Efter en hel del overvejelser og granskning af dette forum, er jeg kommet frem til, at jeg bør foretrække en alm. on-off styret VP, frem for den frekvensstyrede pumpe jeg ellers har været mest stemt for.
De forskellige tilbud som jeg har indhentet på sådanne løsninger varierer imidlertid effektmæssigt ganske meget, til trods for at jeg kan forstå, at det er rigtigt vigtigt for driftsøkonomien, at man vælger den optimale størrelse VP; Tilbuddene ligger alle mellem 9 og 14 KW. Jeg håber derfor at der er nogen af de mange VP-eksperter herinde, som vil bruge jeres tid og viden på at hjælpe mig til det bedste valg.
Fakta om boligen er følgende:
"Nedlagt landbrugsejendom, med renoveret stuehuset, areal: 120m2 i stueplan, 100m2 på 1. sal og 25m2 kælder.
Isolering: 250mm på loftet, 200mm i skunk og skråvæge, 60-70mm skum i hulmuren, samt 200mm flamingo i gulvene. Nyere døre og vinduer er thermo / koblede rammer med energiglas.
I stueetagen har vi gulvvarme i beton, og på 1.sal radiatorer med pæn overkapacitet, så gulvvarmetemp. burde være ok. Kælderen opvarmes vha. oliefyrets spildvarme. I de sidste to fyringssæsoner har vi i hver brugt ca. 2000 liter olie samt 7-8 rummeter brænde til brændeovnen.
Desuden en tidligere staldbygning på 140m2, som nu er ved at blive indrette med 60m2 værksted og ca. 80m2 lager.
Bygningen er isoleret med 200mm på loftet, 100mm indvendige gipsvæge, samt 200mm flamingo i gulvene. I værkstedsdelen er der nedstøbt gulvvarmeslanger i beton, og i lagerdelen ophænges radiatorer. Mellem stuehusets kælder og værkstedet er der nedgraver 2x25mm Løgstør-rør.
Som udgangspunkt skal værkstedsbygningen bare holdes frostfri, men når jeg skal benytte værkstedet skal dette rimeligt hurtigt kunne opvarmes til 15-16 grader. Dette havde jeg umiddelbart påtænker mig at gøre vha. en varmluft-kalorifere som jeg har erhvervet. Iflg. Dens effektkurve kan den afgive 6-8 KW med en 40-ind, 20-ud graders vandforsyning, så det burde vel nok kunne hænge sammen?"
Hvad vil være den optimale effekt til min bolig?
På forhånd tak, og mvh
Lolliken.
Redigeret af lolliken d. 07-06-2011 22:33
Den ene leverandør siger at mit stuehus har behov for 40 W/m2 x 245 m2 = 9,8 KW. Med en 11 KW vp er der således 1,2 KW tilbage til brugsvand og værkstedsopvarmning, og det mener han er i underkanten. Med en 3-500 liter buffer mener han det kan gå, men han anbefaler at jeg vælger en større vp, og allerbedst en frekvensstyret en af slagsen.
Den anden leverandør mener at 40 W/m2 er ok for stueetagen, samt at 30 W/m2 til kælder og 1-sal er nok; Det giver ( 40x120 + 30x125 ) 8,55 KW. Hvis jeg er villig til at bruge brændeovnen på de få rigtigt kolde dage, så mener han en 9 KW vp med en 300l buffer få et perfekt driftsmønster. En 11 KW vp er også ok, men den vil få lidt flere start/stop og dermed lidt ringere cop.
Jeg syntes jo dybest set at begge argumenter lyder meget rigtige. Det hele afhænger selvfølgeligt fuldstændigt af hvad det reelle varmebehov rent faktisk er. Hvad tror i vil være det bedste valg for mig?
hej lollik
jeg ville gerne råde dig med størrelse på anlæg, men jeg har ikke viden nok, jeg har haft vølund jordvarme siden 1985 og al tid fået perdfkt råd og vejledning enten at medarbejderene på vølund eller af deres "sælgere".
Mit "nye" jordvarme anlæg fungere rigtig godt bla takket være samarbejdet med vølunds sælger her på sydsjælland, med mindre du har besluttet dig for ikke at købe et vølund anlæg (der findes også andre gode anlæg) vil mit råd være at kontakte vølund og få deres sælgers vurdering af størrelse.
