HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Daikin Altherma 3 Geo varmer ikke efter strømafbrydelse?
fraGtilA
Hej alle,

Efter en kort strømafbrydelse pga. fejl i el-nettet (Radius) vil vores Daikin Altherma 3 Geo 10kW jordvarmepumpe ikke længere hæve temperaturen på varmekredsen. Der er fint flow på både brine og varmekreds. Kompressor kører også, trækker helt op til 1.8kW indtil den slår fra. Starter så fra lav ydelse og kører op til de 1.8kW indtil den slår fra igen, og så videre. Kølemiddelrør til fordamper (brine pladeveksler) bliver også godt "frosty". Men ingen varme...

Nogen ideer, eller en kølemand på sjælland der kan hjælpe? (Har prøvet at tage strømmen fra den over natten og starte den igen. Virkede desværre ikke). Jeg formoder noget er galt i kølemiddelkredsen. Måske omskifter ventil eller elektronisk ekspansionsventil (princip diagram vedhæftet fra manual).
Renoveret hus på 110m2 fra 1964 efter BR2015 standarder, 110m2 med let gulvvarme, 7kWp solcelleanlæg med hybrid Inverter, moderne indsatspejs i stue.
 
hamselv
Sidst vi havde en der lavede nøjagtig det samme, var det strømforsyningen til VP'en der kiksede. Det var så godnok en ZUBADAN112 fra Mitsubishi. Men efter udfald på HIFI var kontaktfunktionen i HFI relæet åbenbart ikke for godt, selvom det var helt nyt. Den ene fase manglede i hvert tilfælde. Den listede sig ligeså stille igang og kørte lidt op. Faldt så igen. Klikkede HFI et par gange og den kørte op uden vrøvl. Find multiinstrumentet frem og se om du reelt har 3 faser ind på maskinen.
 
fraGtilA
Update:

Tak hamselv. Jeg fik målt på alle klemmerne i maskinen, og der er 400V mellem alle faserne, samt 230 mellem nul og alle faserne. Kompressor er en-faset (230V), så forkert rotation er udelukket. Alle print blinker grønt og ingen finsikringer er gået.

Først var varmepumpesyn herude, og de synes godt nok også den opførte sig underligt. De ringede til Daikin og spurgte om et diagnose apparat (D-logger) som først var tilgængelig til August. Men Daikin henviste til nogen som havde sådan én D-logger. Dem ringede jeg til og så kom de på besøg.

Herefter skiftede de så et print (inverter) i samråd med Daikin. Der er 5 print i alt, så vi er kun "lige" begyndt. Det hjalp ikke. Til sidst stod den tekniske chef fra Daikin Danmark i vores bryggers, og med det helt store diagnose apparat. Efter et par timer fik han fat i Daikin i Belgien (hvor den er bygget). Det må siges at være sødt af Daikin sådan at mønstre herude til undsætning.

Daikin mener nu, at det er en "dum" dobbelt kontraventil (Parts No.: 127898J DAIKIN), som er "åben" i den forkerte retning. Dvs. at kølemiddlet løber uden om den elektroniske expansionsventil. (Jeg har vedhæftet princippet: Rød er den kreds kølemiddlet løber hvis kontraventilen er defekt. Grøn er kølemiddlets kreds under normal varmedrift. Defekt kontraventil cirklet med orange).

Den er "dum" fordi den kun eksistere fordi nogle af Daikins modeller kan køle aktivt. Men vores model er slet ikke købt med køling. Det kan det heller ikke, og kommer aldrig til det.

Det kan være nok så LEAN at lave et kompressor modul "to-rule-them-all", men i min mening er det et dårligt og skrøbeligt design princip. Det svarer til at ens bil ikke kan køre fordi dens aircon ikke virker, selvom man ikke købte bilen med aircon i første omgang.

Jeg spurgte Daikin om vi ikke bare kunne sætte to bøjninger på i stedet, da disse kontra-ventiler jo kun er tiltænkt aktiv køling. Så fejlkilden jo udelukket fremover, for evigt. Men nej...

Daikin har nu sendt en ny kontra-ventil til kølefirmaet. Kølefirmet mener at skulle bruge 2 mand for at tage det udtrækkelige kompressormodul med ud i bilen (vejer 70kg), kører den hjem på værksted, og lodde den om. Samtidigt kan de ikke funktionsteste om det så virker ude på deres værksted. Den skal geninstalleres herhjemme igen for at kunne funktionsprøves; altså en ret tidskrævende øvelse.

Jeg undre mig over at man absolut skal lodde den?!? Kan man ikke bruge lodde-frie fittings til sådan noget i dag? Zoomlock eller lign? Det kommer jo til at koste over mange penge at køre 2 mand en hel dag på sådan én opgave. Og det er oven i den tid de allerede har brugt, samt det print de allerede har skiftet. $$$ av av.
fraGtilA tilknyttede følgende billede:billede:
nrv_defekt_princip_rd_defekt_kredslb_grn_korrekt_kredslb_organge_fejlet_nrv.png

Renoveret hus på 110m2 fra 1964 efter BR2015 standarder, 110m2 med let gulvvarme, 7kWp solcelleanlæg med hybrid Inverter, moderne indsatspejs i stue.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 7

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,030,653 Unikke besøg
XHTML CSS