Jeg skal have ny VVB med større kapacitet. Valget står foreløbeligt mellem Metro 605C 160 l. og Vølund QMC 150 l.
Umiddelbart ville jeg vælge Metroen, da jeg har været godt tilfreds med den forrige. Nu ser jeg Vølund har en nogenlunde tilsvarende, hvor de fysiske mål er mindre. Metroen fylder 1400 mm i højden, hvor Vølund kun fylder 1156 mm. Den ekstra plads kan jeg godt bruge til noget andet.
Er begge VVB lige godt isolerede og varmetabet samt driftsomkostningerne dermed sammenligneligt?
Metro oplyser, at jeg sagtens kan lade varmepumpen forvarme vandet til deres VVB, og så lade el-patronen klare resten. Varmepumpen kører året rundt, dog kun gulvvarmen i badeværelset i underetagen om sommeren. Det skyldes omfattende isolering til højest mulig energiklasse i et gammet hus.
Desværre er Vølund noget tung at danse med. De henviser konsekvent til en VVS’er. Jeg har bare brug for at få svar på nogle simple spørgsmål for ikke at spilde fagfolks tid inden jeg afgiver en ordre.
Kan Vølund QMC 150 l. kører med kontinuerlig forvarme på samme måde som Metroen?
Beregninger viser, at løsningen med VVB tæt på tappestederne er bedste løsning målt på afvejning af komfort og økonomi, da varmepumpen er placeret i separat bygning med godt og vel 12 m. til nærmeste tapsted. Den valgte løsning giver max. 1,5 m til nærmeste tapsted.
Tanken er, at koble VVB på som en kreds på lige fod med gulvvarmen, og så lade el-patronen klare differencen temperaturmæssigt op til brugsvandet højere temperatur.
Det skal nævnes, at isoleringen er udført så effektiv, at indtil videre har vi kunne klare os med en fremløbstemperatur fra varmepumpen på max. 32 grader når det var koldest. Det skal også nævnes, at huset er forsynet med både brændekomfur og en slags masseovn som kendes fra de svenske kakkelovne. Begge ovntyper bidrager væsentligt til opvarmningen.
Endeligt skal det også nævnes, at ombygningen er så ny, at det endnu ikke omfatter en hel fyringssæson.
Nej, det er ikke smart.
Det er en fejl, at varmepumpen står i en anden bygning. Det koster på cop - meget mere end du drømmer om.
Det koster også, at opvarme brugsvand med el-patron.
Det er en ommer.
Nu har du nok en masse undskyldninger, men det hjælper dig ikke. Det er bare en fejl-konstruktion, uanset hvilken vvb du vælger.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Det må du gerne uddybe nærmere pmp. Gælder dine indvendinger mod VP i anden bygning hensynet til varmetabet undervejs til fordeler manifolden eller hvad?
Jeg er klar over at det ikke er optimalt at VP står i annekset, men det er nu de fysiske rammer der engang er gældende.
Inden projekteringen havde jeg set tilsvarende installationer på nogenlunde samme type landhuse, og setuppet VP fungerede helt efter hensigten.
Begge dele.
Der kan naturligvis være forhold jeg ikke kender fordi du ikke har skrevet om det, men jeg skal prøve, at gøre det tydeligt - særdeles tydeligt.
Hvis du tilslutter vvb som en gulvvarmekreds - lad os sige 32 grader fremløb ved vvb. Så vil din el-patron arbejde - lad os sige til temperaturen er 45 grader.
Vandet fra vp på 32 grader vil så køle vvb !!
Resultatet er, at du opvarmer gulv med el-patron.
Der skal en trevejsventil på - og så kan du lige så godt lade vp trække den op på 45 grader.
Du skriver intet om afstand til den anden bygning - eller hvilke rør du har imellem. I mange tilfælde er der brugt alm. fjernvarmerør beregnet til højtemperaturvarme, og det er bare ikke godt nok.
Jeg ved godt det er sådan i mange landejendomme, men godt bliver det aldrig. Det koster på både komfort og økonomi. Mange lever med det, fordi de ikke ved bedre (ved ikke hvor godt det kan være).
Det er en af de fejl, der giver varmepumpe et dårligt omdømme - ligesom jordvarme med for kort slange, varmefordelingssystem til højtemperaturfremløb o.s.v.
