Så kører mit nye anlæg.
Se billeder i fotoalbum i navigationsmenuen.
Jeg vil lige dele ud af noget af det, jeg lærte undervejs, som andre, der skal igang, måske kan have glæde af.
GRAVNING
Det var effektivt med en STOR gravemaskine. Den graver lynhurtigt, og dækker hurtigt til igen.
Vi gravede med 130 cm skovl, så den trak et spor, hvori vi kunne lægge en slange i hver side af graven. Den næste rende gravede vi 90 cm ved siden af, og på den måde er der nu 110-120 cm mellem slangerne. Det gik noget hurtigere end hos min nabo, hvor jeg var med til at lægge slanger i enkeltgrave.
Vi rullede den 350 m lange slange nede i graven efter råd fra Maze. Det var meget besværligt at vende med slangen, når vi nåede til enden, indtil vi fandt ud af at grave en lidt større bredde i enden af graven, så gik det supernemt med at vende.
GRUNDKORT FYN
Jeg havde tegnet hele forløbet af jordslangerne i [url]http://www.grundkortfyn.dk/[/url]. Det virkede godt og længden passede ret præcist.
VVS
Jeg havde aldrig prøve at samle kobberrør før, så jeg var lidt usikker på, hvordan jeg skulle gøre: preskobling, klemring eller lodning?
Endte med en kombination af lodning og klemring. Langt de fleste i lodning og så har jeg strategiske steder brugt klemring, sådan at det er muligt at skille hele konstruktionen ad i store enheder, hvis noget skal repareres. Jeg kan skille hele min vvs-installation ad i 7 store dele på meget kort tid.
Blødlodning af kobber er både særdeles nemt, billigt og det bliver tæt. Ikke een eneste af de over 50 samlinger, jeg har i mit system, er utætte.
DESIGN AF VVS
Jeg brugte et tegneprogram, hvor man kan arbejde i layers (lag).
Deri har jeg lavet alt i 1 pixel til 1mm. Altså et kobberrør på 22mm har jeg givet 22 pixels i tegneprogrammet. Se eksempel i fotoalbum.
Jeg brugte et foto af den væg, hvor mit nye anlæg skulle sidde, og så viskede jeg oliefyr, med videre, ud i tegneprogrammet, så jeg tilsidst kun havde det tilbage, som jeg skulle bygge det nye anlæg udfra. Derefter satte jeg billeder af rør, bøjninger, haner m.m. ind i tegningen, eller billedet, som det jo egentlig er.
De rør, der skulle være bagerst lagde jeg i lag 1, og så oprettede jeg et nyt lag efterhånden som tingene lå ovenpå hinanden. Alt har passet perfekt på mål, ved at arbejde ud fra tegningen. Desuden var den nem at bestille varer ud fra.
Skriv til mig, hvis du vil vide mere om dette.
KOMBINATION SOLVARME - VARMEPUMPE
Jeg havde solvarme i forvejen, og det har jeg bevaret.
Solvarmen er kombineret på to måder med varmepumpen: med koldt vand og varmevand.
Det kolde vand løber ind i solvarmebeholderen, bliver opvarmet af solen og løber videre ind i IVTs varmtvandbeholder, der således fødes med forvarmet vand.
I toppen af solvarmebeholderen sidder en snegl til varmevand, som tidligere var tilsluttet oliefyrskedlen. Den er nu ført over på varmevandet fra varmepumpen, med to T'er.
Når solvarmen laver mere end 60 grader varmt vand, starter en pumpe med at cirkulere vandet i sneglen over i varmevandet fra varmepumpen. Fremløbsføleren til varmepumpen sidder efter en bøjning, hvor varmepumpevand og solvarmevand er blevet blandet, og solen hjælper således varmepumpen med at lave varmevand også. Det virker fint.
Efter råd fra Ole Wang Lønbæk, har jeg sat kuglehaner ved alle til- og afgange fra solvarmebeholderen, sådan at jeg kan koble mig helt uden om denne.
LUFTTTRYK PÅ JORDSLANGEN UNDER UDRULNING
Jeg gjorde det ikke selv, men kom til at tænke på, da jeg havde lagt jordslangen i, at hvis man havde lufttryk på jordslangen og et manometer på, ville man under tildækning med jord, kunne se om der skulle komme et hul på slangen, og således måske finde det, mens gravemaskinen er der.
Det er vist trods alt de færreste, der har plads til at følge rådet om at vente med at dække gravene, til man trykprøvet slangerne.
PÅFYLDNING AF BRINE
En tønde, en vandslange tilsluttet koldt vand, en boremaskinepumpe og slange fra sprittønde ned i brinetønden, en dykpumpe fra byggemarkedet og klare slanger i stor tykkelse, et kobberrør med mål på, som man kan sætte ned i tønden.
Jeg havde trykprøvet jordslangerne, så de var fulde af vand, da vi skulle hælde brine på. Efter råd fra TKR, pumpede jeg al luften ud af jordslangerne med rent vand. Herefter begyndte vi at fylde brine på. Returslangen lagde vi i mit afløb, og så kunne vi lugte, når det begyndte at lugte af sprit. Så lagde vi returløbet tilbage i tønden og begyndte at cirkulere for at fjerne det sidste luft.
Man behøver ikke frygte at brine skal blande sig med vand, brinen skubber simpelthen bare vandet foran sig, indtil det er skubbet ud.
SAMMENFATNING
Alt i alt et rigtig godt projekt, hvor intet gik galt.
