HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
overvejelser og priser
Seisbye
Vi er igang med at skulle købe et hus fra 1971. som er bygget i beton. og det er opvarmet med elvarme. så masser af mulighed for besparelser.

Grunden er 713 kvm(ifølge bbr, men det er vist lidt optimitisk), og den går rundt om huset med stor forskel i højde. så halvdelen er foran huset og den anden halvdel bag huset(her ligger haven,som ligger lavest, i plan med kælderen)

Så iforhold til slanger var der forskellige muligheder..

1. en energibrønd

2. 2 kredse slanger, lagt oven på hinanden i haven i 2 m og 1 m. dybde.

3. 2 kredse.. første kreds foran huset, anden kreds bag huset..

Hvad ville i anbefale.

Dernæst skal der jo installeres varmeanlæg i kælderens ene rum. og så skal der jo vælges radiatorer eller gulvvarme. da der intet er i forvejen. vil dette have en del omkostninger. men har svært ved at overskue præcis hvor meget forskel der ville være..

huset er 153 kvm. i stueplan og 60 kvm. i kælderen.

Planen er at hvis der laves gulvvarme, skal alt gulv undtagen de 4 værelse på i alt 70 kvm. have støbt gulv og klinker. og resten trægulv. hvad ville dette koste efter de bedste isoleringsmuligheder? sådan ca? (her tænker jeg kun rør, materialer og arbejdsløn) osv. vi kan godt selv fjerne nuværende gulv. (evt. skulle de små toiletter bare have en radiotor, man kan vel ikke bare lave gulvvarme på toilettet, uden der skal laves vådrumsfuger osv, så det bliver mega dyrt?)

Og hvad ville alternativet koste hvor der skulle trækkes radiatorer, og disse skulle installeres i alle 10 rum.. og de skulle købes..

Er min antagelse at gulvvarme ikke er særligt meget dyere? (læs 20-30.000) da radiatore osv, også er dyre. og vi kunne måske lave noget af arbejdet med gulvvarmen selv.

Vi forventer at ydre isolere stueplanen udvendig, med en løsning hvor vi oppudser nogle isoleringsplads. og skifter vinduerne med tiden. kælderen ville vi ikke isolere med det samme da det lader til at koster sindsygt mange penge.(omkring 250.000) og der skulle være vaskerum, gildesal og 1 værelse(som vi ville isolere indvendigt, med noget åndbart)

har folk nogle ideer på hvad dette ville koste sådan ca.? syntes det er svært at finde ordentlige priser på hvad materialer og arbejdsløn koster på sådanne ting. Her må folk gerne byde ind på både gulvvarmen og radiatorene.

Udover varmepumpen,havde vi kigget på muligheden for også at købe et solcelleanlæg. disse er jo ikke så økonomisk fordelagtige mere. men hvad hvis man købte den med formålet at mindste omkostningen af varmepumpen? Jeg kan jo læse disse har buffer tanke, så kunne man vel time det så varmepumpen fyldte op i de timer hvor solen skinnede mest. og dermed fik "fuld" valuta for solcelle anlægget, når det nu skal være med netto afregning.

Håber i forstå mine spørgsmål. ellers må jeg lige præcise dem..

Mvh.

Mike
 
hamselv
Det er jo umuligt at gætte på! Der er ufatteligt mange variabler. Og ligesom skak bliver antallet af muligheder større jo længere du bevæger dig ud.

Skal man gætte på størrelserne skal man kende et førforbrug, eller have set huset. Groft vurderet plejer elvarmehuse at have en ret god isolationsgrad, måske omkring de 30W/m² svarende til 6,4 kW +/- et eller andet. Dvs MÅSKE kan du stramme den og køre på en ganske lille jordvarme på 6 kW - måske ikke.

Så skal man kende din jordbeskaffenhed. Er der masser af muld (og fugt), kan man godt øve sig i at lege med slanger, men er det leret eller endnu værre sandet, lyder grundstørrelsen ikke optimalt! Energibrøndene kræver noget forundersøgelse og koster grimt mange penge, men det var en mulighed.

Har du naboer skal du tænke dybt over placering af udedel og have in mente at myndighederne har ret barske grav til hvor meget skidtet må sige i skel. Det decimerer ofte udvalget af udedele ret kraftigt.

Så kan man lege med de mere entusiastprægede nyopfindelser hvor man kombinerer det ene og det andet. Noget er godt noget er mindre godt. Der skal man tænke over at huset også engang skal være salgsbart. Og har man fået noget syet sammen der ikke er dokumenteret og kun kan styres og justeres af en kender, risikerer man at skulle give et heftigt afslag i salgsprisen, idet en køber ikke nødvendigvis besidder samme entusiasme.

Gulvvarme er ikke så dyrt endda at lave - HVIS MAN ER GØR-DET-SELV'er. Men skal du have folk til både det ene og det andet løber prisen. Kan radiatorrør f.eks. køres frem i kælder, behøver det ikke at være åndsvagt dyrt at få radiatorer. Det kommer grumt an på hvordan huset er indrettet og jeres ønsker.

