168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Nej, men er det et tilkøb, eller følger det med som standard? Jeg kan godt se noget i styringen om tilslutning af LAN-kabel, men jeg kan ikke finde nogen port på panelet derude.
Nej, men er det et tilkøb, eller følger det med som standard? Jeg kan godt se noget i styringen om tilslutning af LAN-kabel, men jeg kan ikke finde nogen port på panelet derude.
Hej
Der sidder et lankabel i højre bagerste hjørne i toppen af din VP
Det er sort og det har et hunstiuk
så du kobler det sammen med et standard lankabel
Hvis du har kablet ned ved VP
så kan du benytte netværk via powerline
Der findes mange fabrikater
start udstyret er 2 plugs til stikkontakt
det ene sættes i stikkontakt ved din router og forbindes
det andet sættes stikkontakt ved din VP
det andet ved VP kan være et plug med både kablet og wifi
På avxperten skriver de i forklaring at de skal på samme gruppe
der er IKKE korrekt, de skal hverjen i samme gruppe eller på samme fase, men bare plugges i stikkontakt
jeg har 3 plug, som sidder i hver sin ende af min egendom og bag hver deres HPFI relæ
og det virker
Gå ind på nibeuplink.com
og opret dig som bruger
send mig din mail adresse (min er tage@stavsdal.dk)
og jeg giver dig adgang til at se mine 2 pumper
en luft/vand og en jordvarme (2 fordi vi er på vej til at flytte i nyt hus)
basis udgaven af Nibeuplink er gratis, men så er det kun et begrænset antal parameter du kan se og aflæse grafisk, måske kan du se alle som øjebliks værdier??
Der kan til købes 2 forskellige pakker
en hvor du har udviddet adgang til rigtig mange af VP'mål tal, og med alle disse på grafer
(det er godt at have fremløb, udetemp og kompresser frekvens samtidig)
det kan vises som dags/uge/måneds/årsgrafer
den anden pakke er hvor du kan ændre indstillinger
Hver pakke koster 25€ om året
Jeg har begge pakker og er glade for dem!
Men som skrevet, når du er oprettet på nibeuplink med din mailadresse, og når jeg kender den
så kan de se hvad Nibe tilbyder
Hilsen Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme
Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
hvis din blandesløjfe laver 55 graders vand om til 40 graders vand kan det fint passe med 26 i overflade af gulvet, varmen breder sig lidt ud fra slangerne
men hvad siger frem og retur på radiatorerne,mål på rørene
hvis de knibes af termostaterne, så knibes de 55 grader ned af både blandesløjfen og termostaterne ,, i så fald burde du kunne skrue ned for fremløb , og både blandesløjfen og termostaterne ville bare hente mere vand ,, vand som er lavet billigere, og kan levere mere energi end det på 55 grader
det ideelle ville være at kunne sende fremløbet direkte i gulvvarmen, og at fremløbet var højt nok til radiatorerne
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Det jeg kan se ude i styringen er, at når vi kører efter beregnet fremløb på de der 55, så måler den aldrig 55 i det faktiske fremløb. Det er nærmere 45-48. Der er sikkert et spørgsmål om, hvor den egentlig præcist måler, og om den nogensinde vil matche det beregnede fremløb, men jeg tænker det også kan have noget at sige, hvis dens max output bliver sænket af, at den prøver at lave varmere vand. Derfor har jeg prøvet at sænke det beregnede fremløb og så se, om jeg kan finde et punkt, hvor det faktiske fremløb er det samme men med et lavere beregnet fremløb. Men jeg holder øje med det, for i de her temperaturer skal det ikke falde meget, før det holder op med at være sjovt.
Her er lidt temperaturer på de forskellige rør.
Den store gulvvarme har fremløb mellem 37 og 40 grader. Retur på kredsene varierer lidt. Stuen er omkring 31-32 (nok fordi det er på nordsiden), og resten er på 33-34.
Radiator i underetagen har 39 fremløb og 29 retur.
Særskilt gulvvarme på badeværelse har 39 fremløb og 31 retur.
