Har netop overtaget et hus med et Nilan VPL 10 ventilationsanlæg med en lille varmepumpe, spørgsmålet er så hvad der kan svare sig at ofre på et 12 år gammelt anlæg.
Umiddelbart vil jeg få en noget service på anlægget, renset kanaler, få skiftet filter og få tjekket indreguleringen, men hvor længe kan man forvente et sådan anlæg vil fungere, og er det stadig rentabelt i dag.
Et nyt VPL, Comfort eller et andet alm. ventilationsanlæg har formodentligt bedre filtre og større kanaler hvilket må være en fordel, et VPL10 har "kun" ø125mm kanaler og det er jo ikke meget til et hus på 180m², huset er 12 år gammelt og energiklasse C opvarmning forgår med gasfyr).
Så er der nogen med erfaringer omkring ældre VPL anlæg.
Du burde mindst kunne hive 8-10 år mere ud af den maskine. Det er en god idé at kontrolleret filtre og luftmængder men husk for guds skyld også dit kondensafløb, det kan give en del vandskade, hvis det er stoppet eller maskinen kan suge falsk luft op igennem det. Hvis du vil udskifte det, kan det godt være en god idé med nye større kanaler, men det er sikkert installeret, dengang man ikke havde de store krav, så kanalerne var lige i underkanten, men det får du sikkert at vide, når du får det indreguleret...
Godt at høre at det burde kunne køre i mange år endnu for har i mellemtiden fundet ud af at det er et VPL15C anlæg med 160mm kanaler, skal dog have fat min ejerskifte forsikring for der er indtag under mit solcelleanlæg og afkastet ender i garagen, hvilket jeg ikke helt synes er harmoni med mit træhus. Går også og pusler med evt. at koble et FU15 heatpipe og filter unit ind i systemet dels for at få bedre filter og bedre genindvinding.
God idé med heatpipe og en FU'er. Indtag under solcellerne kan jeg ikke lige se et problem i, men afkast i garagen hvor luftens fugtighed når den kommer ud er omkring de 100%, det synes jeg heller ikke lige er nogen god idé...
VPL10 er en rimelig hårdfør gammel varmepumpe. Konstruktionen vil jeg så ikke ligefrem kalde heldig. Styringsmæssigt måske fint i firserne, men i nutidens tætte og mindre energikrævende huse ikke specielt godt. Filtrering oftest næsten en paradi, med vildt billige nissehuer. Når man regner lidt på sådanne pumper, vil man oftest se, at man ville være bedre tjent med passiv genvinding. Kanalsysterme er oftest lavet temmelig for små (også efter datiden), og til lyddæmpning holdt man meget af lyddæmper-Flex (no-go i alle rigtige ventilationsfolks øjne). Zonedæmpning normalt ikke eksisterende. Indtag under en solfanger - tjaaa det ville jeg være ked af om sommeren. Afkast i garage er direkte en katastrofe og absolut no-go.
Jeg ville ikke bruge mange penge på den hvis det var mig.
Redigeret af hamselv d. 07-02-2014 18:22
Jeg er enig med "hamselv" med hensyn til filtrene, men du nævnte også selv en FU'er, så du får muligheden for at bruge bedre filtre.
Med hensyn til solcllerne, var det lige en detalje der smuttede fra mig. Dit anlæg er en C-model, så den har indbygget køl, så hvis du bruger køle-funktionen, skal du nok ikke tage luften ind der, men hvis du ikke bruger køl og du gør som alle andre, nemlig at lade alle døre og vinduer stå åbne alligevel, er det ligemeget...
180 m² hus -> luftskifte krav på 212 m³/h iht til BR eller hvis der er to badeværelser, bryggers og køkken -> 54 + 54 + 36 +72 = 216m³/h.
Så kan sådan en fætter, med det beskrevne kanalsystem nok kun klare opgaven vha trin III.
En standard FU'er fra dengang, havde noget så ringe som EU 3 filtre indbygget. Og smider man bedre filtre i får man så deraf følgende lavere luftmængde osv.
ø125 til hovedrør og hætter er meget for klejn, hvis man bare forsøger at overholde BR. Der kunne hovedkanaler med fordel skiftes til ø 160. Der er der trods alt 63% mere friareal i. Skal man til at pille, kan man nok med nogenlunde sindsro måske genbruge sidekanalerne, hvis rørsystemet er lavet sådan nogenlunde. Det kunne give noget forbedring at installere zonedæmpere, sådan at man fjerne lydoverhør gennem kanalsystemet (udpræget problem ved den slags anlæg). Og endnu mere forbedring kan udskiftning af ventilerne til nogle lidt finere modeller end KI/KU (der altid blev anvendt), give end del. Dels er egendæmpningen større, dels er de til at måle på.
Sammenligner du med et moderne aggregat idag, er forskellene ret voldsomme. Idag bruger en Genvex Energy EC motorer, Filtrene er voldsomt meget bedre. Bypass'et er udført modulerende. Isoleringen og kabinettet er en helt anden klasse. Energiindvindingen sker passivt, uden brug af strøm.
Bevares, VPL har sin force, så længe den er istand til at producere overtemperatur og der er et varmekrav. Ulempen er oftest placeringen og isoleringen af kanalerne, der gør at varmetabet herfra bliver uforholdsmæssig træls. Reguleringen med on/off kan i overgangstiden lave lidt øvbøv, idet man nogen gang kan mærke når der pludseligt tændes eller slukkes for kompressoren. Ikke mindst hvis ventilererne er de meget billige KI ventiler. Når det bliver helt minus meget koldt, overhales VPL oftest af den passive genvinding.
Har lavet flere beregninger på de store VPL'er tilbage i tiden. Og de døde hver gang i sammenligningen med et godt VE anlæg. Men man solgte dem alligevel til banker og kontoret, fordi det var jo så smart med alt indbygget. Problemet var så driftøkonomien og for ringe køleydelse.
Ren kølemæssigt er det ikke verdens bedste driftbetingelser man byder sådan en VPL, idet man kører med samme luftmængde på både fordamper og kondenseringsside.
Når alt det så er sagt, må medgives at VPL'erne er utrolig holdbare og hårdføre. På det punkt er de gode. Set med teknikerøjne og med skelen til indholdet af de pakkeløsninger de har været indeholdt i, ryger armene ned igen.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