Men konvertering kan koste fra ganske rimeligt til ret dyrt. Det kræver et projekt at kunne overskue dette.

Mit råd vil være at finder en leverandør du har tillid til. Der kender og behersker at have med varmepumper at gøre (hvis det er det du vil have). Og gerne én der har rodet med mere komplekse løsninger (og kan henvise til referencer).
 
Seisbye
Hele huset har en fantastisk stor krybekælder, som man kan kravle på alle 4 i.. Som senere skal isoleres. Derved gør det jo radiator løsningen ret nem at udføre.. Desværre er der tale om et 1971 beton hus, med elvarme og ingen isolering i væggene. Så disse skulle efter isoleres. Taget er 2 år gammelt og med 300 mm. isolering. så den del er god nok.

Jeg er selv ret handy. Men kender ikke nok til de ting man skal gøre af overvejelser i forbindelse med støbningen af et nyt gulv. Hvilken isolering der er bedre end andre. Har svært ved at se konceptet med fordelingplader.. Dette må være for at undgå at støbe? Og hvis man limer fliser på her, giver det så en bedre varme end støbt gulv med klinker? Jeg kan forstå det giver en hurtigere varmeregulering, men der står intet om hvad der er bedre end den andet(ved der der meninger om alt) Men den mest økonomiske når vi taler el regninger fremad, er den vi kan lide :-). Men jeg ville selv kunne fjerne alt eksisterende gulv(både træ og klinker) Ville også gennem instruktioner, kunne lægge alt isolerings, trække kabler osv. Ved ikke om der er noget man skal tænke over når man støber. F.eks. at det ikke må hænge fast i soklen(varmetab?) Eller lign. Men igen kan man jo så tips.. Så håber på at kunne lave det meste selv.omvendt er tiden også en mindre faktor.

Man kan desværre ikke bruge tidligere ejers forbrug til så meget. Det var en gammel mand der boede alene i et alt alt for stort hus. Så elregningen vil ikke være til at sammenligne. Men der har været brugt 16.000 kwh.. Men ruderne er 40 år gamle 2 lags ruder. Hvor visse er punkterede.. De skal dog ikke skiftes med det samme. Men Vi skal ikke ud i noget er der underdimensioneret. Så hellere betale de tusind ekstra, så der er mulighed for at udvide.. PT. Er der badekar, og skulle dette laves om til boblebad, skal det ikke gå ud over opvarmningsevnen.
Nu har jeg ikke haft en skovl i jorden.. Men den er ret fugtig nede i haven, til trods for ret store træer ret tæt på. Så tænker at det ikke er grus.. Også fordi huset har fået sig nogle sætningsskader. Så grunden skal understøttes. Så tænker der er tale om godt med vand og jord må gemme sig i grunden. Hvilket jo skulle være helt fint..
Og grunden er ikke enorm. Så derfor jeg tænkte på muligheden med 2 kredse. Som så i forskellige højder, en foran huset og en bag. Er dette en skidt ide? Er det bedre medn 2 og 1 m. Dybde.?

Nu var solcellerne kun en tanke, for at spare lidt på elregningen. Og ved ikke om man kan time anlægget til at fylde op omkring middag. og så efter forbrug. og om dette overhovedet ville kunne betale sig og lade sig gøre? Kan evt. fremtidige køber ikke se værdien i denne, så betyder det ikke så meget, hvis vi bare har kunnet spare på løsningen.? For hvis varmepumpen, fylder op omkring middag, er det jo også der, der bliver lavet mest strøm. Det giver jo i mit hoved god mening. Men hvis en varmepumpe kører 6 gange om dagen. Så er det idee ikke meget værd 

Jeg kunne et sted læse man skulle være 0,6 m. Fra skel. Er dette ikke korrekt? Og ved kommunen er glade for jordvarme, da der har været opført miljø huse områder, med jordvarme osv. Derfor skal gældende regler selvfølgelig overholdes.

Fyret ville stå i kælderen. Hvorfra der kunne fordeles til hele huset uden problemer. Enten gennem det nystøbte gulv, eller gennem nyisoleret krybekælder(mister vel en del varme ved dette)
 
hamselv
Under alle omstændigheder skal du have alt med under et hele. Det ville være galimatias at dimensionere noget som helst efter hvordan det er nu, og så efterfølgende opgradere væsentligt. Så risikerer man en noget for stor varmepumpe. Altså skal der en overordnet planlægning til. Såøhhh find en samarbejdspartner der kan hjælpe dig. Man skal se det. og ordentlig vejledning synes jeg ikke er seriøst på denne her måde.
 
hamselv
..og har du særlige ønsker, f. eks om at køre nedsat antal drifttimer for at udnytte solen osv osv er det en større opvejning.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 8

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,035,451 Unikke besøg
XHTML CSS