Kan jeg terrænregulere?
|
Kiesbo |
Lagt på d. 26-06-2014 21:36
|
Let øvede
Antal indlæg: 168
Tilmeldt: 03/12/2013 11:00
|
Jeg overtager mit nybyggede hus inden for en måneds tid. Der skulle i følge aftalen være lagt jordvarmeslanger ud på grunden i den foreskrevne dybde 90 cm eller lidt mere. Min grund har et fald på ca. 2 meter og der er lidt opgravet overskudsjord spredt jævnt ud over grunden (mellem 0 og 50 cm vil jeg tro). Lokalplanen foreskriver at terrænet skal reguleres tilbage det oprindelige niveau.
Jeg tænker nu på om det overhovedet er muligt at regulere terrænet tilbage set i forhold jordvarmeslangerne? Jeg mener, er jordvarmeslangerne lagt ned i 90 cm set i forhold de oprindelige terrænkoter, eller er de lagt 90 cm ned i forhold til de faktiske forhold på nedlægningsdatoen, hvor overskudsjorden var spredt ud over grunden? Hvis det er sidstnævnte så risikerer jeg jo efter terrænreguleringen at stå med slanger i 40 cm dybde!
Byggelederen har ikke kunne give mig et klart svar, så inden jeg går videre med det, vil jeg naturligvis gerne vide hvad praksis normalt er, og hvordan det er dokumenteret.
Bliver det normalt dokumenteret i hvilken koter slangerne nedlægges? Eller nedlægges slangerne "på slump"? |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 26-06-2014 21:54
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
Næh, vi terrænregulerede normalt først, ELLER accepterede man lagde lidt på. Det med at skrabe af er dog at betragte som absolut mindre klogt. Man graver jo ikke først, for bagefter at skrabe af. Afhængig af entreprenør kan man have fået det kortlagt med en microdigger (det har jeg så ikke prøvet). I min verden har byggeleder og entreprenør et temmelig stort problem de skal have udredt, og læner sig kraftigt op af en nedpløjning af en ny slange - EFTER terrænreguleringen.
Menæhhh man kan jo tage den grove måde og få fundet en række fixpunkter. Men synes ærligt talt det lyder som fusk og skidt planlægning.
|
|
|
|
Kiesbo |
Lagt på d. 16-07-2014 09:57
|
Let øvede
Antal indlæg: 168
Tilmeldt: 03/12/2013 11:00
|
Jeg "forhandler" lige nu med byggefirmaet om, hvorvidt de har fejlet i denne proces eller ej. Min bygherrerådgiver har også luftet tanken om at kræve ny nedpløjning. Men hvad koster det et byggefirma at lave en ny nedpløjning? |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 16-07-2014 11:27
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
I det spil er det ikke de store summer det drejer sig om. Men det er jo ærgelige penge de skal til at finde frem. Når man kludrer så meget, må man til læderet. Som min gamle mester altid sagde. "Alt hvad man kan er nemt"!
D'herrer beviser så igen igen, at der skal udvises rettidig omhu når man laver jordvarme. Ellers får man ikke gode anlæg. Har min egen lille sorte liste med entreprenører, VVS'ere og El der anser det som bare lige, at lave jordvarme. Listen over fejl der gentages igen og igen er lang som den onde selv, og indeholder gerne:
Generelt manglende indsigt og forståelse for hvad man laver. Deraf følgende sølle justeringer af installationen. Ringe dimensionering af slanger. Elendig udført VVS installationer. Direkte katastrofalt dårlig kuldeisolering af brine. Ret ofte placeres filtre og følere i direkte modstrid med vejledning og er derfor til ingen nytte. Elendig og lovstrid indføring af slanger og manglende afslutning. Ingen dokumentation på hvad man har lavet. Manglende eller forkert tilsluttede buffere.
Det uhyggelige er, at disse fejl gentages igen og igen af de samme firmaer , både entreprenører og husbyggefirmaer. Vi trænger i helt uhyggelig grad til at VPO var aggressiv og aktiv, og regulært var på banen med nogle tommelfingre der vender op og ned.
Jeg ville bede om ny slange, alternativt bede om en tredjeparts vurdering. Samtidig ville jeg nok interessere mig kraftigt for hvordan man laver resten af installationen og følge dette nøje.
|
|
|
|
Kiesbo |
Lagt på d. 16-07-2014 13:20
|
Let øvede
Antal indlæg: 168
Tilmeldt: 03/12/2013 11:00
|
Hvem kunne en tredjeparts vurdering eventuelt komme fra? Jeg mener, er det en juridisk vurdering af hvad der faktisk er aftalt i entreprisekontrakten, eller er det en faglig vurdering af, hvordan entreprenøren i praksis skal forholde sig til terrænet når der nedpløjes en slange?
Kunne det tænkes at leverandøren Vølund kunne inddrages? Det er jo dem som indirekte kommer til at stå for skud, hvis anlægget ikke virker optimalt, eller hvad? |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 16-07-2014 21:40
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
slettet
Redigeret af Admin d. 16-07-2014 22:21
|
|
|