HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Hjælp til finjustering af jordvarme anlæg
NQbbe
Det jeg forsøger at opnå er en konstant ensartet temperatur i huset, med lavest mulige drift omkostninger. Min kone og jeg er begge til et lidt lunere indeklima - typisk 22-23 grader.

Og her kommer lige en lidt lang historie om hvad jeg allerede selv har gjort:

Jeg er for ca. 1½ måned siden flyttet i et hus med jordvarme anlæg.

De første 14 dage holdt jeg lidt øje med el forbruget, og kunne se ca. 60 kw/h ryge hvert døgn - jeg udledte at størstedelen nok stammede fra jordvarme anlægget.

Så efter en masse læsning herinde, kunne jeg konstatere at en varmepumpe kører bedst ved lav temperatur i lange kørsler. Anlægget herude var konfigureret til meget korte kørsler med voldsomt høj temperatur.

Det stod til en fremløbstemperatur på ca. 60 grader ved 0 graders udetemperatur, og varmekurven var trukket så højt op som anlægget tillod.

Jeg har sidenhen justeret det ned, så det ligger omkring 28 graders fremløb ved 0 graders udetemperatur, og der holder huset en fornuftig temperatur.

En stor del af huset har gulv varme - der har jeg fjernet alle telestaterne så ventilerne står fuldt åbne, samt skruet shunten op på max temperatur.

De få radiatorer der er, er med fremløbs termostat - den har jeg ladet sidde og ladet være indstillet på ca. 21-22 grader. Her kunne jeg måske med fordel også skrue helt op ift. at lade varmepumpens temperatur styring klare det hele?


Alt dette bragte ret hurtigt energi forbruget ca. 20 kw/h ned per døgn - jeg har desværre kun én samlet el måler, og kan derfor ikke vide hvor meget der går til andet end varme.


Nu til spørgsmålet:
1. Er der noget jeg har overset i min "optimering" ?

2. Anlægget kører hver nat kl. 1 et legionella program, når det har kørt kommer der en advarsel i loggen om at fremløbs temperaturen er for høj - kan jeg gøre noget for at undgå det (det fylder loggen og gør det svært at spotte andre ting deri) ? Jeg er ikke interesseret i at slå legionella programmet fra :-)

3. Anlægget har en masse aflæsning af temperaturer - en af disse hedder VP ind og VP ud, som jeg gætter på betyder VarmePumpe. Det undrer mig at disse temperaturer ofte ligger oppe omkring 50-60 grader, når jeg har indstillet det til et fremløb på kun 25-28 grader afhængig af udetemperatur. Nogen bud på dette?

På forhånd tak for hjælpen - alle inputs er velkomne :-)
 
hanssing

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2677&pid=20269#post_20269]NQbbe skrev:[/url]...
Jeg har sidenhen justeret det ned, så det ligger omkring 28 graders fremløb ved 0 graders udetemperatur, og der holder huset en fornuftig temperatur.

En stor del af huset har gulv varme - der har jeg fjernet alle telestaterne så ventilerne står fuldt åbne, samt skruet shunten op på max temperatur.

De få radiatorer der er, er med fremløbs termostat - den har jeg ladet sidde og ladet være indstillet på ca. 21-22 grader. Her kunne jeg måske med fordel også skrue helt op ift. at lade varmepumpens temperatur styring klare det hele?

Alt dette bragte ret hurtigt energi forbruget ca. 20 kw/h ned per døgn - jeg har desværre kun én samlet el måler, og kan derfor ikke vide hvor meget der går til andet end varme.


Citer


1. Er der noget jeg har overset i min "optimering" ?

Ja, men først - du har gjort det godt.
Husk dog, at optimal økonomi går modsat af komfort.
Næste trin er at sikre dig at de rum om ikke har solindstråling alle har rette temperatur, ved at justere på gulvvarme-kedsene.
Dvs. 1) Noter kredsenes indstilling grundigt (så du kan komme tilbage).
Juster så flowet ned for de rum som er for varme, og op for dem som er for kolde.
I den avancerede udgave justeres cirkulationspumpen også,idet den i de varme måneder med fordel kan køre langsommere, og derved spare energi.
Du kan evt, kigge på retur-temp som indikator fra hver kreds.


