Er der nogen iblandt dette forums kvalificerede VP "nørder"'( og det er kærligt ment) nogen der ligger inde med, eller er vidende om, tests af "standard" solvarme contra energifangere?
(Denne tråd er startet, da en anden tråd vedr. gode råd til undertegnede angående nyt anlæg bragte dette emne frem)
Personligt kan jeg ikke helt gennemskue hvad der er bedst. Der er så mange faktorer der spiller ind. Det jeg dog mener at have regnet mig frem til er, at hvis man har pladsen, så er det enkleste nok at overdimensionere sine slanger lidt.
Jeg kender ikke så meget til energifangere, men har et solfangeranlæg på min installation. Og jeg (vi) er da godt tilfreds med den løsning.
Det skal nævnes at der er tale om bjergvarme, med en dårlig virkningsgrad p.g.a. klipperne som de er boret i, og så er det alt for lille boredybde til det behov der er nu.
Solvarmen varmer først brinen op til ca 30 grader -som så shuntes inden varmepumpen. Brinen bruges fra beholderen indtil at brinen er koldere end den i boringen, hvorefter der åbnes for boringen. Når brinen er varm, varmes en 300 liters solvarmebeholder op som bruges til forbrugssvand.
Der er på brinesiden bevidst gået efter akkumeleringeffekten i brinebeholderen, selv om det er muligt at varme boringen op, men det er ikke prøvet endnu
Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
Kender ikke så mange. Med oprindelse i midt-Sverige, synes IVT koncernen ikke at man skulle spekulere i solfangere. Vi har så alligevel kombineret noget stykker. Generelt synes det at se fint ud med at solen aflaster jorden, men når der grovtrækkes på jorden om vinteren styrtdykker temperaturen, for så at nå alm jordtemperatur minus et par grader. Der ligger man så nogenlunde fast og trækker lige så stille nedad. Når du så når i minus på brinen, går det noget langsomt (det kræver en tilstandsændring og der skal hentes meget energi før man igen falder). Billedet vender så modsat vej til foråret. Og generelt har jeg oplevet billedet som: Selvfølgelig hjælper solfangerne, og selvfølgelig sparer det, men ville være ked af ligefrem at spare slangelængde på den bekostning. Men jeg elsker også at være bombesikker i mine installationer.
Energifangerne tror jeg klart man kan få nytte af, især om foråret, hvor man kan fjerne is fra vinterens hærgen, og forventeligt komme lidt hurtigere op i jordtemperatur. Men regulært at lægge varme i jorden duer ringe, og du kan endda risikere regulær at tørre på jorden, hvilket absolut ikke er ønskværdigt. Har lavet nogle jordkølede kondensatorer og du kan blive ved med at varme som en sindssyg på jorden. Lige så god den er til at bibringe energi, ligeså god er den til at fjerne det. Så den med at lege akkumulator er ikke specielt god. Men har set mange andre snedigheder, der absolut hjælper. F. eks nedgravning af faskiner for overflade vand midt mellem slangerne.
Sidder og tænker på et par vinterstarter af anlæg. Bla. Chr's og en der hedder Lars. Her snakker vi opstart med beton omkring de 0° og vinduer ikke monteret. Hold da maule hvor de kunne køle brinen under 0 på ingen tid. Årsagen er kæmpestor ydelse og dermed energi udtræk, når varmebæreren ligger på måske 10-15°. Det ser skrækkelig dramatisk ud når man oplever det, og ligner noget der skal gå skrækkelig galt. 1/2 år efter når tingene er færdige og kommet i balance ser alt normalt ud igen.
Jeg faldt lige over denne her rapport om tagrumssolfangere.
https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=218%20dtu%20byg%20tagrums%20solfanger
Det er PDF-dokumentet det skal kigges i.
Det er en old-støvet rapport, så det er kun princippet jeg er ude efter. Umiddelbart ligner det en billig måde at lave en forholdsvis effektiv solvarme til brinen. Ikke mindst når det er lave temperaturer vi arbejder med.
Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
Hej Chr.
Her er en rapport med støv på rapport. Nr. 1 : Kombineret solvarme-varmepumpeanlæg
den er gammel, men jeg mener dens konklusion om solvarme/horisontal jordvarme stadig holer.
Nu jeg er her, tak for henvisningen til rapporten tagrumssolfangere. Den var jeg ikke faldet over.
hilsen no100.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
