Hej.
Ville høre om andre herinde har sådan et anlæg IVT 495.
Hvilke indstillinger i køre med??
Er nemlig nysgerrig efter om jeg kan optimere mit. :-)
Mvh. Morten
[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2556&pid=19299#post_19299]Morten ap skrev:[/url]
Hej.
Ville høre om andre herinde har sådan et anlæg IVT 495.
Hvilke indstillinger i køre med??
Er nemlig nysgerrig efter om jeg kan optimere mit. :-)
Mvh. Morten
Hej Morten
Ekspert er jeg ikke, og jeg har en anden VP.
Men jeg har dog disse kommentarer:
Du er lidt sparsom i dine oplysninger, jeg tror man savner viden om
1. ren gulvvarme? eller blandet radiator og gulvarme, eller ren radiator
2. har du udeføler, så pumpen regulerer fremløb efter udetemperatur?
3. har du indeføler som sammen med udeføleren styrer fremløb?
Det er måske derfor ingen har kommenteret dit spørgsmål
Lad mig nu forudsætte (for at kunne give dig ideer til optimering)
Du har udeføler og blandet gulv og radiatorer.
Økonomien i varmepumpen optimeres bedst ved at lade fremløbs temperaturen styre indetemperaturen, for at opnå dette, så skal alle (næsten alle) termostater stå HELT åbne.
Bliver der generelt for varmt i huset, så vælger du en anden varmekurve, der giver generelt en lavere fremløbstemperatur.
Sådanne bliver du ved indtil du har en behagelig indtemperatur ved lavest mulig fremløb, da fremløb er styret af udetemperatur, så stiger fremløb jo ved lavere udetemperatur.
På den måde vil du have en stort set konstant indetemperatur, megen sol kan give for høj temperatur - megen blæst giver for koldt i et utæt hus, hvis/når det problem opstår, så må du midlertidigt regulere varmekurve ved at plusse/minusse nogle trin.
Det er nu en dårlig årstid at finde den rigtige varme kurve, da behovet for varme ikke er så stort (dog er det temmelig køligt lige nu)
Så du må vente til midt på efteråret med at optimere.
Som overordnede regel, så er de er dårlig ide at styre indetemperaturen med termostater, fordi så er fremløb højere end strengt nødvendigt, og derfor er COP værdien lavere end nødvendigt.
Håber du kan bruge lidt af ovenstående betragtninger,
optimering/indstilling kan IKKE kopieres fra andre, da isoleringsgraden varierer fra hus til hus, og komfort temperaturen er jo også individuel.
Så du må bare eksperimentere dig frem, efter følgende princip
Åben ALLE termostater (næsten?) vælg en varmekurve så lav som mulig,
I løbet af en måneds tid hvor du eksperimenterer, så har du nok fundet det optimale til dit hus og din familie.
Hilsen Tage
PS jeg har selv en varmekurve som siger
frem = 31 ved ude = 10grader
frem= 39 ved ude = 0 grader
frem = 46 ved ude = -10 grader
Det holder mit hus passende varmt, undtagen ved helt stille og megen sol indfald ved de store vinduer - da bliver det for varmt
eller ved gråvejr og megen blæst og regn, så kræver mit utætte hus mere varme, hvorfor jeg midlertidigt ændrer varme kurven på disse dage
En 495 TWIN er en afart af en udsugningsvarmepumpe. Den udnytter ikke som andre flydende kondensering men kondenserer direkte i kappen i en vandvarme. Varmen til radiatorkredsen tages direkte fra kappevandet og køres via en shunt ventil til varmebærerkredsen, Du kan således ikke udnytte nogle af de tweaks der ellers flittigt bruges herinde. Der er skam en udeføler, men denne styrer fremløbstemperaturen, via shunt ventilen. Driften er således rimelig "gammeldags", med deraf følgende ikke vildt høje COP værdier.
På kølesiden fordampes i en pladeveksler. Vandet derfra sendes til jordslanger - mener man lade 150 meter til sådan en fætter. Indgående brine røg så igennem en køleflade placeret i udsugningsluftens afkast, og fik yderligere nogle grader. Brinepumpen lader man køre konstant sådan man "gemmer" varmen i jorden. Ideen er såmænd udmærket, men uforlignenlig med gældende regulativer for udføret af ventilationsanlæg.
Der er ikke så mange der kender TWIN'en. De har lidt af elektriske dårligdomme med dårligt tilspændte klemmer. Styringen lidt uoverskuelig (f. eks deler motorværn indgang med en pressostat). Vi har oplevet et par pumpeskifte, en utæt køleflade, en sprængt omløber på brinekredsen, styreprint med ringe dimensioneret strømforsyning.
Du kan som sagt ikke pille meget. Men brug økonomi-indstillingen. Sørg for at filter, flade og ventilator er rengjort. Kør med ventilationen og være sikker på det er korrekt indreguleret, sådan du hverken over- eller underventilerer.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.