Radiatorer på første sal har jeg sværere ved at måle på. Jeg måler typisk 34-36 på røret og 33-34 på returen, men det er en anden type radiator, som er tilsluttet i bunden. Toppen af selve radiatoren er konsekvent højere temperatur end jeg kan måle på rørene. Den ligger typisk på 40.
Det er fint nok i øvrigt, at 40 grader fremløb på gulvvarmen bliver til de der 26 i overgladen. Så er der da noget, der fungerer normalt! :) Så kan jeg kancentrere mig om det her med de 40 grader. Jeg ville jo synes, at det er positivt, at huset fint kan varme op med en fremløbstemperatur på omkring de 40. Så er udfordringen bare lige at finde ud af, hvorfor fremløbet aldrig kommer over 40, selvom det starter med at være varmere ved pumpen.
Hvad siger temperatur på "kondensator frem" i forhold til dit fremløb ?
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Styrer dine radiatorer via termostaten???
prøv evt en kort tid at skrue op på max,og se om de bliver varmere,
delta (forskellen på ind og ud) er højt på alt,, som det burde med et pillefyr
men med en vp, burde du køre med et langt lavere delta,det kan opnås med et større flow,, spørgsmålet er om dit lave flow er skabt af at blandesløjfer og termostater drosler det,pga højere fremløb end nødvendigt for det tingene er sat til, eller om der skal en større cirkulationspumpe til
radiatorerne kan ha en forkert forindstilling (for lavt flow selv om de star helt åbne)
at vp kun sender 48 grader vand ud, kan være fordi den makser ud ,, det ville betyde at du bruger alt hvad den kan byde,,men vi havde her hos mig også en lavere gennemsnits temperaur end minus 7 i går,, hvis sælger har sat dut til minus 7, så er det jo godt ramt
men alt lyder til at der kan hentes noget ved at rydde op i tingene , om det så burde ha været gjort fra start af er jo så spørgsmålet, du er selv inde på at det ikke er skræddersyet til huset
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Hvad siger temperatur på "kondensator frem" i forhold til dit fremløb ?
Jeg synes ikke jeg kan finde noget på infosiden om "kondensator frem", men når jeg googler det, ser jeg det også som BT12, og BT12 i min menu står som fremløbstemperatur. Dvs. det er den, jeg kalder det "faktiske" fremløb ovenover. Jeg regnede egentlig med, at det var noget, der målte på ved ud af bufferen eller sådan noget - men det er så åbenbart på selve pumpen.
Men hvis nu det er det samme, og så man kigger på BT12 ift. det beregnede fremløb - altså det som pumpen skal sigte efter pga. varmekurven - så mindes jeg den lå på 46-50, da beregnet fremløb var 55 grader, og i dag har den ligget på 44-45 med et beregnet fremløb på 47-50.
Hvor stor en difference bør man forvente her? Jeg har fortolket forskellen som at pumpen ikke har output nok til at levere den ønskede temperatur.
Varmeihuset
Styrer dine radiatorer via termostaten???
Min bedste overbevisning er, at det gør de ikke. De er sat på max nu. Efter at have målt på rør rundt omkring og så sat fremløbstemperaturen ned og målt igen er det min vurdering, at temperaturen falder et par grader over hele linjen. Dvs. at det ikke ser ud som om, der er en begrænsning på omkring de 40 grader. Det er bare den temperatur, vandet har.
Jeg synes efterhånden, jeg har et indtryk af, at man kan hugge det hele op i nogle dele. Hvis jeg beder om de der 55, så forsvinder de første 7 grader cirka ved, at de slet ikke bliver lavet. De næste cirka 6 grader forsvinder mellem pumpen og huset. Spørgsmålet er så, hvad man kan gøre noget ved. Drømmescenariet er vel, at jeg kan sætte fremløbstemperaturen ned til et niveau, hvor pumpen faktisk kan lave den mængde varme, der er brug for, og at varmen ikke længere fiser ud, inden det kommer ind i huset, og jeg synes egentlig det lyder som et ret fornuftigt udgangspunkt, at huset bliver varmet fint op i det her vejr, når bare det vand der ender herinde er omkring 42 grader. Det er jo altså lidt noget andet end de 55. Måske skal jeg simpelthen efterisolere så meget af rørene, som jeg kan. Og så lyder det også som en plan at putte en større cirkulationspumpe på.