Det er som at have en 500 m hullet markvej ned til sit hus, og så købe en Farreri for alle sine sparepenge.
Skal man køre Farreri må man altså også få noget asfalt på vejen.
Vil man ikke det, vælger man en anden bil.
Altså:
Skal man have varmepumpe, må man skabe nogle forhold, så den kan arbejde effektivt.
vil man ikke det, vælger man en anden opvarmningsform.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
CRK
De to modeller er ikke velegnet:
Spiralen til varme veksling fylder næsten hele beholderen og el-varmelegeme sider i bunden.
Prøv at Google
metro
type 2685
160 liter til montering på væg
eller på stativ på gulv.
Det der adskiller denne beholdertype
fra »normale« Combi
vandvarmere, er at tilskudsvarmen
fra el-varmelegemet kun
afgives i toppen af beholderen.
Hvis der ikke er plads til en PMP løsning, er det måske en mulighed.
NO100.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
Tak for henvisningen no100. Jeg har nærstuderet produktet, og det ser ud til at være præcis den løsning jeg søger. Det vil jeg arbejde videre med.
Tak for svaret pmp. Det er både brugbart og forstået, men også særdeles interessant for fremtidige renoveringer af bevaringsværdige huse med de særlige problemer der med garanti opstår.
Udgangspunktet hos os var et bevaringsværdigt landhus sidst ombygget i 1895. Huset var muret i 1½ sten med lermørtel direkte på syldsten og forsynet med stråtag.
Isoleringen var en rigtig gyser. Beton direkte mod lerjord. Ingen murisolering og nogle tilfældige mineraluldsplader smidt op på loftet med en skovl. Etageadskillelsen var forsynet udelukkende med indskudsler.
Renoveringen bestod efter råd fra Naturarvstyrelsen af følgende:
1: Understøbning af fundament med vandtæt beton, hvor kun de øverste synlige syldsten blev bevaret.
2: Udgravning indvendig, hvorefter der blev udlagt 300mm Leca nødder efterfulgt af 400mm polystyren plader hvorpå de nye plankegulve blev lagt ovenpå gulvvarmeslangerne. Køkken og badeværelser er udført som betongulv belagt med klinker og indstøbt gulvvarme.
Normen foreskriver 150mm kapillarbrydende lag, men da huset er med stråtag uden tagrender og bygget på en lerknold, er jorden langs facaderne altid våd selv om der er anlagt et effektivt omfangsdræn. Selv om understøbningen er udført i vandtæt beton, må det anses for sandsynligt at den sektionsvise understøbning ikke er 100% vandtæt. Derfor det overdemissionerede kapillarbrydende lag.
3: Den halve sten i mur blev fjernet og erstattet med 200mm mineraluld så den endelige murtykkelse overholdt Naturarvstyrelsens anvisninger.
4: Etageadskillelsen blev isoleret med 150mm mineraluld. Største effekt var stop for træk og kolde gulve på 1. sal.
5: Skunk og loft blev isoleret med 400mm mineraluld. Skråvægge isoleret mellem 300mm og 350mm afhængig af forholdene.
6: Alle vinduer blev forsynet med forsatsruder efter anvisning fra Rådvadscentret for Bygningsbevaring. Kort fortalt, havde sprosser og refleksionerne i gammelt glas prioritet.
Vinduerne er det ømme punkt. Ingen tvivl om at moderne energirigtige vinduer ville nedsætte energispildet. Dog har jeg valgt at lade det arkitektoniske få prioritet. For at kompensere for varmetabet, er der opsat en svenske kolonneovn i vinterstuen med de mange vinduer. Ovnen virker ved at der fyres én gang i døgnet, hvor varmen akkumuleres i stenene som derefter afgives over det næste døgn. Ovnens vægt er næsten 2 tons.
Forsyningsstrengene mellem VP i anneks og manifold er isoleret med 400mm polystyren indkapslet i epoxyforstærket glasfiber. Forbindelsen er 100% vandtæt. Der er desuden trukket 2 stk. ekstra tomrør til fremtidig opgradering med samme isolering. Afstand fra VP til manifold er ca. 12 m. hvoraf de 9 m. er under gulv.