[/quote]
2. Anlægget kører hver nat kl. 1 et legionella program, når det har kørt kommer der en advarsel i loggen om at fremløbs temperaturen er for høj - kan jeg gøre noget for at undgå det (det fylder loggen og gør det svært at spotte andre ting deri) ? Jeg er ikke interesseret i at slå legionella programmet fra :-)
[/quote]
Hver dag er totalt overflødigt, hver uge er rigeligt, og hver måned også nok.
Det koster en hel del - hvis du er i tvivl.

[/quote]
3. Anlægget har en masse aflæsning af temperaturer - en af disse hedder VP ind og VP ud, som jeg gætter på betyder VarmePumpe. Det undrer mig at disse temperaturer ofte ligger oppe omkring 50-60 grader, når jeg har indstillet det til et fremløb på kun 25-28 grader afhængig af udetemperatur. Nogen bud på dette?
[/quote]
Mit bud, er at det drejer sig om varmt brugsvand, evt. ved legionella-behandlingen.

VEnligst
Hanssing
 
Varmeihuset
Nu ved jeg kke hvor stort jeres vv forbrug er , men kører anlægget en legionella funktion hver nat, så har i da varmt vand om morgenen ;o)
Der skal bruges meget vand før varmepumpen slår til igen
Med stor sandsynlighed er al jeres vv skabt ved ren elparon ,varmepumpen får slet ikke en chance, med mindre i har en meget lille vv beholder, eller et meget stor vv forbrug

hvor stor er jeres vvbeholder, og hvor stort er jeres vv forbrug ?
og hvad står vv til i temp

bruger i stadig pt varme i huset ?
hvor stort er huset, og hvor godt isoleret ,energi vinduer eller ej,, osv et plan to plan,,kælder ?
 
NQbbe
Tak for de hurtige svar - her kommer lidt uddybning :-)

hanssing:
1) Justering af enkelte kredse - indtil videre har det ikke været nødvendigt, men systemet har også kørt i sommerdrift lidt tid i Maj nu, så den laver slet ikke varme længere - det bliver sikkert relevant til efteråret, så det er hermed noteret :-)

2) Jeg undersøger lige muligheden for at køre det sjældnere, jeg tror nok det bare er en on/off ting, så det er enkelt dagligt eller slet ikke - men undersøger det for en sikkerheds skyld :-)

3) Jeg har også tænkt tanken at det er ift. brugsvand, men vi bruger bare ikke ret meget vand, og jeg har også tjekket temperaturen hvor jeg ved vi ikke har brugt varmt vand i lang tid. Men det kan selvf. være den bare står og holder det lunt løbende.


Varmeihuset:
Vi bruger ikke specielt meget varmt vand - vi er kun to i husstanden og er ret hurtige i badet :-D

Jeg tror nok beholderen er på 120L - det er i hvert fald en ordentlig krabat som er ca. 1,5m høj. MEN udover den primære beholder har vi også en 30L elektrisk opvarmet beholder.

Den store står nemlig i garagen, og den lille sidder i huset - forrige ejer lavede det sådanne for at hurtigt have varmt vand i huset, uden at cirkulations pumpen skulle køre konstant. Den lille beholder skal egentlig ikke varme vandet op, da den får det varmt fra den store beholder og så blot skal holde temperaturen. Den lille beholder kører heller ikke legionella programmet.

Temperaturen på det varme vand er sat til 52 grader - det foreskrev manualen til anlægget (Et bosch - har glemt model navnet, men det kan jeg finde hvis det er relevant)

Som nævnt længere oppe er anlægget gået på sommerferie, så det laver ikke opvarmning længere.

Huset er 212 m² og har et A2010 energimærke med 400mm isolering på loftet. Det er i to plan, hvor grundplan er 135 m² - der er ingen kælder.

