HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Spørgsmål vedr. Toshiba Estia luft-vand varmepumpe
Chre
Hej alle.

Ifm. renovering af vores hus, har vi investeret i en Toshiba Estia luft-vand varmepumpe på 8kW (model: HWS 803 H-E), med tilhørende varmtvandsbeholder på 210 L. Varmepumpen driver gulvvarmeanlægget og, selvfølgelig, varmtvandsbeholderen.

Systemet lader til at fungere fremragende, men jeg har efterhånden fået samlet nogle spørgsmål sammen, som jeg hverken har kunnet finde svar på i manualen eller andre steder, så jeg håber meget at nogle af eksperterne herinde vil kunne hjælpe:

1. Som så mange andre varmepumper har denne også en 'stille'-funktion, men jeg har længe undret mig over hvad ulempen mon er ved dette. Hvis det var muligt at støjdæmpe enheden uden effekttab eller unødig slitage forekommer det jo logisk, at man blot ville have gjort denne funktion permanent aktiv fra fabrikkens side. Er effekten væsentligt mindre når funktionen er aktiv eller slider det mere på varmepumpen eller evt. begge dele og i så fald hvorfor?

2. Om sommeren er gulvvarmen jo ikke nødvendig, men det lader ikke til at være muligt at slå denne funktion fra uden også at slukke for vandvarmeren. Hvad gør man mest hensigtsmæssigt her? Skruer helt ned for fremløbstemperaturen eller er der en smartere løsning? Sidstnævnte slukker jo i hvert fald ikke for cirkulationspumpen, er det hensigtsmæssigt?

3. Om vinteren, når det er rigtig koldt, går det meste af anlæggets ressourcer til at drive gulvvarmen, så der er ikke meget kapacitet til overs til at varme vand op med, formentlig særligt fordi temperaturerne på de to systemer ligger forholdvist langt fra hinanden, men resten af tiden bruges ressourcerne hovedsageligt på opvarmning af vandet. Det lader dog ikke til, at der som standard skal ret mange graders varmetab til før varmepumpen går i gang med at varme vandet op, hvilket forekommer mig noget uhensigtsmæssigt, da det jo giver relativt mange start-stop cykler. Kan man ikke med fordel ændre det acceptable temperaturinterval for vandet, så anlægget slides mindst muligt? Jeg tænkte på noget i retning af at lade opvarmningen starte ved 40 grader og stoppe ved 60 grader.

4. Gulvvarmekredsene udgør jo et lukket system, men vil der ikke med tiden komme luft i dette, som vil kunne give unødig støj og reduktion af anlæggets effekt? Kan/bør man som bruger gøre noget idf. eller er det kun kølemontøren der kan gøre noget her?

Jeg håber meget at nogen af jer kan give svar på ovenstående og takker mange gange på forhånd.
 
hamselv
1. Som så mange andre varmepumper har denne også en 'stille'-funktion, men jeg har længe undret mig over hvad ulempen mon er ved dette. Hvis det var muligt at støjdæmpe enheden uden effekttab eller unødig slitage forekommer det jo logisk, at man blot ville have gjort denne funktion permanent aktiv fra fabrikkens side. Er effekten væsentligt mindre når funktionen er aktiv eller slider det mere på varmepumpen eller evt. begge dele og i så fald hvorfor? Hvis ikke der er behov for "stille" funktionen, vil man hellere have max virkningsgrad. Og det er virkningsgraden der begås kompromisser på. Man dæmper ventilatoren lidt, hvilket betyder man fordamper kølemidlet ved en lidt lavere temperatur. Det koster lidt på virkningsgraden.

2. Om sommeren er gulvvarmen jo ikke nødvendig, men det lader ikke til at være muligt at slå denne funktion fra uden også at slukke for vandvarmeren. Hvad gør man mest hensigtsmæssigt her? Skruer helt ned for fremløbstemperaturen eller er der en smartere løsning? Sidstnævnte slukker jo i hvert fald ikke for cirkulationspumpen, er det hensigtsmæssigt? Kender ikke opbygningen. Men andre VP'er bruger stop af pumpe ved en given udetemperatur

3. Om vinteren, når det er rigtig koldt, går det meste af anlæggets ressourcer til at drive gulvvarmen, så der er ikke meget kapacitet til overs til at varme vand op med, formentlig særligt fordi temperaturerne på de to systemer ligger forholdvist langt fra hinanden, men resten af tiden bruges ressourcerne hovedsageligt på opvarmning af vandet. Det lader dog ikke til, at der som standard skal ret mange graders varmetab til før varmepumpen går i gang med at varme vandet op, hvilket forekommer mig noget uhensigtsmæssigt, da det jo giver relativt mange start-stop cykler. Kan man ikke med fordel ændre det acceptable temperaturinterval for vandet, så anlægget slides mindst muligt? Jeg tænkte på noget i retning af at lade opvarmningen starte ved 40 grader og stoppe ved 60 grader. Det er de færreste LV VP'er der overhovedet vil så højt op, og desuden vil det være ruinerende for din driftøkonomi. Pjatstarter skal mindskes, men ikke ved at opvarme til 60°. Har installatør ikke justeret disse parametre? Hvis de er justeret dårligt er det i min verden en ommer.

4. Gulvvarmekredsene udgør jo et lukket system, men vil der ikke med tiden komme luft i dette, som vil kunne give unødig støj og reduktion af anlæggets effekt? Kan/bør man som bruger gøre noget idf. eller er det kun kølemontøren der kan gøre noget her? Gulvvarmen skal som udgangspunkt være tæt. Normalt monteret automat udlufter eller radiatorskruer. Når først ilten er kogt af bør de kun efterfyldes ganske lidt eller ingenting. Her i huset er varmeanlægget ikke efterfyldt i tre -fire år. Men nu skal det vist også have en sjus. Det er almindeligt GDS arbejde eller smedearbejde. Det behøver man ikke være kølemontør for. Men sidstnævnte vil almindeligvis gøre det i forbindelse med det lovpligtige eftersyn
 
Chre
Mange tak for svarene! :-)

Jeg har efterfølgende fundet ud af, at man bare kan slukke helt for gulvvarmen og stadig lade vandvarmefunktionen være aktiv, selvom jeg ellers er overbevist om, at hele anlægget slukkede sidst jeg forsøgte mig med dette, men jeg må vel have kvajet mig på en eller anden måde. :-)

Hvad vil du anbefale at sætte som øverste hhv. nederste grænse for det varme brugsvand? Vi har selv sat temperaturen til 45 grader, vil et interval på f.eks. 35 til 50 grader mon være passende ift. at mindske antallet af starter og samtidig bevare en optimal driftsøkonomi?

Fra fabrikken er varmepumpen sat til at starte og stoppe opvarmning af brugsvandet ved 38 (tilladt range [20;45]) hhv. 45 (tilladt range [40;50]) grader. Toshiba anbefaler at man ikke ændrer disse grænser, men jeg forstår ikke helt hvordan dette hænger sammen med at selve vandtemperaturen frit kan indstilles via betjeningspanelet til værdier langt uden for dette range. Burde dette ikke være et 'indstillet temperatur' +- et antal grader?

Denne varmepumpe kan i øvrigt varme vandet helt op til 75 grader (hvilket dog nok ikke er helt optimalt for økonomien). Vi har pt. aktiveret 'anti-bakteriel'-funktionen, som gør at pumpen én gang om ugen varmer vandet op til 75 grader i en halv time. Slider dette voldsomt på pumpen eller er det kun min økonomi det går ud over?
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,035,682 Unikke besøg
XHTML CSS