Kunne være et sjovt emnet at få en diskussion i gang på.
Mvh
Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
Har godt set den og syntes det er dejligt at se et stykke "videnskabelig" arbejde på forskellige metoder.
Kunne godt ønske mig der var lidt mere af samme slags vedr. forskellige energi fangere, energibrønde og/eller energilagring i jord.
Her er der jo mange der bare påstår deres system/metoder virker uden at have en "reference" at sammenligne med. Men det er der desværre ikke mig bekendt nogen der endnu har haft "overskud" til.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
Jeg havde også set den og hurtigt kikket den i gennem, men nu bringer i den op her og så må man jog have ja hatten på og kikke den efter.
Her er efter min opfattelse ikke tale om at forbedre en vp. anlæg, men at løse et problem med regnvand.
Det første problem, hvem står bag.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens Miljøeffektiv Teknologi-pulje samt følgende firmaer:
Kolding Spildevand
Greve Forsyning
Albertslund Kommune
Nyrup Plast A/S
Nordisk Wavin A/S
Køle- og varmepumpeteknik, Teknologisk Institut Rørcentret, Teknologisk Institut
Det næste problem.
Ansvarsfraskrivelse:
Naturstyrelsen offentliggør rapporter inden for miljøteknologi , medfinansieret af Miljøministeriet. Offentliggørelsen
betyder, at Naturstyrelsen finder indholdet af væsentlig betydning for en bredere kreds. Naturstyrelsen deler dog ikke
nødvendigvis de synspunkter, der kommer til udtryk i rapporterne.
Konklusion og sammenfatning
Samtlige data viser, at prototype 1 fungerer langt bedre end både prototype 2 og referencen.
Med de udførte målinger er prototype 1 (dræn) 47% bedre til at hive energi ud af jorden end referencen.
Hvis der korrigeres for de forskellige længder jordvarmeslanger, er prototype 1 fortsat 42% bedre
end referencen.
Prototype 2 (inspirereret af den engelske jordvarmefaskine) er umiddelbart lidt bedre eller
sammenlignelig med referencen (6%). Korrigeres der for længden af jordvarmeslangerne ændres
dette billede. Nu er referencen langt bedre end prototype 2.
Jeg syntes det er et problem at Ansvarsfraskrivelse ikke er gentaget under Konklusion, det er tros alt kun lavet et sted og kun over en periode på 14 måneder.
No100.
kildeangivelse.
Udvikling af faskine med jordvarmeslanger
Redaktion:
Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut
Udgiver:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
www.naturstyrelsen.dk
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
Det er helt korrekt, at forsøget har mere fokus på bortskaffelse af regnvand, end på effekt af jordslange.
Et par eksempler:
Der er tilført regnvand fra flere m2 tag pr. meter jordslange, end det areal der normalt kan opvarmes pr. meter jordslange.
Jordslangen er meget lidt belastet om vinteren og målingerne går hen over sommeren, hvor det regner mest, og hvor der ikke er varmebehov (varmen lukkes bare ud).
Jeg trækker f. eks. mere end dobbelt så mange kwh pr. meter jordslange på 5 måneder (nov-mar) end der i forsøget er trukket over hele året.
Hvad der sker hvis slangen tilføres en "normal" mængde vand og udsættes for et "normalt" energiudtræk - ja det viser forsøget ikke.
Jeg har haft kontakt med forfatteren, men kunne ikke umiddelbart få udleveret de detaljerede målinger.
Konklusionen må være, at rapporten ikke giver svar på, om der er en fornuftig effektforøgelse i en jordslange til et normalt hus med jordvarme.
Har man derimod tagvand fra 2-3 naboer, større varmebehov om sommeren end om vinteren, og masser af meter slange - ja så et det måske godt.
Spændende hvis nogen ville lave realistiske forsøg.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
