Først besluttede jeg mig for stokerfyr. Dernæst for jordvarme pga. den manglende skorsten og de øvrige fordele. Men nu er jeg kommet i tanker om at en luft til vand varmepumpe måske ikke er så tosset pga. luftcirkulationen i rummene og det dermed forbedrede indeklima!
Jeg hælder dog stadig til jordvarmen! Men er der nogen derude der kan komme med råd og eventuelt erfaringer?
Problem 2
Vi skal have lavet 1'ste sal til foråret og for at udnytte energien bedst muligt og spare mest muligt, har jeg læst mig frem til at gulvvarme på 1'ste salen vil være en god ide. - er det iøvrigt kun ved jordvarme det er gældende? - Men er det til at gøre for penge og skal der mange ændringer til ved et eksisterende parcelhus fra 1969?
Jeg er forvirret på et efterhånden højt plan og kan ikke helt holde styr på alle fordelene og informationerne!
Jeg har været igennem de samme overvejelser som dig.
Først har jeg studeret 117 forskellige stokeranlæg, og vurderet fordele og ulemper.
Fordelen ved et stokeranlæg er, at du på nogle anlæg kan fyre med mange forskellige former for brændsel, og derfor ikke er bundet op til at købe eksempelvis træpiller til en høj pris.
Men så er anlægget til gengæld ikke optimeret til hver enkelt type brændsel - de fleste kører med pausefyring - og økonomien er derfor kun acceptabel i vinterperioden, hvor fyret kører fuldlast det meste af tiden.
Disse "multianlæg" kræver også at man næsten daglig "går forbi" og ser at alt kører som det skal - altså kan man ikke rejse til Australien 3 uger i januar og regne med at anlægget kører og huset er frostfrit, når man kommer hjem.
Man kan så købe et anlæg, der er optimeret til kun træpiller - de kører som et oliefyr - altså stopper og starter efter varmebehovet, hvilket forbedrer økonomien - men prisen for et kvalitetsanlæg er høj, og man er låst fast til at købe (dyre) træpiller.
Uanset hvilket stokerfyr man køber gælder følgende:
Det skal renses af og til, hvilket sviner lidt.
Der skal fyldes "brændsel" på en gang imellem.
Stokeranlægget kræver en del plads + lager til brændsel.
Der skal være en god isoleret skorsten, hvis ikke varmen skal forsvinde op i den blå luft - og skorstenen skal vedligeholdes løbende.
Skorstensfejeren skal feje skorstenen og kontrollere at brandsikkerheden er OK.
Hvis man godt kan lide at være "Fyrmester" er ovennævnte ikke noget problem, men hvad hvis man nu skal sælge huset en dag - så er der mange huskøbere, der ikke kunne drømme om at skulle bekymre sig om ovennævnte - og hvis man bliver boende, er det ikke sikkert at det er sjovt at være "Fyrmester" på sine gamle dage.
Jeg havde besluttet mig for et højteknologisk pillefyr, men efter at pillepriserne er steget meget kraftigt, har jeg igen overvejet et jordvarmeanlæg.
Sammenligner man fordele og ulemper med et stokerfyr og et jordvarmeanlæg, kan jeg konstatere følgende:
Fordele ved et jordvarmeanlæg:
Det kræver et minimum af vedligeholdelse - der er kun et lille filter, der skal skiftes hvert 1-2 år.
Tager næsten ingen plads - fylder som et højt køleskab
Ingen svineri af sod og røg.
Ingen behov for at fylde et magasin op med brændsel.
Ingen behov for skorsten og skorstensfejer.
Altså ingen behov for at der er en "Fyrmester" til at passe anlægget - det passer sig selv, og man kan rolig tage 3 uger på ferie i januar uden bekymringer for at huset er "frostsprængt", nåe man kommer hjem.
Det vil sige at huset også er nemmere at sælge en dag, og hvis man selv bliver boende, kan man passe gyngestolen og fiskestangen i stedet for at vedligeholde et ældre stokerfyr.
Nu gror træerne jo ikke ind i himlen - så her kommer nogle af ulemperne ved et jordvarmeanlæg:
Anlægget er en del mere bekosteligt at installere end et stokerfyr.