Bortset fra een ting:
Under påfyldning af koldt vand på systemet viste det sig, at anodestangen i IVTs varmtvandsbeholder ikke var skruet fast, så det begyndte at fosse ud med vand, og beholderens isolering blev godt våd. Dette har jeg skrevet til IVT.
Af sikkerhedsgrunde skal man være logget ind for at se fotoRedigeret af Admin d. 10-04-2007 21:02
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
KOMBINATION SOLVARME - VARMEPUMPE
Jeg havde solvarme i forvejen, og det har jeg bevaret.
Solvarmen er kombineret på to måder med varmepumpen: med koldt vand og varmevand.
Det kolde vand løber ind i solvarmebeholderen, bliver opvarmet af solen og løber videre ind i IVTs varmtvandbeholder, der således fødes med forvarmet vand.
I toppen af solvarmebeholderen sidder en snegl til varmevand, som tidligere var tilsluttet oliefyrskedlen. Den er nu ført over på varmevandet fra varmepumpen, med to T'er.
Når solvarmen laver mere end 60 grader varmt vand, starter en pumpe med at cirkulere vandet i sneglen over i varmevandet fra varmepumpen. Fremløbsføleren til varmepumpen sidder efter en bøjning, hvor varmepumpevand og solvarmevand er blevet blandet, og solen hjælper således varmepumpen med at lave varmevand også. Det virker fint.
Efter råd fra Ole Wang Lønbæk, har jeg sat kuglehaner ved alle til- og afgange fra solvarmebeholderen, sådan at jeg kan koble mig helt uden om denne.
Det lyder spændende med kombinationen af sol- og jordvarme har selv leget med tanken, især i denne tid med herligt solskin hver dag.
Den løsning du har med at tage varmt vand ud af toppen på solvarme beholderen, er den optimal?
Er vandet ikke forholdsvis for varmt, jeg tænker på at min VP i denne tid beregner en fremløbstemp på omkring 24°C, er det så ikke for varmt at blande 60°C vand ind i systemet, eller har du måske en blandesløjfe på?
Hvad nu hvis man lavede et system således at der på knap så solrige dage hvor der måske ikke kan laves varmtbrugsvand så kunne laves varme med 25-30°C til centralvarmen.
Evt. med en hastighedsreguleret solvarmepumpe!
Først vil jeg sige, at jeg ikke tror, det kan betale sig at installere solvarme i forbindelse med en varmepumpe. Jeg havde solvarme i forvejen, så derfor har jeg valgt at kombinere.
Med hensyn til lettere skyede dage, tror jeg, det er ligeså økonomisk at lade solvarmen løfte brugsvandstemperaturen så meget, den kan. Det gør jo, at vp ikke skal starte fra 8 grader, når den skal lave varmt vand, men måske fra 20 eller 40 grader, så vp kører næsten ikke for at lave varmt brugsvand. Når det skal med rundt i centralvarmen, skal jeg have en ekstra pumpe til at køre, og den bruger omkring de 70-80 watt.
Jeg kører egentlig kun solvarmevandet ud i centralvarmen, for at undgå, at solvarmen koger over.
Der har været lange debatter på varmepumpsforum i Sverige, som jeg har fulgt, og efter mange overvejelser fandt jeg, at min løsning var den enkleste, og en der udnytter energien optimalt.
De 60-70 graders overskudsvarme blander sig fint med vp-varmen. Jeg har sat et T lige efter solpumpen, og derefter en 90 gradders bøjning, og derefter fremløbsføleren til vp. Drejningerne giver god blanding af vandet og temp har endnu ikke været over ca 40 grader, hvilket ikker noget problem.
Når vp går i sommerdrift, lukker jeg ned for mine radiatorer, og så vil næsten al solvarmeoverskuddet blive brugt i mit nordvendte badeværelsesgulv, der således holdes lunt om sommeren.
Jeg ville helt enkelt ikke kunne lade være med at forsøge at opvarme min brine..... det er simpelthen for fristende... men så igen, jeg har jo ikke solvarme ...., men det næste hus ska' da ha' det hele.
Nibe 1210-7, 340m kollektor (2*150m aktiv). 200l. buffertank (kan kobles på fire forskellige måder). Nibe FLM-30. 170 kvm. murermestervilla fra 1928.
Mine loggninger: [url]logger.smalspor.org[/url]
En kalorie er jo en kalorie. Og det hele handler om lager. Solen giver os kalorier, og vi forsøger at lagre dem til de skal bruges.
Alt andet lige, er vand det bedste medium at lagre i.
Brine er dårligere, da sprit ikke holder så godt på varmen som vand.
Derfor tror jeg, varmtvandsbeholderen, hvis man ellers har et regelmæssigt varmtvandsforbrug, er bedre som lager for kalorierne.
Og så gælder det jo om at kunne forbruge og lagre med så lille et energiforbrug som muligt.
Når du lagrer i varmtvandsbeholderen, kræves der blot en pumpe til solvarmevæsken. Overførslen fra varmtvandsbeholderen til forbrugeren sker jo blot ved hjælp af vandværkstrykket.
Hvis man endelig ville udnytte solvarme, skulle man have en kæmpe vandtank, som sommerens varme kunne lagres i og så forbruges om vinteren. Men det er jo netop det, vi bruger jordvarmen til, så...
...man kunne jo grave en tank på 50000 liter ned, og så varme den op..
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