Jeg er helt på det rene med at en VP ikke er en mirakelkur. Derfor er der helt fra begyndelsen af renoveringen tænkt på energiforbruget.
Til sammenligning brugte vi før renoveringen ca. 2800 l. olie til opvarmning af 113 m2. Sidst brugte vi godt 600 l. til 210 m2. inden VP tog over. Sammen åd den svenske ovn og brændekomfuret godt 8 m3 brænde i samme periode.
VP er en HPW. Erfaringer og forbrug vil jeg bringe senere når jeg har pålidelige data, men indtil nu kører alt som planlagt. Der er lagt 800 m. brineslange ud, hvoraf de 200 m. løber langs en sø. Det lyder voldsomt, men jeg har jord nok. Desværre skråner grunden mod nord, derfor har jeg lagt rigeligt.
Med den brændeovn og brændekomfur kommer du nok ikke til at fryse.
Et eksempel den virkelige verden:
10 m til anneks - og stue med gulvvarme i vinkelbygning med 3 ydervægge og åben til kip, samt mange vinduer/døre med mange små glas. Så var det bare max. 18 grader i stuen - og det i et nybygget hus.
Det var det jeg ville advare dig imod.
Det hele var tiltænkt et stokerfyr, og så kan man ikke bare sætte en vp på. Forsyningestrengene var Ø 110 incl. isolering fra Løgstør - og det holder slet ikke til varmepumpe.
Du skriver at forsyningsstrengene er 12 m - heraf 9 under gulv, og isoleret med 400 mm ? Vil det sige Ø 800 mm udvendigt ? eller er det de 400 mm i gulvet tager med der ?
Jeg ville stadig sætte en 3-vejs ventil, så vandet kunne skifte mellem vvb og gulvarme, så du ikke skal bruge el-patron til varmtvandsproduktion.
Nu kender jeg ikke styringen på din varmepumpe, men den må kunne arbejde på den måde. Du har jo tomrør, så du kan trække en ledning mellem vp og 3-vejs ventil til styring.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Faktisk er forsyningsstrengen 1200 mm bred fordi også de enkelte strenge er isoleret fra hinanden. Det er hun højden der er 800 mm. Det samme er gældende under gulvene i hus og anneks.
Dit forslag med 3-vejsventilen lyder som en rigtig god idé. Så får jeg alligevel brug for de ekstra tomrør. Det vil jeg implementere.
Det var også med alle skrækhistorierne i baghovedet jeg valgte at isolere optimalt når jeg nu alligevel stort set havde udhulet huset. Materialeudgifterne var overkommelige i forhold til arbejdet.
NB. Jeg fik vrøvlet lige lovlig meget i mit forrige indlæg. Der skulle selvfølgelig stå Kulturarvstyrelsen og ikke Naturarvstyrelsen.
@CRK:
Dejligt at høre nogen "gider" at gøre det rigtigt med de gamle huse. Havde selv et lign. fra 1777 der tidligere var "moderniseret" på traditionel vis indvendigt med lægter, 50mm isolering og gipsvægge. Havde også en drøm om at gøre det "ordentligt" med respekt for det gamle hus, men løb så sur i det og byggede helt nyt.
Ind imellem må man "nøjes" med hvad der er praktisk muligt og ikke gå efter hvad der er den optimale løsning.
For hvis man kun kikkede på det med økonomiske, sundhedsmæssige, komfort, og flere andre vinkler og "glemte" den arkitektoniske,historiske og samfundsmæssige ja så var det nok bedst og mest optimalt at rive "gamle" bygninger fra før 1980 ned og bygge nyt. Lidt i samme analogi som PMP´s Ferrari sammenligning (den kan jeg godt li´). På tidspunkt kan det ikke betale sig at beholde den gamle bil mere. Men det giver da et gip i en når man ser en gammel Ford Capri, Opel Manta eller en af de helt gamle veteran eller amerikanerbiler istedet for alle de ny Korea dåser selvom de formentlig er mere sikre, køre bedre og er mere økonomiske. Men de mangler sjæl. Sådan er det også med huse, heldigvis.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
400 mm isolering om slangerne !!
Ja, så er det jo en helt anden sag.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
løsning, er det måske en mulighed.
