HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Jeg er forvirret !!!
masteraugust
Har netop fået et tilbud på jordvarme fra en Danfoss forhandler.
300m2 skal opvarmes og mit hus er bygget i 1981 og er velisoleret efter den tids normer.
Jeg har masser af jord, da jeg bor på landet.

I tilbudet står :

800 m Ø40mm jordvarmeslange .
20 m Ø50mm jordvarmeslange.
1 sæt isoleret indføringsbøjning.
1 stk. manifold Ø40mm for 4 kredse.
1 stk. inspektionsbrønd plast 70x50 med gavl.låg.
200 liter Propylenglycol.
1 stk. Danfoss DHP-H OPTI PRO 16 varmepumpe m/varmtvandsbeholder.
Ansøgning til kommune.
Opstilling af varmepumpe samt tilslutning til jordvarme kreds og til eksisterende vand og varmeanlæg.
Nedlægning af jordvarmeslanger samt opgravning i ubefæstet areal.
El arbejde er bygherre leverance.
Opsætning af radiator i udbygning type pk 655-22-2500 med termostat,radiatoren tilsluttes til varmerør fra eks. kedel.

Jordslanger incl. tilbehør 31.860
Jordarbejde og nedlægning af slanger 15.500
Varmepumpe incl. opstilling 78.480
Radiator i udhus 4.870
i alt uden moms 130.710

I alt m/moms 163.387,50

Er det ikke meget slange ?

Ville gerne have vedhæftet nogle billeder så man kunne se mit tilbud, det er nogle højst besynderlige tal der fremkommer
Økonomisk besparelse det første år 80307 (114030-33721)
Jeg har de sidste mange år fyret med kul og bruger ca. 18.000 kr helårligt til de 300m2

Jeg har lige fået tilbudet og kontakter selvfølgelig montøren imorgen og prøver at få en forklaring

Mvh.Jan (der ikke forstår ret meget) Shock
 
hamselv
Et 81'er hus, burde ligge med et varmetab i størrelsesordenen 35 - 40 W/kvm. Dvs max varmetab burde være knap 12 kW. I vores verden ville en 11 kW'er klare opgaven - evt. 14, hvis forbruget faktuelt peger i den retning. I almindelig jord snakker vi derfor mellem 6 og 800 meter, hvilket hænger meget godt sammen. Vi ville have anvendt IPA og ikke glykol (IPA'en er ikke skadelig for naturen, i tilfælde af udslip).

Det lader til man har regnet som om du havde elvarme og konverteret til VP. Dvs iht til beregningen skal du forvente en fyringsomkostning på omkring de 34000 istedet for de 18000,-

Ellers savner jeg stærkt en volumenforøger på anlægget (buffer).

Kan du fortælle noget om dit radiatorsystem og hvad du har brugt af kul/koks (i kg) . Ligeledes om du har haft elvandvarmer og den slags.
 
masteraugust
I mit hus har jeg i nederste etage (149m2) almindelige radiatorer i de fleste af rummene, dog har jeg gulvvarme i ca. 40m2(toilet-hall-entre-fordelingsgang og bryggers)
På øverste etage(117m2) har jeg alm. radiatorer i alle rum.
Derudover har jeg ca. 20-25 meter fra huset et seperat værksted/fyringsrumpå 70m2 .I dette seperate rum har jeg 2 radiatorer og det er så planen at jeg skal have en ekstra radiator sat op i det rum hvor det gamle anlæg nu står, så det rum også kan varmes op. på værkstedet/fyrrummet har vi bare regnet med en lille opvarming, ikke 20 grader!.
Derfor er anlægget sat til at varme ca.300m2 op
I fyrrummet er der installeret oliefyr-halmfyr og en gammel Salamanderkedel.Det er i sidstnævnte jeg har fyret med koks de sidste 4-5 år(tidligere brugte vi olie og træ i halmfyret).
Vi har til det varme vand kun en elvandvarmer.
Vores forbrug af koks har ligget stabilt på 5 tons +- 500kg om året.
Jeg har siden mit første indlæg talt med Danfossforhandleren om tallene og han sagde at han heller ikke helt kunne forstå tallene, men at jeg ikke skulle tillægge besparingen større betydning.
Derimod blev jeg meget forundret over at jeg pludselig skulle til at bruge 34 istedet for 18 tusinde om året.
Han foreslog så at vi skulle kigge på tilbuddet sammen og sammen ligne det med et tilbud jeg har fået fra DVI på 170.000.Måske kunne han så også lære noget Shock
Grunden til at jeg ville have et tilbud mere var at tilbuddet fra DVI havde 3 forbehold og disse 3 forbehold vil hvis de skal opfyldes betyde at den færdige anlægspris vil være ca. 200.000 incl. moms
og det synes jeg er højt.

