Vi bor i et hus opført i 1940, boligarealet er 140 m2, og dertil kommer 70 m2 kælder, der også i et vist omfang skal opvarmes. Der er radiatoret, og ingen gulvvarme. Vi har hidtil brugt 3.000 l olie, og har opvarmet alt brugsvand med en el-vandvarmer. På grund af en drikkevandsboring på ejendommen har vi opgivet jordvarme. Vi har fået et tilbud på en Danfoss DHP-A 10kw luft/vand varmepumpe, men er usikre på om varmepumpen også i kolde vintre vil kunne give tilstrækkelig varme. Tilbudsgiver har foretaget beregningerne på grundlag af en fremløbstemp. på 45 grader.
Det der bekymre os er, hvorvidt den lave fremløbstemperatur vil give problemer i et ældre hus med radiatorer. Vi er indstillet på at forny/forøge radiatorarealet. Findes der en norm for radiatorareal/lav fremløbstemperatur.
Vi overvejer også, hvorvidt der er tilstrækkelige erfaringer når det drejer sig om luft/vand varmepumpe som eneste varmekilde i lidt større ældre ejendomme.
Jeg mener at man ALTID skal have en backup varmeforsyning når man benytter luft/vand. Det kan være i form af en el-patron, en pejs, et oliefyr el.l., men man må være forberedt på kolde dage, reparationer etc. Der vil også være masser af vinterdage hvor varmepumpen kun lige kan give tilstrækkelig varme, og hvis man så føler trang til 27 grader i stuen er det rart med en brændeovn!
vh
jensensservice.dk
Det allerførste, I skal gøre, er, at tjekke isoleringen af huset. Er der 300 mm på loftet? Hulmursisolering?
Det, der tjener sig allerhurtigst hjem er nemlig efterisolering, ofte i løbet af 2 - 5 år.
Er der godt isoleret, kan det være at de radiatorer, I allerede har, er nok.
Hvis I er indstillede på at sætte ekstra radiatorer op, så vent med at gøre det til I har haft en vinter med den nye varmepumpe i det efterisolerede hus. Det vil give jer en idé om, hvor der mangler varme.
Jeg har selv kun radiatorer og min varmekurve står til at lave 55 grader fremløb ved -35 udenfor. Det svarer til 41 grader ved -12, og vi holder sagtens varmen.
I de fleste L/V-pumper sidder der en el-stav i indedelen, så der er ingen problemer med varmen en kold dag.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
Netop i ældre huse burde luft/vand varmepumper komme til deres ret, fordi man dengang generelt monterede for store radiatorer.
Jeg ville være meget mere nervøs ved at montere luft/vand i et hus fra 70'erne.
Min mor bor i et typehus fra 1983, der ikke er specielt godt isoleret, huset er på 187m2, der er gulvvarme i det meste af underetagen (2 værelser + køkken med radiator) og radiatorer på hele 1. salen. Den eneste varmekilde har siden huset blev opført været luft/vand og det har faktisk fungeret upåklageligt. I varmepumpen er der selvfølgelig som der bør være monteret tilskudsvarme i form af varmepatroner.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.