Jeg kan godt lide det med pumpen. Det er en konkret løsning, som jeg kan gå til en vvs'er med. Det er lidt bedre end at der er noget galt og jeg aner ikke hvad. Og ja, så skulle der måske liiiige have været kigget lidt bedre på de her ting til at begynde med.
Mht. frem og retur på varmepumpen, så er fremløbet ved den der BT12 lige nu 45,9 (det er med et beregnet fremløb omkring de 50), og returen er 37,7.
Mht. temperaturen i huset lige nu, så har jeg et termometer liggende i stuen, der siger 18 grader, og det er det køligste rum. Mens jeg målte på rør opdagede jeg, at oven i det andet så var der også en pakdåse-dims der havde sat sig fast i den ene kreds derindtil, så rummet er lidt bagefter resten med at blive varmet op igen. Hvad resten af huset så præcist er skal jeg ikke helt kunne sige - det er et gammeldags termometer, der ikke lige leverer temperatur på kommando - men jeg vil gætte på de 20-21 grader.
Bt12 er fremløb fra vp. Hos mig er der 1,3gr forskel på bt12 og bt2 som er fremløb i huset.
Jeg har 20m imellem vp og indedel.
Hvis du mister meget der skal du godt nok have efterisoleret de rør.
Jeg har 50mm isolering på de synlige rør ude ved vp inden de render i fjernvarmerøret.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Hov, jeg beklager det lidt forsinkede svar her. Jeg har desværre ikke den der BT2 - men det giver også mening, at styringen ikke ved noget om varmen inde i huset. Vores opsætning er sådan, at vi har bufferen i det gamle fyrrum, som ligger op ad beboelsen men officielt ude i den gamle stald, så styringen har ikke følere eller noget længere ude i systemet end det. Jeg er desværre afhængig af at måle på rør osv.
Vi har nok 4-5 meter i direkte linje fra pumpe til buffer, men når røret lige skal et par gange op og ned kan det sikkert godt ende på 8 meter. Den del er isoleret af installatøren. Det er nok ikke 5 cm men nærmere 3. Herefter er der i lige linje nok 8 meter til der hvor varmen bliver spredt ud til de forskellige modtagere i stueetagen, men ruten ligger tager lige en bue rundt om et rum, vil jeg tro. Der kunne godt være 12-14 meter i alt fra bufferen og ind. Isolering her er for det meste ukendt. På vej ind i beboelsen er det gemt væk bag nogle paneler, og inde i beboelsen er det bag en gipsvæg og i gulvet. Men jeg tænker, at det må være rørene bag de der paneler, jeg skal have kigget på. Jeg skal da se, om jeg varmer stalden op uden at vide det. Synes dog det ville være vildt, hvis temperaturen kan nå at falde flere grader på nogle få meter.
Jeg vil lige følge lidt op her. Jeg kan nemlig se, den her type spørgsmål popper op herinde af og til. Det kan være en anden kan blive klogere af det her engang.
Jeg har haft besøg af VVS'eren, som har lavet en vurdering af nogle ting. Det er den samme mand, som vejledte mig til at lukke for bypass-ventilen.
Han slog først og fremmest ned på blandesløjfen. Som jeg forstod det, så er det muligt for gulvvarmens retur at løbe ind i fremløb igen. Det er fint nok, men røret der forbinder returen med fremløbet er større end røret med det nye varme vand. Fremløbet er til dels blokeret både omkring shuntens termostat og der hvor termostatens temperaturmåler er stukket ind i røret. Derfor vil flowet naturligt lede mere af returen ind i gulvet, end vi er interesserede i.
VVS'eren foreslog en løsning, hvor returens forbindelse op til fremløbet får en begrænser på, samtidig med at der sættes en ny termostat på fremløbet, der ikke blokerer lige så meget - og som i øvrigt vist ikke skal have stukket en temperaturmåler ind i røret. Dvs. mindre retur og mere fremløb. Det er ikke givet, at vi når helt op på samme temperatur i gulvvarmen som i radiatorne (og det er vi jo heller ikke altid interesserede i), men i hvert fald vil vi få muligheden for at udligne ift. nu. Planen er at udskifte dimserne til september, når vandet alligevel er af anlægget ifm. service.
