HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Skal jeg skrotte buffertanken?
Peter VP
Fik installeret et jordvarmeanlæg for ca. tre år siden (IVT Greenline HE E14 + 900 m slanger), hvor den oprindelige installation var uden buffertank. Huset er et moderat isoleret stuehus fra 1910 med 15 radiatorer.

Efterfølgende vinter var ikke et problem for varmepumpen - ikke før det nærmede sig -20 grader, faldt temperaturen i huset til ca. 19 grader mod normale 20-21. Det eneste ”problem” var de mange pumpestarter (ca. hver 20. minut) og den evendelige knirken i radiatorerne. Vi fik derfor installeret en 400 l buffertank, som eliminerede denne knirken.

Siden installationen af buffertanken har pumpen ikke kunnet holde huset varmt så snart udetemperaturen falder til under frysepunktet. Pumpen kan simpelt hen ikke levere en fremløbstemperatur over 35-40 grader...

Målinger viser, at pumpen producerer hvad den skal (ca. 13500 kW).

Jeg selv tror at årsagen er, at pumpen ikke har kapacitet til at holde de 400 l i buffertanken på ca. 50 grader samtidig med, at den konstant modtager koldt returvand fra huset.

Er der nogen, der har oplevet noget tilsvarende?

Er der nogen, der har et bud på, hvad problemet kan være, og hvad man kan gøre ved det?

Jeg overvejer at installere et par ventiler, så jeg kan koble buffertanken fra, når det bliver for koldt, men det er jo ikke en særlig elegant løsning.

Peter
 
hamselv
Det du skriver tyder nærmere på at tingene ikke er trimmet eller samlet korrekt. Noget lugter enten som noget større vandflow sekundært, end primært, eller anvendelse af en uegnet buffer, eller forkert tilslutning til denne. Hvorfor i alverden skal varmepumpe stå og trække bufferen op på 50° Det er da helt hen i hegnet.
 
Peter VP
Du har sikkert ret - jeg huserer ikke selv ret meget med varmepumper, men er offer for konsekvenserne af forkert samling eller manglende trimning eller hvad, der nu er galt. Buffertanken er foreslået og installeret af en IVT autoriseret jordvarmekonsulent, og han har ikke kunnet peget på noget.

Hvis ikke varmepumpen skal trække bufferen op på 50 grader, hvad skal den så gøre?

Kan du foreslå noget, jeg kan gøre?
 
hamselv
Varmen kan jo ikke rigtig blive væk. Så hvis den kunne klare huset før, skal den også klare det nu, selvom der er en større mængde vand på anlægget. Nu kommer det så bravt an på hvilken tank man har anvendt, hvordan man har tilkoblet. Om der er andet der er ændret. Andre/flere pumper eller hvad hunde man nu har lavet. Der er jo også den lille mulighed at anlægget fejler et eller andet, eller er bragt i en mærkelig indstilling.
 
Peter VP
Varmen er jo heller ikke væk. Men hvor pumpen før skulle klare huset, skal den nu klare huset plus ekstra 400 liter vand. Kunne det ikke tænkes, at det overstiger pumpens kapacitet?
 
hamselv
Nej. Varmen forsvinder ikke. Den ekstra mængde vand træger kun tingene. Der er blot tale om at noget tager længere tid.
 
Peter VP
Synes du, jeg skal koble buffertanken fra om vinteren eller har du et alternativt forslag?
 
hamselv
Jeg kører f. eks med 750 buffer. Og ved grov vinterdrift, slukker VP'en bare aldrig, og VP'en kan ikke fange sætpunktet, før enten det bliver lidt varmere eller holder med at blæse. Men problemet ville være nøjagtig det samme om jeg havde kørt uden buffer. Fordelen ved bufferen er så, at den eliminerer en kæmpe andel at din start/stopper ved drift i overgangstiden - altså når behovet er lavere.
 
hamselv
Kan slet ikke se nogen mening med at bypasse bufferen. Ville hellere koncentrere mig om hvad der afstedkommer problematikken. Har oplevet dumme buffere der giver omrøring i tanken. Men har VP før været tilstrækkelig burde det "kun" give dum drift. Har også oplevet fejltilkoblinger og det har givet meget dum drift. Tror du skal se om du kan finde en der kan fejlfinde og analysere lidt. Ingen grund til at skulle gå og bøvle med den slags ærgelser. Tror aldrig jeg nåede at installere en HE14. Det blev til nogle HT+E14'ere og nogle EQ14. HE'ens styresystem havde nogle ret fine muligheder og var ret lækker.

Nu er du sikker på at der ikke er lavet en eller anden bims opsætningen, i forbindelse med bufferen kom på? Og fremløbsføleren sidder korrekt (en anden fejl der er set flere gange). Føleren sidder korrekt i toppen af bufferen, og ikke på fremløbet fra VP, eller fremløbet fra bufferen. Så kører den rigtig øv. Så føleren skal sidde på bufferens top.
 
hamselv
Find lige GT1 føleren og den placering. Sidder den på røret mellem VP og buffer og der køres pumpestop sammen med kompressor, vil det du beskriver være resultatet.
 
Finn DK
Hej Peter

Mangler lige oplysning om hvorvidt pumpen kører kontinuerligt når du har problemet ved de lave temperaturer, eller om den starter og stopper.
Hvis den kører kontinuerligt, og leverer 13,5 kW "forsvinder" varmen (men ikke I buffertanken)
Hvis den kører start/stop er der et problem med installation af anlæg/tank/føler.

Mvh,

Finn
Hus 1: 105 m2 i et plan, nyrenoveret og godt isoleret, gulvvarme overalt.
IVT 6Kw og 6 KWp solceller.
Hus 2: Ældre hus på 84 m2 i et plan, endnu ingen gulvvarme, isolering noget under middel.
Jordvarme etableret januar 2014.
Nilan VV6, 400 m slanger i 1 løb
4,4 KWp solceller.
 
Peter VP
Hvis GT1 føleren er den, du også kalder fremløbsføleren, sidder den øverst i buffertanken.
Hvad ligger der i "dum drift"?
 
Peter VP

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2440&pid=18203#post_18203]Finn DK skrev:[/url]

Hej Peter

Mangler lige oplysning om hvorvidt pumpen kører kontinuerligt når du har problemet ved de lave temperaturer, eller om den starter og stopper.
Hvis den kører kontinuerligt, og leverer 13,5 kW "forsvinder" varmen (men ikke I buffertanken)
Hvis den kører start/stop er der et problem med installation af anlæg/tank/føler.

Mvh,

Finn


Hej Finn

Pumpen kører kontinuerligt.
 
detniels
Hej Peter VP

Uden at have set billeder af din installation virker det som om din buffertank er tilsluttet forkert.

Det simpleste buffer princip er at VP-Frem placeres i midten af bufferen og temperatur føleren også placeres i midten. Derefter skal VP-Retur placeres i bunden.

Anlæg-Frem skal placeres i toppen af bufferen og Anlæg-Retur skal placeres i bunden af bufferen. Alle "inputs" til bufferen skal være internt i buffertanken være forsynet med diffusere så vand strømmene ikke skaber unødig pisken.

Hvis buffervandet ikke har mulighed for naturligt at skabe stratifikation i vandsøjlen vil din top temperatur svinge og det må den ikke. Derfor skal VP-Frem sendes ind i midten så mængden af vand fra midten til toppen bruges som "bufferen" når din VP ikke kører.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 25

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,035,974 Unikke besøg
XHTML CSS