med havde de modeller altså en seriøs støjende adfærd og jeg snakker med en lokal installatør som måtte pille 5 ud af 10 ned igen. Bosch har dog arbejdet meget på sagen har de sagt og derfor håber jeg det har ændret sig. Ikke for at sige at det er et dårligt tilbud vverhovedet, men... Caveat emptor!

Mht. driftsøkonomien. Det gælder for alle inverter styrede varmepumper at de ikke kan gå længere ned end ca. 15% for de mindste og 30% for de større. Men din løsning lyder rigtig fin og jeg tror bestemt du kommer til at spare mange penge med en varmepumpe. Den vil selvfølgelig have flere start/stop end en mindre, men din buffertank giver den godt lange driftstider og så er den potte ude. Jeg tvivler på at du behøver begrænse den så hårdt som til 60% hvis overhovedet, men det er da til at finde ud af ved at køre med den.
Advarsel: Jeg installerer og forhandler og rådgiver om varmepumper. Men mine meninger er mine egne.
 
hamselv
Sender du mig ikke lige navnet på den installatør der er så fjoget at gentage fejlen 10 gange og må pille fem af anlæggene ned. Jeg vil gerne lige høre sagen fra hans mund. Eller er det sådan en "hear-say" sag?
 
KNVarme
@ hamselv: du har pb :-)
Advarsel: Jeg installerer og forhandler og rådgiver om varmepumper. Men mine meninger er mine egne.
 
Dennis Wahl Andersen

Citer

"Den er sikkert fin. Men hvis du bor i byen så tag lige og få lov til at tage ud og høre en Bosch først. Til at begynde med havde de modeller altså en seriøs støjende adfærd og jeg snakker med en lokal installatør som måtte pille 5 ud af 10 ned igen. Bosch har dog arbejdet meget på sagen har de sagt og derfor håber jeg det har ændret sig. Ikke for at sige at det er et dårligt tilbud vverhovedet, men... Caveat emptor!

Mht. driftsøkonomien. Det gælder for alle inverter styrede varmepumper at de ikke kan gå længere ned end ca. 15% for de mindste og 30% for de større. Men din løsning lyder rigtig fin og jeg tror bestemt du kommer til at spare mange penge med en varmepumpe. Den vil selvfølgelig have flere start/stop end en mindre, men din buffertank giver den godt lange driftstider og så er den potte ude. Jeg tvivler på at du behøver begrænse den så hårdt som til 60% hvis overhovedet, men det er da til at finde ud af ved at køre med den."


Normalt blander jeg mig ikke i debatten her inde, på trods af at jeg har været medlem i nogle år. Desuden er jeg ansat i Bosch varmepumpeafdeling, og vil som ansat ikke blande mig da jeg som ansat hos en fabrikant, kan virke farvet af vores eget produkt.

Fra tid til anden læser jeg om vores produkter og det er ikke altid faktuelt korrekt. Dette overser jeg uden problemer da jeg mener at der skal være plads til små fejl.

Men… Når man skriver noget der er så urigtigt som ovenstående så reagere jeg.
Som ansat hos Bosch vil jeg vide hvis en installatør måtte pille 5 ud af 10 varmepumper ned efter disse er monteret. DETTE ER IKKE SKET!!!
Under forudsætning af at monteringen er foretaget korrekt vil sådanne sager komme forbi mit bord. Jeg er bekendt med 2 sager i hele Danmark. Den ene på Sjælland, hvor varmepumpen var monteret foran et stort vindue, og dette gav resonans, og den anden kan jeg faktisk ikke huske hvor har været.

Venlig hilsen
Dennis Wahl Andersen
Ansat hos Robert Bosch A/S
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,030,709 Unikke besøg
XHTML CSS