Hej
Jeg har et Danfoss jordvarmeanlæg i sommerhuset, som snart har kørt 3 år (detaljer i signatur). Det fungerer upåklageligt med behagelig temperatur og masser af varmt vand.
Jeg observerer dog en masse korte kørsler ofte mere end 10 om dagen, hvilket nok ikke er så overraskende i forhold til pumpens effekt, buffertankens størrelse (120l) og ofte lukkede gulvvarmekredse pga. husets isolering. Der er separat cirkulationspumpe på gulvarmekredsene, men ikke med shunt/temp. styring.
Mit spørgsmål er hvordan jeg indstiller pumpen bedst for at minimere start/stop. Fremløb styres vha varmekurve og fungerer fint i forhold til komfort. Tænker det handler om at styre temperaturen på buffertanken så pumpen først starter når den er helt i bund og stopper når den er højt oppe i temp.
Skal jeg øge integralværdien fra de 150 den står på nu? Øge hysteresen fra 10 grader?
(Jeg er ikke interesseret i at køre med konstant åbne gulvvarmekredse)
Mvh Thomas
Danfoss DHP-H Opti Pro+ 8kW. 400m slange i sandjord (høj grundvandsstand). 146m2 hus fra 2017 med tung gulvvarme overalt.
|