Da jeg har været i dialog med Carl Erik, og på hans opfordring, har jeg hermed som distributør af Sunsil produkter, oprettet mig som bruger her på sitet.
Relacom er, som omtalt en netværksvirksomhed, som primært beskæftiger sig med det danske mobilnet, dvs, vi bygger, udvider, ombygger m.v. for de store danske teleudbydere i hele DK, Relacom har ligeledes aktiviteter i Norge, Sverige og Finland.
Vi er kommet i dialog med Sunsil for flere år siden, fordi vore store kunder havde, og har et ønske om en grøn profil, og herved ville dels solceller være en energirigtig løsning.
Udover vi arbejder med mobiltelefoni i alle afskygninger, har Relacom ligeledes ekspertise inden for Antenneinstallationer, fiberinstallationer, kobberinstallationer, alm. el installation, consulting, Office løsninger (alt til kontoret).
Sunsil valgte Relacom på baggrund af vores virksomhedsstruktur, dels at vi er repræsenteret i hele norden, og dels vores høje kvalitet og stærkt faglige personel.
Sunsil, som ligger i Toftlund, er pt. en udviklingsvirksomhed, som har, efter sigende opfundet "den lidt dybere tallerken" inden for solcellemoduler.
De fleste interesserede har nok set deres demonstrations video, hvor de viser, at deres Sunsil 300 modul, ikke er lige så påvirkelig overfor skygger, som et traditionelt modul.
Måden de gør det på, er at "segmentere" panelet i flere "clustre" - jeg mener det er 576 "clustre", som hver giver 0,5V DC = 288V DC, direkte ind på den indbyggede inverter, som sidder monteret på selve rammen om modulet. Her går bagside printets kontaktpunkter direkte ind på inverteren, og ud af inverteren kommer 230V AC ved ca 1,2A - (Sun in - Ac Out!)
Sunsil, er pt. igang med en referencetest, hvor deres moduler skal testes under virkelige forhold, og ikke kun i et laboritorie, denne test, skal løbe over de næste par måneder, og herefter vil man kunne analysere resultaterne.
Egentlig produktion, kommer til at foregå i DK, og det forventes, at en 150MW linje er opstillet, testet og indkørt allerede i Q2/Q3 2012, og de første moduler gerne skulle kunne sælges i Q3 2012.
Det er korrekt som Carl Erik skrev, at den tidligere opfindere og CEO for Sunsil er gået af, og en ny CEO er trådt ind istedet for. Dette er godt for Sunsil generelt, og den fremtiddige køreplan er nu på plads.
Så alle der er interesserede i Sunsil produktet kan skrive til [mail]solcelle@dk.relacom.com [/mail]- denne postkasse administrere jeg, og vil besvare alle henvendelser herpå.
Mvh
Henrik Tingleff Relacom A/S
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.