Mht. at sætte en større cirkulationspumpe efter buffertanken så var han ikke umiddelbart med på det som første løsning. Det er lidt uklart for mig hvorfor - men jeg er med på at prøve én løsning af gangen.
Det er jeg også fordi at nu hvor vi er tilbage på varmere temperaturer, kan jeg se, at da jeg skruede på den der bypass-ventil gjorde det en større forskel end bare at lede varme ud i de to rum, det ikke nåede ud i før. Det kunne vi nok ikke mærke, fordi vi prøvede at indhente en normal temperatur indenfor, mens det var -15 udenfor, men nu kan jeg se, at mens vi i november og december holdte en temperatur på 21 grader på kurve 12 +1, holder vi nu 23-24 på kurve 11 +0.
Derudover blev jeg nysgerrig og rykkede nogle paneler ned i en uisoleret mellemgang, hvor rørene løber mellem bufferen og beboelsesdelen. Her kan jeg se, at måske halvdelen af rørene er dækket af 1-1½ cm skumrørisolering, der bare hænger og dasker, og den anden halvdel er fuldstændig uisoleret. Det inkluderer en længere passage hvor rørene kører bag en gipsvæg og umiddelbart er helt uisolerede. Gipsvæggen ER en del af et opvarmet rum, men der er fuldstændig fri adgang fra bagved gipsen og til den uopvarmede mellemgang. Dvs. i en eller anden forstand går hele rørets længde til at opvarme mellemgangen.
Min plan for den her mellemgang er, at så meget som muligt skal pakkes ind i isolering, og så skal åbningen ind bag den her gipsvæg også isoleres, så varmen i det mindste bliver derinde i stedet for at fise ud i mellemgangen og videre ud i stalden. Det kan vi forhåbentlig score et på grader på. Da det var koldest målte jeg på et tidspunkt en difference på fremløb på pumpen og temperatur på radiatorerne på 5-6 grader. Noget af det må ende her.
Alt i alt bliver der altså 3 tiltag, siden jeg startede denne tråd. Det er at lukke for bypass-ventilen, det er at udskifte dele i gulvvarmens blandesløjfe, så der bliver bedre flow, og så er det er isolere rørene mellem bufferen og huset. Vi kigger i første omgang ikke på noget med nye cirkulationspumper, men jeg håber på at de 3 tiltag i alt vil modvirke hvad end der gjorde, at vi altid lå under det beregnede fremløb, når der var frost udenfor (højst sandsynligt at pumpen simpelthen maxede ud).
Prøv lige at spørge din vvser om den blandesløfe evt HELT kunne ungåes ?
DU kørte da det var koldt,med en beregnet fremløb på 55 , men du klarede dig med 45 i radiatorerne , og hvis gulvvarmen er tung, så vil 45 grader i dybden blive til mindre i overfladen,(det udjævnes ), så så længe overfladen ikke bliver varmere , end hvad gulv belægningen kan holde til, ville jeg da helst undgå en blandesløjfe
den er et levn fra et højtemperatur system
og den har sin egen pumpe, som også bruger strøm
og uisolerede frem og retur løbs rør, er da et forklaringsproblem for dem der har sat tingene op ??
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Jeg spurgte lige præcist, om blandesløjfen helt kunne undværes, men det mente han ikke. Som jeg forstod hans standpunkt, ville vi kunne opnå et bedre flow til gulvet og derved en bedre udnyttelse af fremløbstemperaturen - men hvis vi satte fremløbstemperaturen så det passede lige præcist til gulvet, så blev det stadig for lavt til radiatorerne i resten af huset. Så ved at lave den her ændring kan vi få bedre flow ud i gulvet end nu, men vi bevarer muligheden for at skrue en tak ekstra op for hele fremløbet og så nedjustere til gulvvarmen i shunten. Men det er altså min forståelse af hans udlægning - ikke nødvendigvis en holdning, jeg 100% har købt endnu.
