Nu har jeg studeret enmet "buffertank" en hel del, og ser er der er mange varianter og mange fejlmontager.
For at gøre det nemt at jeg lavet en tegning med to scenarier.
Grundlag for debat: Ny jordvarmeinstallation med 40/60 gulvv./radiator. Buffertanken bliver stor (fx 500L) således drifttimer minimeres på en lidt overdimenssioneret VP. Buffertanken ønskes opladet efter boligen har fået nok varme. Dernæst skal buffertanken aflades til bolig inden VP starter igen.
Scenarie 1:
Parallel konfiguration, hvor man ved idriftsættelse sikrer sig, at der max er 20% flow til buffertanken. Ellers risikeres at P1 blot trækker vandet rundt i buffertank uden at leverer til bolig. Modstanden i bolig er varierende, hvorfor P2 synes at være nødvendig.
Når bolig stopper med at tage varme vil flowet til bolig nærme sig 0m3, hvorved flowet går til buffertank. Buffertanken oplades.
Når VP stopper må P1 vel også skulle stoppes? Ellers vil P1 presse bund-vand fra buffer til P2.
Hvis P1 er stoppet vil modstanden være meget høj i P1-kreds. Derved vil P2 trække direkte fra buffertank.
Giver det mening?
Scenarie 2:
Kun én pumpe. Ideen virker fornuftig, men jeg kan ikke se hvordan varmen vil nå bolig, da flowet bare vil rende rundt i buffer.
Alternativ sætte P2 på bolig?
Buffertank benyttes til at sikre VP var vand nok at arbejde med således at start/stop minimeres og peaks udlignes. Hvis den skal fungere som en reel akkumuleringstank der kan overtage driften skal den ikke bare være stor men MEGET stor.
Nu har du også både gulvvarme og radiatorer der formetlig kræver hver sin temperatur, så du skal nok også have en blandekreds/shunt med endnu en pumpe.
P1 sidder normalt i selve VP og kærer normalt med denne. Alternativt hvis det er en nyere pumpe som er tryk/behovstyret så hele tiden når der er varmebehov.
I terorien vil en buffertank virke både i parallel eller serie drift, men det kommer helt an på den konkrete installation og den hydrauliske/termiske fordeling om det virker godt eller skidt. Altså behov.
I seriedrift (som nok er det mest normale) skal man således sikre sig at ved normal drift er der større flow (mindre modstand) i bolig delen end tanken. F.eks. via termisk lagdeling i tanken, og/eller en ekstern pumpe P2 der "trækker" det varme vand ud af toppen på tanken.
Så længe der er varmebehov i boligdelen er der kulvarme i toppen af tanken. Efterhånden som behovet mindskes i boligdelen flytter varmeniveauet ned i tanken og til sidst vil det nå returen hvorved VP stopper. Boligen trækker så stille og rolig på tanken og når fremløb ikke er tilstrækkeligt højt og buffertanken "afladet" vil VP starte igen og "lade den op".
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
Hej Lars-Jacobsen.
Jaja, jeg er med på behovet for en buffertank.
Jep, der er en shunt på gulvvarmen, som ikke er vist på tegningen.
Ja, det er korrekt, at en buffertank vil virker både i serie og i parallel. Det smarte ved scenarie 1, er at ved kolde vintre går varmen fra VP direkte til bolig, og skal dermed ikke lige opvarme 500L tank også (hvilket er tilfældet med en serie-forbindelse).
Serie=volumenforøger.
Parallel=buffertank/akkumuleringstank - hvis installeret korrekt.
Tilbage til sagens kerne. Jer der har parallelle buffertanke, hvordan sikrer I jer "smart" styring?
Bryder mig ikke om et'teren. Du har dårligt styr på eventuel gennemtræk og flow. Brug to'eren og lav varmesiden som vanligt med en varmebærerpumpe og en pumpe på gulvshunten. Den af dig tegnede pumpe er normalt indbygget i lødige varmepumper. Og bruges varmepumper med styret varmebærerpumpe, får den de fornemste driftbetingelser.
Faktisk har du dybest set mere! Er det ikke en 500 liter buffer + 300 liter vandbeholder. Er det rigtigt husket har den faktisk 160 liter radiatorvand i svøbet. Eller husker jeg skævt. Det var noget med noget forberedt til sol-noget. Vist med en solbeholder + slingtank. Den opbygning kan efter de par ombygninger vi talte om sidst bringes til at kører ret meget topdollar. Selve varmepumpen er lidt bedaget, men stadig en dejlig maskine. De nyeste har bedre virkningsgrad. Nogen mere avanceret styresystem . Men den gamle Greenline er stadig en temmelig OK varmepumper og på mange punkter pænt foran noget det der sælges i dag. Ikke mindst mht styringsmetodik.
Der er gået noget tid siden jeg oprettede denne tråd.
Nu har jeg etableret jordvarme og kørt med det i nogen tid.
Buffertanken er etableret som en parallelforbindelse via dets diffusere. Se vedhæftede figur.
De røde stjerne er temp-målepunkter (mulige).
Nuværende styring
VP styrer på systemfremløbstemp (8) ift. tænd/sluk (integral), samt på buffertank (6), hvoraf jeg kan indstille en overladning på buffertank.
VP regulerer rpm på P1 ift. (1) og (11), heraf 7,7dT, men nogle gange ned til 4-5dT når HGW er aktiv (del-opvarmning på varmt vand).
Problemet, jeg har behov for ideer til at løse
Ca. 9kW og dT på 8 = P1 giver rpm svarende til ~1,1 m3/h.
Centralvarmepumpe, P2, er en alm. Wilo Stratos Pico, som jeg kan justerer lidt. Pt. giver den ca. 1,2 m3/h, når huset kalder på varme om vinteren, og 0,5 m3/h på varmere dage.
Når P1 leverer 1,1m3/h og P2 spiser 1,1m3/h, "omløbes" buffertanken. Returtemp stiger, derved fremløb, indtil VP stopper pga. integral.
Problemet er, at P1 ikke får ladt buffertanken op, når P2 snupper det hele.
Løsninger?
P2 skal tydeligvis snuppe mindre vand, når dT på centralvarmen er lav - altså fx når fremløb er 40gr og retur er 36gr, så burde man skrue ned, idet systemet ikke har behov for så meget flow.
Dette kan ikke styres på min P2-Pico pumpe.
Bonusinfo
Når jeg manuelt overvåger, at returtemp fra centralvarme er "for høj", piller jeg stikket/forsyning til P2 FRA. Derved lader P1 kun på buffertanken, og lagdelingen/processen ses tydeligt på temp i buffertanken = Dét fungerer!
Jeg skal, på en måde, sørge for at centralvarmesystemet for "nok" varme, og derefter skrue ned for flowet til centralvarmesystemet, for at lade på buffertanken.
Lavpraktisk dæmp dit væskeflow på varmebærer kredsen (det sker vel dybest set af sig selv, når radiatorventiler og/eller gulvvarme kalder på mindre - altså sænk trykket en anelse på Pico'en,
eller hæv farten lidt på VP'en. Du kører lige nu efter delta T 7,7 var det vist. Sænk den 6,7 og se hvad der sker.
At der er ren gennemlæb ved fuld belastning og 0 ladning af buffer er da fuldkommen ligegyldigt. Når du ryger i overgangsperioden og sommeren, sørger dine radiatortermostater for du har mindre flow og tingene er balance..
En tredje mulighed, hvis du ubetinget jagter ladning af din beholder, stil VP en grad eller to over husets behov, og dine radiatortermostater skal nok gribe den.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
