Min kone Mette og jeg er i gang med et ret utraditionelt byggeri.
Vi købte for treethalvt år siden et husmandssted, vel vidende det trængte til "en omgang", hvilket må være dagens underdrivelse, alt hvad der kunne være galt, viste sig også at være det, lige fra de manglende fundamenter til "eternit"taget fra '83...
Men jeg har længe haft en ide om at bygge lidt anderledes, så vi fik sat stålspær uden på det gamle hus, og lagt tag på disse af sandwichelementer med 120mm PUR-skum på disse, og begyndte at rive det eksisterende hus ned indenunder, vi tog tagkonstruktionen mens vi boede i stueetagen på det oprindelige, satte vægge på det nye, flere paneler på stålspærene, stadig 120mm, dog PIR-skum. Så flyttede vi op på den nye 1.sal, hvor der ud over panelerne er 345mm mineraluld, da vi skulle inddække spær mv. Med gips, og lige så godt kunne fylde mellemrummet op med isolering.
Mens jeg var en uge på arbejde i Polen, havde min kone ikke smidt mig ud, men resten af det gamle hus! 100T murbrokker, 10T træ, og uanede mængder muse- og rottelort, skimmelsvamp, halvfærdige, helslidte halvhjertede løsninger osv.
Nu skal vi til at støbe beton, ovenpå 360mm Styrolit P60, gulvarmeslanger, armering osv.
Som I kan høre, er det ikke helt et standard typehus, men alle tilladelser mv. Er i orden!
Huset bliver på 250m2, hvoraf de 180 er i stueplan, hvoraf halvdelen har en loftshøjde på ca. 280cm, en fjerdedel har til kip, 7m, og en fjerdedel 240cm. 1.salen er til kip.
Vinduer er lidt et kapitel for sig, da vi har en syd,syd,syd,syd-vest-vendt gavl, hvor vi skal jave glas i hele molevitten. Jeg har dog tænkt meget over at undgå soloverhedning, så der er et udhæng på godt et par meter, der tager solen om sommeren, men lader den komme ind om vinteren, og også et stort kastagnetræ, der ufrivilligt har samme funktion; skygge om sommeren, lys om vinteren.
Her er lidt kolde fakta:
Isolering: svarende til 560mm mineraluld i tag, 500mm i vægge, 360mm styrolit p60 i gulv (u-værdi 0,08), vinduer: Rationel AuraPlus, ca 60-65m2 ialt.
I direkte forbindelse med nordgavlen i huset har vi bygget et værksted/lade i samme materialer, dog uden mineralulden, det er på 160m2.
Drømmen var jordvarme fra starten, men af en eller anden grund blev byggeriet dyrere end beregnet, meget mystisk!
Jordvarmen røg i rationaliseringssaneringsrunderne med den flinke bank... Og den stod på genanvendelse af oliefyret, som jeg begyndte at ønske var en Salamanderkedel, så vidste jeg sgu hvad det var, eller Harald Nyborg-modellen i pillefyr...
MEN en god bekendt faldt over en Bosch Compress EHP 9 LW/M til det samme som jeg kunne købe det billigste pillefyr for. Men jeg skulle slå til hurtigt!
Jeg prøvede at spørge mig lidt for hos forskellige installatører, og da jeg selv har været både håndværker og selvstændig, har jeg været 100% ærlig, og både sagt jeg havde pumpen, og ville lave mest muligt selv. En har sagt nej til at hjælpe, da han ikke ville være med, hvis jeg ikke købte pumpen af ham, rimeligt nok, og en anden vidste vist ikke så meget som hjemmesiden antydede... Mere skuffende!
Så har jeg så fundet dette forum, efter omveje forbi ing.dk osv...
Hvad har jeg så brug for hjælp til? Jo, jeg går ud fra at 9kW er i overkanten til huset, men jeg vil gerne kunne holde værkstedet minimum frostfrit, lyder det muligt?
Derudover har jeg fået flere råd angående jordslanger:
En sagde 2x2 PVC indmuringsrør, en anden 2 rør direkte igennem fundament, og så en brønd? Hvad siger I?
Hvad med jordslangelængde? Jorden er stiv ler, muligvis med lag af myremalm visse steder. Der er ret fugtigt det meste af året.
Jeg håber I tager godt imod så langt et indlæg fra en novice, det har taget en evighed at taste ind på en telefon, men det er vilkårene, når internettet røg med det gamle hus... Sammen med badet, toilettet og køkkenet! ;-)
Er der ingen der kan hjælpe en GDS-tåbe?
Gør jeg ikke det meste selv, sker det bare ikke. Det er der ikke økonomi til.
Af samme årsag er jeg bundet af den Bosch Compress 9kW jeg har købt brugt, det var hvad der var muligt.
Jeg har købt 4 bøsningsrør, 90 grader, 90 mm, de selv samme I taler om i to andre tråde.
Min foreløbige varmeberegning lå på 19,8 kW/m2, men vi har hævet isolationsniveauet siden, bl.a. med endnu bedre vinduer.
Det jeg rigtig gerne vil vide lige nu er:
1: ca. Hvor meget slange bør jeg grave ned?
2: alt efter hvor meget slange jeg bør have, skal jeg sætte 4 rør af i fundamentet, eller nøjes med to?