Jeg vil tro, at hvis blandesløjfen helt skulle væk, så ville vi i stedet skulle kigge på at udskifte et antal radiatorer til en model, der er bedre på de lave temperaturer. Jeg ved ikke, hvor stor en post det ville være. Det var slet ikke en mulighed, han præsenterede.
Jeg synes i det hele taget, det er lidt svært at spå om, hvordan det hele vil opføre sig næste vinter. Der er for mange faktorer, der kan ændre noget ift. den oplevelse vi har haft nu her. Det taler i virkeligheden lidt imod at ændre på blandesløjfen, indtil vi kan sige mere præcist, om det er bedst at ændre den eller fjerne den. Det virker dog også som et sats at tage en vinter mere uden at gøre et eller anden ved den.
Af interesse: hvad ville indgå i at fjerne blandesløjfen? Er det noget med at fjerne termostaten og det rør, der giver returen mulighed for at køre tilbage i fremløb igen og så i stedet tilføje et rør, så det er muligt for vandet at køre forbi alle gulvvarmekredsene og bare køre hjem til pumpen igen, hvis der er lukket på telestaterne? Det lyder som en operation af omkring samme størrelse, som det han har foreslået at gøre nu.
Nå, men der er jo i hvert fald et halvt år endnu til at se det hele an i (hvis vi under alle omstændigheder først får noget lavet ifm. service).
Jeg er i øvrigt enig omkring isoleringen på rørene, men det er noget, der ser ud til at være sat op løbende, siden den gamle ejer installerede stokerfyr i midt-00'erne. Altså ikke noget der er lavet ifm. varmepumpen nu her. Måske har sælger syntes at det allerede var så meget billigere at fyre med piller end med olie, at han ikke gad gøre mere ved det :) Men det kan også godt se ud som om, han var gået i gang, og så blev han bare aldrig færdig - fx det her med, at der er åbent ind bag gipsvæggen fra mellemgangen. Noget af gipsen i mellemgangen er vandskuret og fint sat op, og andre dele er bare plader der skruet meget hastigt op.
Du skal ha fundet ud af flowet i dit system, hvis den fremløb der er fra vp, blandes med for meget returvand fra huset,,så lider cop og den kan ikke levere så meget som ved et lavere fremløb,,
som du har beskrevet det, så fik gulvet aldrig mere end 40 grader, og det var næsten nok, radiatorerne fik 45 , og det var nok
Får gulvet den fulde fremløb, og den blir sat ned fra 55 til 45, så burde gulvet kunne følge med ,,måske skal det endda knibes
Jeg ville som Tage ofre penge på at kunne vælge mellem at de forskellige metoder, så kan de afprøves når det atter blir koldt(nok)
får vi en fyringssesson som 19/20,, blir der ingen hardcore test
men man kan da evt finde den løsning der kræver det laveste fremløb
fem grader op for et gulvvarme,, er mega meget
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Det er også noget, jeg går og tænker over - det her med hvor stor en forskel det vil gøre for gulvvarmen at have de der 3-5 grader mere. Og omvendt hvor meget det ville gøre for overetagen at have 3-5 grader mindre. Jeg tror det ville kræve investering i nogle større radiatorer deroppe. Realiteten er nok, at gulvvarmen bliver knebet måske lige én grad for meget lige nu, men at det er tættere på det reelle behov, end hvis den fik fuld temperatur.
Vi har noget arbejde foran os her, der handler om at finde et punkt, der så godt som muligt tilgodeser både komfort og pumpens effektivitet. Men det er som jeg ser det egentlig et luksusproblem, hvis de andre tiltag gør, at vi kan holde huset varmt næste gang vi får en vinter, som den vi lige har haft.
Når jeg tænker effektivitet, så tænker jeg også mere på jævn, stabil varme, der får så meget max output ud af pumpen som muligt, end jeg tænker på at spare strøm.
Når du siger flow, hvad tænker du så specifikt på? Opsætningen i blandesløjfen? Eller mere overordnet hvordan rørene går i hele huset? Man kan sige, at det gode ved hele det her forløb det er, at jeg ved markant mere om de her ting, end jeg gjorde for et år siden.