Haven skal graves op, for at give plads til 300-500 m. jordslanger.
Kommunen skal give tilladelse (minimumsafstande til boringer)
Man er låst fast til at bruge én slags "brændsel" - og elprisen stiger normalt hvert år.
Jordvarmeanlægget giver dog 3-4 kW varme, for hver 1 kW el anlægget forbruger, så økonomien er fin på længere sigt.
Til spørgsmålet om det skal være et jordvarmeanlæg eller et luft til vand anlæg, har jeg læst mig til følgende:
Til et nyt højisoleret hus, der kræver ventilation, er et luft til vand anlæg nummer et. De nye huse er så tætte, at der skal være et ventilationsanlæg, og et luft til vand anlæg er i stand til at opvarme et moderne nyt hus på nær de 10-15 mest kolde dage om vinteren.
Luft til vand anlægget er også billigere at installere, end et jordvarmeanlæg.
Det ville også være behageligt med et ventilationsanlæg i et ældre hus, men på grund af at ældre huse er betydeligt dårligere isoleret end nye moderne huse, vil der være en længere periode om vinteren hvor et luft til vand anlæg ikke kan "følge med" - og i denne periode vil en elpatron (eller en brændeovn) skulle levere den manglende varme. Når en elpatron forbruger 1 kW, så leverer den kun 1 kW varme - i modsætning til en varmepumpe, der leverer 3-4 kW.
Dette betyder en dårlig økonomi for et luft til vand anlæg i et ældre dårligt isoleret hus.
Et ældre dårligt isoleret hus har i mange tilfælde en "naturlig ventilation" i form af små utætheder hist og her, så behovet for ventilation er ikke så stor, som i et nyt hus.
Jordvarmeanlægget kan levere varme selv på de koldeste dage - måske kan der være enkelte meget kolde dage, hvor en pind i brændeovnen vil være på sin plads, men ellers producerer jordvarmeanlægget 3-4 kW varme, hver gang kompressoren forbruger 1 kW - altså en bedre økonomi - selv om anlægget er dyrere at installere end et luft til vand anlæg.
Angående gulvvarme på 1. sal:
Jeg har også overvejet gulvvarme på 1. sal, men da min 1. sal er renoveret for nogle år siden og der er begrænset "stå-højde" op til de synlige bjælker, har jeg opgivet at etablere gulvvarme.
Der er ingen tvivl om at det vil være behageligt med gulvvarme på 1. sal, og man kan købe specielle spånplader, hvor der er fræset spor ud til gulvvarmeslangerne - og hvor man så monterer nogle varmefordelingsplader på gulvvarmeslangerne. Der er krav til max afstand imellem bjælker.
Et er at det er behageligt med gulvvarme, men det mest væsentlige er, at det er betydelig mere økonomisk end de gamle radiatorer.
Den mest væsentlige grund er at fremløbstemperaturen ved gulvvarme kun er 35-45 grader, hvor fremløbstemperaturen ved almindelige radiatorer normalt er 60-65 grader.
Dette betyder at kompressoren i jordvarmeanlægget ikke skal arbejde nær så hårdt, og derfor bruger væsentligt mindre strøm.
På de moderne anlæg varmer jordvarmeanlægget kun forbrugsvand (til bad) op til 55-60 grader på forud definerede tider af døgnet, og skifter derefter tilbage til gulvvarmeanlægget, hvor den kan nøjes med at varme vandet op til 35-45 grader.
Da jeg ikke kan installere almindelig gulvvarme på 1. sal, har jeg overvejet andre alternativer, så jeg kan forbedre økonomien på jordvarmeanlægget.
Hvis man overdimensionerer almindelige radiatorer, kan man godt varme 1. salen op med kun 35-45 grader varm vand, men det kræver mange/lange radiatorer, og med skunkvægge er det nok ikke den bedste løsning.
Jeg har derfor overvejet radiatorer fra firmaet "Wanpan" på Fyn. Det ligner overdimensionerede fodlister - og man installerer simpelthen radiatorer som en "lang overdimensioneret fodliste" lang alle ydervægge på 1. salen. Dette betyder at varmen bliver fordelt betydelig bedre end med almindelige radiatorer placeret hist og her.