3: selvom jeg også har værkstedet at smide varme i, går jeg ud fra at en buffertank er et must. Men en installatør sagde at 4 liter var nok, det lyder af meget lidt i mine ører, hvad siger I?
Det var ikke så dumt. Det skal du bestemt ikke begræde. Den sidste serie fra Tranås med Mitsubishi kompressoren, hvis ikke jeg tager fejl. Lækker varmepumpe, og dejlig støjsvag. Kun et gram dårligere på virkningsgraden, end den nye EQ'er. Og har så en helt andet støjkarakter. Helt igennem fedt. Hvis du har fået den til en ordentlig pris, skal du bestemt ikke begræde det.
Tak! Det er sgu fedt at høre! Det gik lidt stærkt, der var flere interesserede, og jeg havde dæleme ikke megen betænkningstid, og slet ikke tid til at få lavet beregninger!
Men jeg har sgu heller ikke samvittighed til at bede en selvstændig installatør komme med et gennemregnet tilbud, velvidende at jeg "bare" vil stjæle informationen, og gøre det meste selv... Jeg har selv været selvstændig...
Så derfor søger jeg så megen information her, som jeg kan! :-)
Og ja, giv den en god buffer som BC300 tanken. Og en god varmebærerpumpe som Wilo Pico, enten 4 eller 6 meter afhængig af projektet. Den skal have pænt med slange, ret sikkert i to slænger, da den henter ret pænt fra jorden. Du skal huske behandlet vand på varmekredsen til denne her. Det fortjener den.
Tak, og så vidt jeg har kunnet læse i dine svar til andre anbefaler du ikke en samlebrønd, men at føre kredsene ind til pumpen, så det vil jeg gøre.
Da vores jord er ren ler, dog ret våd, tænker jeg to kredse på 300m stykket, lyder det passende?
Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er underdimensionering et reelt problem, jeg har dog ikke kunnet finde et eneste sted hvor der har været alvorlige konsekvenser som følge af overdimensionering, ud over anlægsomkostningerne, selvfølgelig.., har jeg ret i dette?
Jeg havde slet ikke tænkt på behandlet vand, men det er da klart, nu du siger det! Jeg arbejder faktisk med en del vand, da jeg arbejder med recirkulerede fiskeopdræt, så korrosion, kavitation m.m. Som kan opstå uventede steder kan være en tikkende bombe under selv de bedste pumper m.m.
Afhængig af hvor hårdt du belaster den er 600 meter et godt gæt. Men spidsbelaster du den så lav for guds skyld lidt mere. Jeg har selv det reneste lillbælt ler og 2 x 300 meter kunne jeg godt ønske mig havde været lidt ekstra til en spidsbelastet 9'er.
Jeg må se om jeg kan overtale naboen til at lægge dem i hans mark. Jeg har spurgt, og fik umiddelbart nej, men jeg målte op i går, og jeg har 800m2 inden jeg skal krydse indkørsel, og risikere at lægge under kommende belægning.
Det er utroligt så meget hus mv. fylder på 2.400m2 grund!
Der er en del træer, så jeg skal nok få en hyggelig tid på minigraveren, hvis jeg skal have fx. 2x350m ned :-)
Naboen havde faktisk været med til at installere jordvarmeanlæg i et sommerhus, der brugte dr en 20T gravemaskine, fjernede al jord ned til 1m, lagde slangerne, og lagde jorden tilbage, der kan man tale om at haven var vendt!
Bruger man behandlet vand i alle dele af anlægget (ud over brinesiden, som jo SKAL være behandlet og tilsat IPA)
Det er klart at kedelsten er det man vil undgå kedelsten på varmesiden, men jeg troede bare at man som minimum anvendte osmosevand i jordkredsen... Nok fordi jeg tilægger systemet mere komplicitet end der er, jeg har også hældt dem. vand på min køler ;-)
Mener du 2x350m i 800m er muligt, eller skal jeg prøve at overtale naboen?
Det er jo nemt at pløje i en flad mark uden træer, til gengæld skal navoen måske kompenseres, og det skal tinglyses.
Haven er besværlig, men passer areal og meter, er det muligt.
Jeg vil bare være sikker på at jeg ikke laver hovsaløsninger, men også kan glæde mig over det om 10 år...
Det kan jeg godt forstå. Jeg har ingen reel anelse om hvor neget arbejde der er i det, så di må ikke tage det ilde op, men er det noget jeg kan få til at kigge på, evt. Mod betaling?
Jeg har et par boreprøver lavet rundt om selve huset, jeg går ud fra resultaterne at det er dækkende for hele grunden. Jeg kan desværre ikke lægge den op fra telefonen, men jeg skal lægge resultaterne op i morgen, men et resume er
0-30/60cm muld
30/60-120/180cm ler, sandet, brunt
120/180-300cm moræneler, sandet, gråt
Alt er smeltevands- og glaciale aflejringer.
Huset er jo en anden snak, som jeg skrev er forbruget beregnet til 19,8kW/m2, men isoleringen er forbedret yderligere, 250 bbr-m2, 180 i grundplan, kun gulvvarme.
Men der er jo også laden, 160m2, også isoleret, men ikke lige så godt.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.