 
hamselv
Har du tænkt over hvorfor der er tre forbehold? Umiddelbart lyder det som om DVI har været grundige og ærlige i hvad de har set og konstateret.

Salamanderen kan du som udgangspunkt regne med har haft en ret ringe virkningsgrad.

5,5 tons koks har haft en brændværdi i omegnen af små 70% af olie, set i forhold til vægt. Med andre ord forbruger huset måske 5500 x 8 x 0,6 (kedelvirkningsgrad) = 26400 kWh forbrugt.

Putter jeg det i beregningsprogrammet får jeg nogle ganske anderledes tal. Og bestemt ikke noget der peger i retningen af de beregninger du har fået.

Min første indskydelse = 11 kW'er måske 14 fastholder jeg.

Og jeg ville nok foretrække at snakke med nogle der fremlagde gennemarbejde og gennemskuelige beregninger, istedet for antydninger af førforbrug der ligger helt vildt meget højere end faktuelt forbrugt.

Og stadig vil jeg fastholde at et anlæg i den størrelsesorden, ville have det ret godt med en volumenøgning, gerne i kraft af en parallelkoblet buffer.
 
masteraugust
Et af de 3 forbehold gik på at rørene (1 tommes) fra det nuværende fyringsrum og over til stuehuset måske var for små og derfor skulle erstattes af andre og her oplyste de at prisen var ca.1000,- pr.m.
Jeg har sådan set tillid nok til DVI , men kan bare ikke forstå at konsulenten ikke engang kiggede på rørstørrelsen ordentlig(han troede adspurgt i tlf. at det var ½ tommes rør) han oplyste også pr. tlf. at de ikke var specielt billige med disse rør og dem kunne jeg nok købe billigt et andet sted ´.
Jeg er ikke gør det selv typen og vil gerne have at anlægget når det er færdigt-er helt færdigt.
Danfoss forhandleren køber jeg ikke noget ved.
Jeg har tænkt mig at tage til dette arrangement på torsdag:http://www.ivt.dk/page.asp?lngID=693&lngLangID=1&lngNewsID=769
for at se om jeg kan blive klogere.
Jeg har fået tilsagn om lån på 200.000 og det også i orden hvis det er prisen, det skal bare virke.
 
hamselv
Det er jo et stort hus. Så det er et fornuftigt størrelse anlæg du skal have.

Uden at have set projektet, vil jeg nok anbefale:

Varmepumpen bør være i hovedhuset (brugsvandscirkulation koster).

Den gamle varmeledning burde kunne genanvendes til at sende varme over til udhuset. Alternativt er en ny ledning til kun at fødes et par radiatorer til at overkomme rent prismæssigt.

Ligger du størrelsesmæssigt i 11 - 14 kW er de 8oo meter ganske fornuftigt - hvis du har alm. jord. Med fordel kan du køre dem ind i huset og samle dem inde. Så slipper du for brønd og manifold.

Husk altid - måske kan man med fordel brænde lidt penge af på isolering og så gå en størrelse ned i VP. Det lønner sig hver eneste dag fremover.

Har du blandet varmebærer - altså radiator og gulvvarme + måske oveni områder hvor der ikke ønskes konstant varme, er parallelkoblet buffer ret dejlig. Varmepumpen har en ordentlig volumen at kører på og start/stop'perne bliver ret lange. Mit er lavet sådan - og det duer bare.

Varmebærerpumpen kan fint laves med Alpha II fra grundfoss eller Wilo's allernyeste Pico. Sidstnævnte er simpelthen en fed vandpumpe.

Held og lykke med projektet. Og skriv endelig igen. Det er altid spændende at høre om de lidt større anlæg.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 9

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,040,142 Unikke besøg
XHTML CSS