Alle vinduerne er 2 lags termoruder fra ca. 2003.
 
hamselv
Hvis det er en Bosch har den 185 liters beholder. Hvis den har haft de indstillinger du skriver, har der ikke været eftersyn. Ingen eftersynstekniker ville efterlade den slags særdeles omkostningskrævende indstillinger. Fejlmeldingen kommer fordi der er programmeret en max fremløbstemperatur ind, der forstyrres lige efter en varmtvandsspids. Den kan man fjerne. Varmtvandsspids dagligt er voldsomt overkill - specielt hvis brugsvandsindstillingen er så høj som 52°. Vil anbefale dig at få lavet et eftersyn og få indstillingerne checket op. Der er et par energiforbrugende fælder mere.
 
Varmeihuset
Hvis der en dag ikke bruges varmt vand, så vil temp alligevel synke i både den lille vvbeholder, og varmepumpens store beholder
Den store, kører jo op på ca 70 grader, så der kan temp synke meget inden de 52 er nået, min egen 140 liter bruger flere dage om at falde fra 70 til 50
dvs at temp i den store holdes udelukkende ved hjælp af elpatron =ren elopvarmning
den lille indendørs , den bliver også holdt på hvad end den står på , udelukkende ved hjælp af elpatron ,jeg går her ud fra at den lille sidder i serie med den store

kun hvis i bruger rigtigt meget varmt vand , vil varmepumpen hæve temperaturen på den store vvbeholder

Enten skal den lille tages fra /bypasses, og i bruger varmt vand fra den store
eller den store, men så kører i på ren eldrift på den lille

der skal nok regnes på det for at se hvad der er bedst
vandet vil være billigst opvarmet med varmepumpen, men den sidder i garagen ,og er STOR
det vil gi et varmetab

omvendt sidder den lille indendørs ,OG er lille, men er nød til at ha en høj temp

Er garagen isoleret?
 
hamselv
->Varmeihuset. Læs nu lige manualen, inden du slynger om dig med påstande. Varmtvandsspids er 65°. En nyere Bosch når det næsten uden el. Den anvender faktisk kompressoren op til offset punktet på de 63°. Den gamle X15 klarede det helt uden el.
 
hamselv
Den lille beholder sidder som booster og vil snuppe den kolde snaps i distributionsledningen. Med mindre den lille beholder er justeret uforldsmæssigt højt er det en ok metodik og et fornuftigt alternativ til brugsvandscirkulationen.
 
Varmeihuset
Kan det tænkes at DER ER haner så varmepumpen kan bypasses?
det kunne jo være at den tidligere ejer bare kørte ren eldrift på den lille 30 liters om sommeren ?
Ved du om der kun boede en person der inden i købte ?
det kan også være at han bare slukkede for varme pumpen, og levede med at der stod lunken vand i varmepumpens vvbeholder,det blev jo nok varmet op til feks 70 grader i den lille inden det kom ud af hanerne
 
NQbbe
Så vidt jeg ved kører den 65 grader ved legionella - jeg har ikke lige haft manualen i hånden (den ligger ved varmepumpen ovre i garagen :-D) men er ret sikker på dette.

Den lille beholder er justeret til ca. samme temperatur som den store - der er ikke digital justering på, så det er tilsjusset fra min side. Forrige ejer kørte kun 40 grader i den lille, men det synes jeg alligevel blev for koldt til opvasken :-D

Der har kun boet én tidligere, og det eneste han gjorde anderledes om sommeren var at slukke for shunten til gulvvarmen. Der er mig bekendt ikke haner til at slukke for varmepumpen ift. brugsvand.

Garagen er isoleret til bolig standard, hvad end det så betyder :-D Der er i hvert fald opsat radiatorer i den del varme anlægget står i, og det har været anvendt som kontor hele året af forrige ejer.

Jeg har dog skruet radiatorerne ned på et minimum, da jeg ikke selv skal bruge det på den måde.

Ift. service/eftersyn har jeg snakket med firmaet som har lavet seneste eftersyn, og det er lavet i efteråret 2016 - jeg havde egentlig regnet med at bruge dem til service fremover også, men noget kunne tyde på de måske er lidt inkompetente når de har overset denne konfiguration?

Og i så fald: Kan i anbefale et firma til service/eftersyn i midtjylland?


