Efter flere ugers undersøgelser om diverse varmepumper var jeg kommet frem til, at det skal være et jordvarmeanlæg der skal afløse mit oliefyr.
Jeg har hele tiden troet at der ikke var lagt Naturgas ud hvor vi bor men jeg har netop erfaret, at det er der faktisk.
Nu mener jeg så at jeg skylder projektet at indregne Naturgas også, som en alternativ løsning. Jeg har dog ikke tænkt mig at lade den forventede jordvarme-leverandør og en tilsvarende naturgas-installatør om at kommentere hinandens løsninger, og jeg søger derfor nogle råd til hvordan jeg på en saglig og objektiv måde får sammenlignet de to typer anlæg.
Hvis du ønsker noget sammenlign-bart, er du nødt til at fremstille en slags udbudsmateriale, hvori du angiver præcist hvad der er udgangspunktet. Derforuden skal du oplyse ønsket leveringsomfang.