Jeg har haft gode erfaringer med dette.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 gradervarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinter
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh
Tak for dit svar. Vølund er netop en af de to leverandører som jeg er i kontakt med, og som nævnt syntes jeg jo at de begge har ganske fornuftige argumenter for deres løsninger. Det havde derfor været dejligt men nogle uvildige ekspertvurderinger.
Jeg selv hælder p.t. mest til en 11 Kw vp., 500 liter buffer, ala’ Hamselv, med Wilo Pico pumpe til forsyning af gulve og radiatorer i boligen. Bufferen vil forhåbentligt sikre få start/stop i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret vil den forhåbentligt sikre vp’en lidt ”arbejdsro”, så den også får tid til at forsyne mit værksted med lidt varme fra tid til anden.
Håber I vil sige til hvis dette kunne være bedre. Det er jo ved at være på tide, at jeg får lagt mig fast på en løsning, så jeg kan få det endelige tilbud sendt til godkendelse inden månedens udgang.
Hvordan skulle vi kunne vide hvor effektiv din brændeovn er ? og hvordan regulere du dit oliefyr, når du bruger brændeovn ? Lukker du for gulvarmen en timer eller 2 når du smider en pind på, eller holder oliefyret bare en lav temperatur i huset, som du så hver eneste dag, hæver med brændeovnen ?
Usikkerheden er stor - det er derfor dine tilbudsgivere ikke kommer frem til det samme.
Som jeg tidligere har skrevet, syntes jeg en buffer er spild af penge. Du har 12 m3 beton at varme på i gulvet ! hvorfor så ½ m3 vand ekstra ? og du kan spare en ekstra pumpe.
Det er en masse info herinde, om hvordan du skal styre en vp sammen med gulvarme. Kik lidt på det. Jeg gør det samme med radiatorer, og det virker fint.
Du spørger hvordan andre har gjort. Jeg brugte en vinter til målinger. En timetæller på oliefyret og så løbende aflæsninger (dagligt). Et regneark leverede derefter døgnforbruget siden sidste aflæsning, og dmi.dk leverede alle oplysninger temperatur, vindstyrke, vindretning, solindfald o.s.v. Fremløbstemperaturen blev sænket så meget som muligt.
Jeg kunne så beregne et behov på op til 6 kw ved 45 gr, med en udetemperatur på små 10 gr. frost.
Det kan en 6 kw ikke klare, så det blev en 8 kw (yder 7 kw ved 0/45) - lidt i overkanten, men så kom jeg også gennem en nat med 20 gr. frost sidste vinter, uden at bruge elpatron.
mvh
pmp
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Godt at høre fra dig. Du har fuldstændigt ret i, at I mangler info for at give mig ordentligt vejledning, så det må jeg se om jeg kan få gjort noget ved.
Der er ingen tvivl om, at det smarteste ville have været at logge data fra den netop overståede fyringssæson, men det har jeg desværre ikke gjort. Da jeg samtidigt er en nærig rad, og derfor har tænkt mig at få de 20.000 kr. i tilskud til projektet, er jeg desværre nødsaget til at forcere projektet mere end godt er.
Normalt har jeg fyret udelukkende med olie, og mit forbrug har typisk ligget mellem 2500 - 2800 liter. En enkelt gang er det lykkedes at brænde 3000 liter af, men da var det også tale om fråds. I et forsøg på at spare lidt på varmebudgettet installerede jeg så en brændeovn i løbet af sommeren 2009, så i de to sidste fyringssæsoner har jeg kunne nøjes med ca. 2000 liter olie, samt 7-8 rummeter brænde. Skulle jeg varme hele molevitten op, incl. mit nye værksted, så vil jeg gætte på at 3500 liter vil kunne gøre det.
Oliefyret er en lille støbejernskedel med en ca. 10 år gammel brænder; Det kører fin med ca. 93% virkningsgrad. Det opvarmer en 240 liter kappebeholder og er justeret til ca. 55 graders max temp.
Gulvvarmen er indstillet til, at det i vintermånederne kun lige akkurat holder huset varmt (19-20 grader); Komfortvarmen har vi lavet med brændeovnen, ved at fyre op om morgenen, og igen når vi er hjemme efter arbejde, efter behov. Vindstille vinterdage med solskin kræver normalt ingen brug af brændeovnen, da hele husets facade ligger i stik syd med ca. 10m2 vinduer. I sommermånederne har vi typisk kun varme på i badeværelsesgulve, men det vil jeg til gengæld helst fortsætte med selvom jeg får vp.
