HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
jord eller luft/vand
cutoff01
Er interesseret i køb af et nedlagt landbrug hvor der pt er elvarme. med elradiatorer. Huset er på 97m2. Havde forestillet mig at få lagt gulvvarme i hele hytten(vandbåren), senere skal der udvides med 2-3 værelser på loftet og også her skulle der så være gulvvarme. Havde tænkt mig et pillefyr/stoker ind til jeg fandt ud af at der var noget der hed jordvarme!

Mit spørgsmål er egentlig meget kort. Skal man vælge jordvarme eller skal man vælge en luft/vand model? hvad er fordele og ulemper ved de 2 anlæg?

er helt grøn på området, men har læst en masse de sidste 24 timer :-)

På forhånd tak for en masse gode indlæg!
 
kla
1. hvis du vælger luft vand, er dit energiforbrug ca 20% højere end ved jordvarme, og du kan løbe ind i nogle kolde år, hvor luft vand kører meget eltilskud

2. Jordvarme er ikke lige så følsom over temperatursvingninger, etableringsomkostningerne er lidt højere end luft vand, men er typisk tjent hjem inden for 3 - 5 år, i form af billigere opvarmning.

Det glæder mig at du er glad for dette forum, personligt har jeg lagt meget viden og tid i at guide folk her i forum i den "rigtige" retning.

 
hvac
Meget enig med Kla. Jeg var med tilbage for næsten 30 år siden, da VP branchen var befængt med nogen "sygdom" og masser af mindre heldige anlæg. Dog kunne nogle få godt lave noget fedt dengang, deriblandt havde Tvind en ingeniør der vist hed Gustafson der begik nogle særdeles voldsomme jordvarmeanlæg, hvor blandt anden Skydebanegård lever endnu med sine 12 km slanger. Ellers oplevede vi luft/vand kørende på R12 der døde ved frost og jordvarmepumpe der ikke kunne mases over 40° og iøvrigt var hærget af permafrost fordi man anvendte aaaalt for lidt slange.

Derfor var det egentlig med nogen mistro, jeg første gang tog på kursus med nye varmepumper. Efter at have lyttet og gramset på en moderne varmepumpe må man sige jeg var solgt. Jeg var nødt til at eje en selv! Når jeg sammenlignede med de gamle børger vi render rundt og holder liv i, var de nye jo det rene luksus. Efter at vi så har monteret en ordentlig bunke og vi efterfølgende har kigget lidt til fyringsbudgetterne, blev jeg endnu mere overbevist. En moderne jordvarme VP, med tilstrækkelig slange kører bare så godt. Om du så kalder den Nibe, IVT eller KH Nordterm er egentlig underordnet. Nogle er et gram bedre end de andre, er lidt pænere (smag og behag), støjer mere eller mindre, kan køre lidt højere i temperatur osv. Men alle der nye du ser på TI's positivliste er fremragende maskiner, sammenlignet med datidens. Faktisk pillede vi en kørende maskine ned og erstattede den med en ny = halvering af fyringsudgiften! Det havde jeg fandeme ikke turdet love.

Jordvarmen er min absolutte favorit. Alle tingene står inde og forvitrer ikke. Har du som jeg plads nok og ikke har problemer med placering af slange er det absolut nr 1. Og kan du komme af sted med at pløje slangen ned (kræver lidt plads) er dette klart bedst og billigst. Pløjemanden garanterer tæthed.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 31

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,036,118 Unikke besøg
XHTML CSS