Link til Wanpan er http://www.wanpan.dk/
Er der nogen, der har erfaring med disse radiatorer, hører jeg gerne!
Angående økonomien i de forskellige jordvarmeanlæg, så er der et par væsentlig ting, man skal overveje.
De fleste anlæg i dag har en kompressor, der kun kan køre med én hastighed (svarende til 50 Hz).
Når huset er varmet op til de 21 grader, stopper kompressoren, og venter til temperaturen falder i huset, hvorpå den starter igen.
Dette kaldes on/off drift, og er meget uøkonomisk for en kompressor, da der er en forholdsvis stor startstrøm, og det varer 5-10 minutter inden kompressoren arbejder optimalt.
De nye moderne anlæg har en kompressor, hvor omdrejningstallet reguleres trinløst med en frekvensomformer efter varmebehovet i huset.
Dette betyder, at når varmebehovet i huset falder, falder omdrejningerne og dermed strømforbruget på kompressoren tilsvarende.
I meget kolde perioder kører kompressoren bare væsentlig hurtigere (80 Hz) end på de gamle anlæg (50 Hz), og er derfor i stand til at levere tilsvarende mere varme.
Dette betyder, at hvor de gamle anlæg havde en uøkonomisk elpatron til at levere tilskudsvarme til de meget kolde dage - ja så stiger omdrejningstallet bare på de nye anlæg - og elpatronen er helt elimineret.
Disse nye anlæg kan spare helt op til 30 %, sammenlignet med de "gamle anlæg" som stadig sælges.
En væsentlig faktor er det man kalder "behovsstyring" - hvilket vil sige at en temperaturføler placeret udenfor huset, fortæller styringen at nu skal fremløbstemperaturen hæves eller sænkes nogle grader (i henhold til en forud defineret varmekurve), fordi vejret er ved at ændre sig.
Dette giver en bedre komfort i huset, da varmeudsving bliver minimeret, og økonomien tilsvarende forbedret.
Et eksempel på et af de nye økonomiske anlæg er IVT Premiumline X15 - link http://www.ivt.se/
Hvor de fleste fabrikanter af jordvarmeanlæg i dag markedsfører og sælger de "gamle anlæg" med on/off styring, vil jeg gætte på, at inden udgangen af dette år, har de alle et eller flere anlæg, hvor omdrejningstallet på kompressoren styres trinløst - og dermed en besparelse på op til 30 %..........
Link til artikel fra Teknologisk Institut vedrørende de nye varmepumper med 30 % besparelser:
http://www.teknologisk.dk/_root/media/12182%5FBehovsstyring%20forbedrer%20varmepumpe%2030%25%20%2D%20ScanRef%206%2D2003.pdf[/url]
Jeg håber det hjalp lidt på din forvirring
Kommentarer eller erfaringer til ovenstående ønskes - tak!
Hej OWL
Tak for hjælpen - det gav lidt mere at tænke over! Jeg glemte at skrive, at vi har en brændeovn i stueetagen der kan opvarme 80 - 130 m2. Jeg får besøg af en konsulent fra NRGi til oktober så kan han forhåbentlig vejlede mig yderligere. Som landet ligger bliver det nu nok et jordvarmeanlæg og gulvvarme.
Jan
En ting man skal være opmærksom på (og jeg var det IKKE) er, at gulvvarme i beton er det "rigtige" lavtemperatur system, og at varmefordelingsplader kræver noget højere fremledning. Jeg antager at i ikke har gulvvarme i stue-etagen, og som sådan er det ikke noget problem.
Men andre kunne måske finde denne info nyttig.
Og så er jordvarme bare for suverænt: ikke mere vedligehold, og ikke alt det smuds ved brændeovnen (har dog beholdt den, i tilfælde af problemer).
Håber det også bliver godt for jer!
Nibe 1210-7, 340m kollektor (2*150m aktiv). 200l. buffertank (kan kobles på fire forskellige måder). Nibe FLM-30. 170 kvm. murermestervilla fra 1928.
Mine loggninger: [url]logger.smalspor.org[/url]
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.