Jeg får tjekket op på model navn samt legionella programmet i morgen og vender tilbage :-)
 
Varmeihuset

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2677&pid=20276#post_20276]hamselv skrev:[/url]

Den lille beholder sidder som booster og vil snuppe den kolde snaps i distributionsledningen. Med mindre den lille beholder er justeret uforldsmæssigt højt er det en ok metodik og et fornuftigt alternativ til brugsvandscirkulationen.


Smart nok,og kan sagtens se logikken i det ,men også et par fælder
som du selv siger det, hvis den ikke står for højt sat
den skulle så stå så den stod LAVERE end det vand der ankommer til den,NÅR det er kommet op i temp/rørene er varme
ellers vil den prøve at varme vandet fra varmepumpen yderlig op under hele bade tiden
står den for lavt, har vi legionella problematikken
 
hamselv
Ja, men det er strengt forbudt at oplyse firmanavne, mailadresser mm. Men Bosch kan fortælle dig hvem der er kapable.
 
Varmeihuset

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2677&pid=20278#post_20278]NQbbe skrev:[/url]

Så vidt jeg ved kører den 65 grader ved legionella - jeg har ikke lige haft manualen i hånden (den ligger ved varmepumpen ovre i garagen :-D) men er ret sikker på dette.

Den lille beholder er justeret til ca. samme temperatur som den store - der er ikke digital justering på, så det er tilsjusset fra min side. Forrige ejer kørte kun 40 grader i den lille, men det synes jeg alligevel blev for koldt til opvasken :-D

Der har kun boet én tidligere, og det eneste han gjorde anderledes om sommeren var at slukke for shunten til gulvvarmen. Der er mig bekendt ikke haner til at slukke for varmepumpen ift. brugsvand.

Garagen er isoleret til bolig standard, hvad end det så betyder :-D Der er i hvert fald opsat radiatorer i den del varme anlægget står i, og det har været anvendt som kontor hele året af forrige ejer.

Jeg har dog skruet radiatorerne ned på et minimum, da jeg ikke selv skal bruge det på den måde.

Ift. service/eftersyn har jeg snakket med firmaet som har lavet seneste eftersyn, og det er lavet i efteråret 2016 - jeg havde egentlig regnet med at bruge dem til service fremover også, men noget kunne tyde på de måske er lidt inkompetente når de har overset denne konfiguration?

Og i så fald: Kan i anbefale et firma til service/eftersyn i midtjylland?


Jeg får tjekket op på model navn samt legionella programmet i morgen og vender tilbage :-)


Hvis du ikke har det, så køb et infrarødt termometer,så til vinter, check at der INTET sted er under tolv grader,ellers får du kondes lige der ,og det kan gi skimmel /svamp
de fleste radiatorer holder jo kun en mindste temp
en minimal ventilator kan evt gi nok luftcirkulation, til at forhindre stille stående luft i et koldt hjørne
dvs at du kan evt klare dig med en lavere gennemsnits temp , end hvis du var nød til at ha en høj temp, bare for at det koldeste sted var varmt nok

Jeg havde 18 grader i en kælder med beton vægge mod kold jord,og en ventilator der blæste gennem radiatoren og hen mod det koldeste hjørne ,det kom aldrig under 15, men slukkede man ventilatoren, så faldt temp med det samme
kunne se at der tidligere havde været et problem der, bobestyrer af huset(dødsbo) den klovn, han havde slukket for al varme midt april ,ikke smart når der er kælder
 
NQbbe

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2677&pid=20281#post_20281]Varmeihuset skrev:[/url]

Hvis du ikke har det, så køb et infrarødt termometer,så til vinter, check at der INTET sted er under tolv grader,ellers får du kondes lige der ,og det kan gi skimmel /svamp


Tak for tippet - jeg er faktisk ganske nervøs for skimmelsvamp, da jeg har boet til leje et sted med det skidt tidligere, og er blevet ret allergisk overfor det.