Årsagen til at jeg har forelsket mig lidt i at bruge en buffer er, at jeg forventer den vil kunne sikre varmeforsyningen til boligens gulvvarme, radiatorer og en evt. varmeflade på det ventilationssystem jeg har i proces, medens vp'en er beskæftiget med at varme værkstedsbygningen op. I sommerperioden forventer jeg desuden at den vil sikre at vp'en får relativt få start/stop, selv om jeg kun har varme på i badeværelserne.
Både økonomisk og pladsmæssigt ville det helt klart være en fordel hvis bufferen kunne udelades; At få stillet sådan et 500 liters skrummel op i kælderen er bestemt ikke populært hos min bedre halvdel, men jeg er bange for at systemet ikke vil fungere optimalt uden. Please, shoot me down if I'm wrong.
Mange gange kommer en vp ikke til at arbejde optimalt, fordi brugerne ikke har sat sig godt nok ind i hvordan den skal arbejde.
For at det ikke skal gå helt galt, vil mange leverandøre gerne sætte en buffer på. Så kan fru Hansen gå og skrue op og ned for radiatorerne, som hun altid har gjort, uden det går helt galt af den grund, for mange gange er hr Hansen ikke klogere.
Jeg tror dog godt, du kan tæmme vp, men direkte tilslutning til gulvvarmen uden telestater - og så er det mest effektivt uden buffer.
Jeg har så også sagt farvel til gulvvarme i badeværelset om sommeren. Det er en vp ikke særlig egnet til, så hvis det er et krav, skulle du overveje en lille solfanger til det formål.
Men hvilken vp skal du have ?
Normalt vil man anbefale en vp der kan dække behovet ned til omkring 10 gr. frost. Du har så et ekstra behov, når du skal arbejde i værkstedet. Hvis jeg var i dit sted, ville jeg se bort fra dette ekstra forbrug, og kun regne med boligen + frostsikring af værksted (hvor tit gider du være i værkstedet, når det er 10 gr. frost ?) Der er jo varmepatronen at falde tilbage på.
Hvis det stadigt er vølund du ser på, ville jeg vælge en F1245-10 kw. Du har jo gulvarme, så du skal ikke have en høj fremløbstemperatur, og dit grundvand står helt oppe omkring slangen, så du kan forvente en varm brine. Det er alt sammen med til at holde effekten oppe. Men valget er dit.
Skulle du fortryde, kan du jo altid sætte din buffer ind, om nogle år.
Brændeovnen kunne du jo sætte ud i værkstedet ! Den ville egne sig fint til at hæve temperaturen der.
Iøvrigt kan du ikke regne med 20 gr. afkøling over din kalorifer, når den fødes af varmepumpen.
PS Er det Opel du roder med ? Min genbos gamle Rekord er lige solgt til Lolland
Redigeret af pmp d. 20-06-2011 03:35
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
2000 liter olie + 7-8rm brænder svare nogenlunde til 7,9 kW
3000 liter olie svarer ungefør til 8,2 kW
Huset ligger således med et varmetab på ca 8000/225 = 35,5 W/kvm, hvilket lyder ret almindelig for et velisoleret hus.
Til dette kunne med fordel vælges varmepumpe på 8-9 kW.
Tages udbygningen med og denne normalt grundopvarmes skal afsættes mindst 25 W/kvm = 3,5 kW Opvarmes til 18-20 grader bør mulig effekt hedde godt 5 kW.
Med det katalog jeg har, kunne jeg vælge at tilbyde dig en 11 kW + supplerende luft/luft'er til når du brugte værkstedet. Dette formentlig billigere end at give dig en 14 kW. I vores regi hopper du på sikringsstørrelsen og prismæssigt på at beholderen pludselig skal være ekstern.
Bufferen ville jeg klart medtage, når jeg kører blandet varmebærer. Kørte man ren gulvvarme kan det sagtens trimmes uden. Vælges standard 300 liter bufferen (igen i vores regi) koster denne ikke meget og er heller ikke træls pladsmæssigt. Fylder 60 x 60 x150. For at eliminere uønsket flow igennem varmepumpen, når denne står stille, sætter vi gerne en justerbar TA kontra ventil på.
