Da vi skal til at bygge hus om en måned skal vi overveje om vi vil have ført vores regnvand væk gennem tilslutning til regnvandsledning eller om vi vil etablere et nedsivningsanlæg.
Nu har jeg læst mange steder om at fugtig jord leder varmen hen til jordvarmeslangerne mere effektivt end tør sandjord.
Derfor overvejer jeg om ikke man kan lave noget nedsivning der tilfører arealet hvor der ligger jordslanger mere fugt.
Huset skal ligge øverst på en morænebakke og i den geotekniske rapport karakteriseres jorden i 0,9 meters dybde med ordene "Ler, sand, småsten, brun"
Der er selvfølgelig nogle tekniske udfordringer bl.a. med at få fordelt regnvandet over så stort et område. Men hvis man kunne løse dem, ville det så ikke være en god ide??
Det er en god ide, at lade regnvand nedsive i en faskine, du skal bare have tilladelse fra kommunen. På et tidspunkt kommer der måske afgift på det antal m2 man afvandet via kommunens regnvandsledning, og så er der mange penge i det.
Du kan ikke have en faskine oven på jordslangerne, så du kan ikke direkte "vande " slangen. Hvis din grund er skrå og jordslangen ligger i den nederste del, kan faskinen måske ligge sådan, at vandet siver ned forbi slangen.
Våd jord er godt for jordslangen. Du kan udnytte fryse-energien i vandet, som svare til en afkøling på 80 grader !. Endnu bedre er, hvis slangen ligger i et vandførende lag, som kan hente energi til dig, fra et meget stort område. Problemet med tør sandjord er, at den for hurtigt bliver kold.
Med dit forventede forbrug (omkring 2.000-2.500 kwh til jordvarmepumpen) er der ikke de store penge i det, så der er ikke økonomi i, at tage en ekstraomkostning. Det er det samme problem som i dit første indlæg, - der er ikke økonomi i solfanger(dit forbrug i solskin er 0, p.g.a. vinduer), buffertank (+en ekstra m2 hus til den) opdeling af slangen i 2 (10.000 til samlebrønd), o.s.v, o.s.v.
Du skal have jordvarme og ventilationsanlæg med genindvending nu, og så skal du senere have solceller, når prisen kommer ned.
Redigeret af pmp d. 13-03-2011 23:41
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Jeg vil tage dine overvejelser med ift. faskine. Jeg tror det bliver sådan vi gør. Laver en faskine ved siden af jordslangerne istedet for at tilslutte os regnvandsafledningen.
Og så ift. solfangeren. Nu ved du selvfølgelig ikke hvordan vores hus ser ud. Men forår/efterår hvor solen skinner og det stadig er koldt udenfor, vil hele huset ikke blive varmet op af solen alene fra de sydvendte vinduer. Det er kun den sydvendte stue/køkken der bliver varmet op og så vil noget varme selvfølgelig cirkulere rundt i huset. Men de nordvendte værelser og første salen har stadig brug for varmt vand til gulvvarme som kan blive produceret af solfangeren.
Og så kan vi også gemme det varmen fra solfangeren i bufferbeholderen til når det dagen efter bliver gråvejr.
Desuden skal vi også have varmt brugsvand der ligeledes produceres af solfangeren i bufferbeholderen.
Til PMP :
Hvad mener du med ; fryseenergien i vand, 80 g. ?
Tak
Michael
Ctc (Gastech) Ecoheat 12. Hus fra 1907, 250 M2 i 2 plan, heraf 80 M2 med gulvarme resten nye store radiator fra 2010. 300 mm iso på loft, 125 mm iso i vægge ( 50 cm tykke) 600 meter slange i lerjord ( sommer 2010)
Til Asger:
Det forstår jeg godt, men der er ikke meget ved at bruge 60.000 kr. ekstra, for at spare 600 kr. pr. år.
Uden solvarme kan du spare en masse isenkram så som buffertank, blandesløjfe, telestarer mv.
Men valge er naturligvis dit.
Til neder7:
Når man trækker energi ud af vand, falder vandets temperatur stort set linært med den energi man trækker ud. Det gælder dog ikke når vandet skal omdannes til is. Denne omdandelse til is svare til en afkøling på 80 grader, ifølge min fysikleksikon.
D.v.s. at afkøling af vand fra 80 grader til 0 grader frigør den samme mængde energi som, omdandelse af samme mængde vand fra 0 grader vand til 0 grader is. Dette er "fryseenergien".
Det er derfor vi kan trække en masse energi ud af våd jord. Når vandet i jorden begynder at fryse uden om slangen, så falder brinetemperaturen ikke mere i lang tid. Der er naturligvis et tab fra jord til brinevæske, så derfor er brinvæsken nede på -1 til -2 når vi fryser jorden.
Jeg kom selv derned i december, og siden har min brinetemperatur været uændret.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