Jeg kan forstå firma navne mv. ikke må nævnes herinde, hvilket jo er fair nok, men hvis du må nævne et godt infrarødt termometer, hører jeg meget gerne om det :-)




Derudover har jeg nu fået kigget lidt mere på anlægget - det er et Bosch EHP 11 og jeg fandt en indstilling af Legionella som tilbød at køre det én gang om ugen i stedet, så det er hermed ændret :-)


Jeg har også via Bosch' hjemmeside fundet en "Bosch Climate Partner" som har til huse tæt på min bopæl - så de får et forsøg med service :-)


Nu jeg i øvrigt har jer - jeg kan se sidste service er lavet i September 2016, og at elpatronen på daværende tidspunkt havde kørt 488 timer. I dag har jeg lige aflæst den til 570 timer - omregnet giver det ca. 123 timer per år. Kan man sige noget om hvorvidt det er meget eller lidt? (Jeg synes det lyder af meget)
 
Varmeihuset
Mit termometer er bare et billig fra Kina,i dag kan man få dem næsten lige så billigt i diverse byggemarkeder +Aldi Lidl osv ,, under 100 kr
Jeg bruger mit næsten hver dag, om det er til lige at måle hvor varm kaffen er efter en tur i microovnen, eller en pølse ;o) ,panden inden jeg smider fedtstof på
eller render rundt om huset og måler hvor varme murstenene er
Kan da sige at her sidst da vi havde det varmt, var mine meget mørke fliser, 22 grader ved midnat , go grund til ikke at rense dem ;o)
pegede man på stjernerne , viste det minus 13,2

men husk det viser ikke ens hvis overfladen ikke er ens, der vil være lidt forskel, og blanke ting , der måler du spejlbilledet

Ang din elpatron
123 timer pr år, det er over en halv time hver dag
33,337 min pr dag
Hvor mange watt er elpatronen på ?
men det er slet ikke utænkeligt at al jeres varmt vand blev lavet med elpatron , hver morgen stod der jo 185 liter vand med en temp på 65 grader, så bruger i på to økonomi bade 80 liter af 36,5 grader
40 liter af 65 grader +40liter a 8grader=36,5 grader
er det kolde vand 8 grader, har i så nu i vvbeholder 145 liter af 65+40 a 8 grader, det gir en vvbolder temp på =52,68

Dvs at varmepumpen ikke starter, men om natten, kørtes der igen et legionella program, og sådan har det nok kørt hele tiden, helt bestemt da den tidligere ejer boede selv

jeres badevand ville koste 2,6512 kilowatt effekt, og hvis det kom fra elpatron, er det en til en ,hvis elpatronen er 4,77 ville tallene passe, men der er for mange variabler, og ingen grund til de store spekulationer, nu skal det ses efter, og føres log
 
NQbbe
Super, jeg forsøger mig i det nærmeste byggemarked :-)

Mht. Elpatronen burde det falde nu hvor jeg har ændret legionella programmet, så jeg holder lige øje med udviklingen på den :-)
 
Varmeihuset
Kan du se temp på vv? prøv evt at se hvor meget den står på før og efter et bad ,og/eller hvis har taget to lige efter hinanden

Prøv også at se hvad vv står på lige efter et legionella program , og så lige inden i bader næste dag , det vil gi en fornemmelse af varmetabet
 
NQbbe
God ide med vv temp - jeg kan godt se den, og skal i bad om en halv times tid, så prøver lige at aflæse før/efter :-)
 
Varmeihuset
Nok lidt sent ;o) , men hvis du tar et billede af din vandmåler , før og efter badet, og der ikke bruges anden vand imens du bader, så vil et billede taget efter badet fortælle hvor meget vand du brugte til badet,er du endnu mere skør/nørdet, har du seføli lige et stegetermometer med i bad , eller andet egnet termometer ;o),, ja ja , man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi man ikke var bidt af det ;o)

så måler man også lige det kolde vand,og vupti, kan man regne ud hvor meget energi badet kostede,
 
NQbbe
Jeg fik faktisk aflæst temperaturen, men det gav ikke rigtig noget brugbart - den stod på 53,9 grader før badet og 54,7 efter Grin

Så den har åbenbart lavet varmt vand imens. Dens setpunkt er godt nok 52 grader, men den ligger yderst sjældent dernede.

Til gengæld ser det ikke ud til elpatronen har kørt siden jeg ændrede legionella delen, så der er gevinst ved kasse 1 på den konto :-)
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 17

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,033,057 Unikke besøg
XHTML CSS