Hej med jer.
Vi vil gerne have skiftet vores kombi olie fyr ud, fordi det simpelthen er for dyrt at varme huset med. Vi har 188kvm i 2 plan og bruger 3000 l olie om året eller ca. 34.000 kr om året! Ydermere har vi brændeovn ovenpå som vi hygger ved om vinteren og så hjælper den også oliefyret med at holde øverste etage varm.
Vi kunne desværre ikke få jordvarme, fordi vi har for lidt areal til slangerne, men så er der jo luft-til-vand løsningen. Indtil videre har vi fået tre tilbud som består af de tre anlæg i overskriften, men hvad skal vi vælge og er der et helt fjerde?
Stiebel-Etron WPL 13 til 122.000 kr.
Queen LV12DC til 112.107,50 kr.
Nibe Vølund Split til 102.000 kr.
Heldigvis fandt jeg denne her pdf som beskriver effektiviteten af anlæggene:
http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Varmepumper/Documents/Energistyrelsens%20liste%20over%20energim%C3%A6rkede%20varmepumper%204%20%20februar%202011.pdf
...og denne her:
http://www.skrotditoliefyr.dk/Documents/Listeluft-vand01.03.10.pdf
Men der står ikke til hvilke grader det er målt og hvad er "Nominel ydelse iht.
EN14511 (kW)". Skal den være så høj eller lav som mulig? :-)
COP værdierne skal være så høje som muligt, ved så lav temperatur som muligt og i vores tilfælde, fordi vores hus er af ældre dato, skal vandet være målt til 50 grader.
Fra pdf'en hos ens.dk er værdierne følgende (Nominel ydelse - COP radiatorvarme - COP gulvvarme):
Stiebel-Etron WPL 13 har en værdi på 8,7 - 2,7 - 3,4 ved radiatorvame.
Queen LV12DC har en værdi på 13,29 - 2,7 - 3,3 ved radiatorvame.
Nibe Vølund Split har en værdi på 9,08 - 2,8 - 3,5 ved radiatorvame.
Så er der en anden værdi som også tæller høj og det er larmen:
Stiebel-Etron WPL 13 larmer 60 dB målt 1 meter fra og 1 meter op fra jorden.
Queen LV12DC kan jeg ikke finde dB mål på og venter på en opringning fra en teknikker hos DVI.
Nibe Vølund Split larmer 47,5dB målt 5 meter væk fra yderdelen.
Men hvilke er billigst i drift og har bedst kvalitet...ja hvilke skal vi vælge?
Med venlig hilsen
Kenneth
Redigeret af Ken4000 d. 14-05-2011 15:49
66 visninger uden et svar! Jeg er glad for jeg ikke er den eneste som har svært ved det her.
Men jeg kan fortælle at vi nu, udover tilbudet via mail, også har haft DVI ude hos os.
De kom to mand og var utrolig grundige med gennemgangen af huset, både inde og ude. De så også vores termografi rapport af huset og bagefter lavede de en ny beregning af huset energi behov. Vi kunne nøjes med en Queen LV9DC, som sagtens kunne trække huset, især hvis vi efterisolerede som beskrevet i termografi rapporten...det har vi selvfølgelig tænkt os ;-)
Efter som de har delt ude og inder del op, således at det som skal være koldt er ude og det som skal være varmt er inde, larmer ude delen ikke nær så meget som de andre:
1 meter (Lav / Høj): 47 / 52 dB
5 meter (Lav / Høj): 38 / 42 dB
10 meter (Lav / Høj): 33 / 40 dB
Det er jo en god ting, desværre larmer inderdelen så også lidt da kompressoren er placeret der. Der er dog lukket inde og der er isolering rundt om den, så den ikke larmer mere en 20-30 dB.
I den folder som vi har fået om anlægget har LV9DC følgende værdier ved et fremløb på 55/50 grader:
-7 grader:
Afgivet effekt: 6,4kW
Tilføjet effekt: 3,1 kW
Effektfaktor (COP): 2,0
Grunden til at jeg har valgt at vise målene ved 55 / 50 grader varmt fremløb er fordi vi stort set kun har radiatorer.
I vinters prøvede jeg at skrue oliefyret ned på 50 grader for at se om huset stadig var de ca 22-23 grader varmt. Det blev dog 19-20 grader nedeunder og termostaterne stod på maks. Men de radiatorer er også fra 1970 og de er enkelt lamels. Så snart de bliver skiftet og der bliver efterisoleret, tror jeg på huset kan holde på varmen meget bedre.
Valget er faldet på anlægget fra DVI, ude delen er den pæneste, larmer mindst og deres produkter stråler af kvalitet. Den måde som anlægget fungere på tiltaler mig også mere end de to andre anlæg.
Vi var også tæt på at vælge Stiebel-Etrons WPL 13, men ude delens larm på 60dB, samt den fylder ca. 1meter x 1 meter x 1 meter, gjorde at det ikke blev det.
Jeg håber at mit indlæg kan hjælpe andre med at finde det anlæg som passer bedst til deres hus.
Med venlig hilsen
Kenneth
Vi har selv investeret i en LV9DC sidste efterår. Den har gjort det fint her i vinter og vi er ganske tilfredse. Der var en enkelt fejl på den lige i starten men jeg ringede til DVI og de kom samme dag og reparerede. Hurtig service må man sige.
Med hensyn til forbrug har det ligget meget tæt på det estimerede, undtaget december som lå en del over. Men det er vist noget alle har oplevet, så kold som den måned var. Januar og fremefter har ligget under det forventede forbrug.
Lige nu har vi slukket for rumopvarmningen pga af noget byggeri og bruger den kun til produktion af varmt vand. Forbruget til dette ligger ret støt på 3khw pr døgn.
Vi har købt pumpen hos Energimidt og jeg kan kun anbefale deres konsulent Carsten Kjær. Han har været meget reel i hele forløbet. Jeg ville gerne selv lave vvs arbejdet (selvf. med undtagelse af at koble inder- og yderdel sammen) og han kom derfor forbi med den vvs mand de plejer at have til at lave hele installationen så jeg kunne få nogle gode råd inden jeg gik i gang.
Og nej, jeg har ikke noget med Energimidt at gøre ud over at jeg køber strøm hos dem.
185kvm hus fra 1930, 300mm på loftet, hulmursisoleret, gulv/2006, varme i bad, baggang, køkken og stue, radiatorer i resten af huset. DVI Queen LV9DC luft/vand
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.