Jeg har selv forsøgt mig med beregningsprogrammet på DVI’s hjemmeside, og dets resultater stemmer ganske godt overens med Hamselv’s oplysninger; Det kommer ud med ca 10-15% højere effektbehov, så jeg tør ikke vælge mindre end ca. 11Kw.
Hamselv, du foreslår at jeg kan lave komfortvarmen i værkstedet med en luft-luft vp; Er det fordi en 11Kw vp ikke vil have det nødvendige overskud til den kalorifere jeg har planlagt at bruge, eller er det fordi min ide i bund og grund ikke er særligt velegnet?
Ville det evt. kunne virke med den større effekt som en frekvensstyret X15 / F1250 har? Prisen for en 11Kw + en luft/luft vil nok blive ca. det samme som prisen for en frekvensstyret, så det vil ikke være det som skal være det afgørende.
Mht. buffertank, så vil den foreslåede 300 liter helt sikkert falde i fruens smag i forhold til en større. Vil det driftsmæssigt være en fordel at gå op i en 500 liter eller er det rent ”overkill”?
Mvh Lolliken
PS pmp, genboens Opel er ikke landet hos mig. Her bliver det nok først MG’en som skal have en omgang
Det er formentlig fordi du tager de 92% virkningsgrad og bruger det som årsvirkningsgrad. Det opnår du ikke. Uønsket træk i skorstenen medfører et ikke ubetydelig tab på kedlen, så realiseret årsvirkningsgrad er antagelig nærmere 75 - 80% på oliekedlen.
X15 kender jeg og det er en forrygende dejlig varmepumpe, der snildt ville kunne varetage opgaven. Desværre er den små kostbar, og man skal i den forbindelse lige huske at HFI relæ'et i huset skal være beregnet på der lidt større frekvensomformere. Sådan et koster desværre ikke gratis. Personligt har jeg det lidt la la med de frekvensstyrede og bryder mig ikke om de vedligholdelses omkostninger der måtte komme. Ikke at vi har oplevet bøvl eller hørt om det for X15's side, men delene er bare mere kostbare. Så netop på det punkt har jeg det lidt som med biler. Ferrari er klart fedest, men Audi er nok mere det fornuftige valg (al ære og respekt for begge bilerne). Stod selv og dinglede da jeg skulle købe. Ingen tvivl om at REGO 800 som vores luft/vand'er og X15 bruger er et federe styresystem. Jeg valgte så med hjertet og tog en HT+E9. Denne er så i dag afløst af HE modellerne der har fået REGO1000 styring, der er endnu federe. Så sidder bare og venter på lottotallene, så ryger min HT'er ned - nye garage med varme bygges OG der kommer TO nye HE'ere ind (de kan nemlig køre kaskade-drift). Det kræver så liiiige at mine lottotal stemmer overens med Danske Spil's
Smider jeg priserne ind i mit regneark kan jeg sagtens give dig en rigtig god luft/luft for hvad prisforskellen er mellem en 11 og en 14 (i vores regi). Og kigger du forskel mellem 11 og X15 kan du næsten få to af de gode.
Og ja Caloriferer er ikke specielt egnet til varmepumper. Og ja ydelsen på en 11'er bliver klemt lidt rigeligt tror jeg.
Men det afhænger væsentlig af detail projektet og de faktisk forhold. Det skal du have en konsulent på der ved noget om tingene.
At jeg har 500 liter er fordi jeg kan (og fordi 502 tanken har en spiral). Det betyder at jeg enten genmonterer min Sime kedel til at brænde lidt træ af i, når jeg går i værkstedet, eller måske sætter noget solhistorie på. Så kun aht at kunne lave et eller andet i fremtiden. Min vandtank er også med ekstra spiral.
Tak for de gode svar. Der er nok ingen tvivl om, at det er den anslåede virkningsgrad som er årsagen til afvigelsen mellem dine beregninger og de værdier jeg har trukket ud af DVI’s regneark. Vigtigst er dog, at begge resultater indikerer at en 8-9 Kw vp vil være for lille til mit behov, samt at en 11 Kw eller større, vil være et fornuftigt valg. Så er det da lagt fast.
Oprindeligt var jeg mest stemt for en frekvensstyret vp. Den højere pris ved køb og vedligehold, samt det at de udviklingsmæssigt lader til være blevet overhalet af HE og F1245 modellerne taler ikke ligefrem til deres fordel. Virker lidt som at skulle vælge mellem en gammel model Audi og en ny model VW, hvis vi skal blive lidt i bil-jargonen.
Forslaget om at supplere op med en luft/luft har jeg allerede fået fra en af de involverede leverandører. Jeg syntes egentligt at det er lidt skidt at skulle have to vp’er til mit bette projekt, men både installations- og styringsmæssigt kan jeg godt se det fornuftige ved løsningen. Hos mig vil udedelen kunne placeres på loftet over værkstedet, hvor den vil kunne sidde tørt og godt medens den forsyner sig med luft fra loftrummet og det tilstødende maskinhus. Luften herfra vil nok altid være lidt varmere end udefra, så godt for cop og levetid.
Mht. Buffertank så har jeg også plads til en 500 liter, selvom det ikke behager hustruen. Jeg forventede egentligt at de ekstra 200 liter vil være ekstra fint for vp’ens driftmønster, især antal start / stop, men det kan da godt være jeg skal nøjes med en 300 liter i stedet.
Der er naturligvis flere løsningsmodeller, som vil virke. Så ingen problemer i det.
Men hvorfor en luft/luft ? Når jordvarmepumpen er i underkanten vil det måske betyde, at den kun kan følge med varmebehovet ned til en udetemperatur på måske minus 5 grader og derefter skal der mere til. Men der nede er luft/luft ikke meget værd. Er udetemperaturen højere kan jordvarmen klare det, og så er der ikke behov for mere. Så hvorfor købe en luft/luft.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Jeg lægger ud med kun at købe jordvarme, og så ellers forsøge mig frem med hvordan den virker sammen med kaloriferen. Kommer dette så ikke til at virke fornuftigt vil jeg overveje andre muligheder for supplering i værkstedet, og her kan en luft/luft løsning måske komme på tale.
Mht. luft/luft har jeg dog de samme betænkeligheder som du nævner. Jeg skrev bl.a. følgende i mit tidligere indlæg:
"Den anden leverandør foreslår at jeg kun bruger jordvarmen til at holde frostfrit med. Komfortvarmen vil han lave med en separat luft-luft varmepumpe. Fordelen her er selvfølgeligt en mere simpelt jordvarmeinstallation, men jeg frygter lidt at omkostningen til både installationen og driften ved denne løsning bliver dyr. Luft-luft pumpen er jo ikke helt gratis og når jeg har brug for dens varme vil udeluften altid være svine-kold."
Brændeovn eller lignende i værkstedet bryder jeg mig ikke så meget om pga. brandfaren, så løsning kan meget vel blive at holde sig inde på sofaen de dage hvor det er rigtigt koldt.
Hej Lolliken
Lav du dit anlæg med en fornuftig buffer og en 11 kW VP, og se så tiden an.
Når du får brug for lidt mere varme i værkstedet, end dit anlæg med gulvvarme og caloriefair kan levere, kan du supplere med nogle få kW el i form af et par el-blæsere eller el-strålevarmere til nogle få hundrede kr.
Der er jo ingen der ved, hvor mange timer du ikke har tilstrækkelig varme i værkstedet via jordvarmeanlægget - Det drejer sig sikkert kun om nogle få hundrede timer/år, nemlig når det er rigtigt koldt, og der er COPen fra en luft/luft VP jo så som så.
For de X antal tusinde kr. (10+) du skal betale for en luft/luft VP af god kvalitet, kan du have et par el-blæsere til at køre i nogle tusinde timer.
Du kan sikkert få fat i en gammel elmåler ved dit elselskab, så du får mulighed for at se elforbruget til el-blæserne. Når fyringssæsonen så er ovre, ved du jo bedre hvad dit behov egentligt er/bliver.
VFK
Bosch EHP 11 LW/M, 300 L buffer, 600 m slange, igangsat jan. 2011.
Hus fra 1978 på 170 m2 med gulvvarme og radiatorer samt 110 m2 1. sal der ikke normalt er opvarmet.
hej lolliken
Fint ide, at tage lidt ad gangen. Du har en udmærket forståelse af fordele og ulemper ved en varmepumpe, så du skal nok få det til at spille - med en god økonomi.
Jeg gjorde selv det samme - kunne ikke finde ud af, hvor stor buffertanken skulle være, så jeg købte ingen. Nu har jeg så fået indstillet det hele sådan, at jeg ikke har behov for nogen.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.